Mindebroen
Mindebroen er en af de ældste broer i Aarhus. Nutidens Mindebro er egentlig bare en gade - Mindebrogade - der fører over åen, men selvom den har andet udseende end den oprindelige bro, har beliggenheden og navnet ikke ændret sig gennem flere århundreder.
Foto: Åhavnen set mod Mindebroen. Fotograf Axel Thorkil Cammer Svendsen, ca. 1918, Aarhus Stadsarkiv.
Den første Mindebro blev formodentlig opført i begyndelsen af 1600-tallet. De tidligste spor, vi har efter den, er skriftlige kilder, der omtaler den i 1634. Broen var bygget af tømmer fra Risskov, og ud over Frederiksbroen, der var blevet bygget endnu tidligere, var Mindebroen den eneste bro over åen i Aarhus Købstad. Ud over disse var den nærmeste mulige overgang over åen en slusebro ved Aarhus Mølle - ved nuværende Mølleparken - som dengang lå et stykke uden for byen.
Mindebroens navn kom af dens placering ved "Mindet", som området blev kaldt. Mindet er et gammelt ord for "mundingen" og refererede til åens udmunding i havet. Ved broens opførelse lå mundingen ikke langt derfra, formodentlig omkring det sted, hvor Europaplads krydser åen i dag.
Mindebroen blev opført for at forbinde byen på nordsiden af åen med nye gader og bebyggelser, der var begyndt at vokse frem på sydsiden. Med broen blev Fiskergade og Skolegade forbundet, og det var en afgørende forbindelse for aktiviteterne omkring åhavnen i 1600-tallets Aarhus. På dette tidspunkt havde byen nemlig ingen havnearealer langs kysten, så den eneste mulighed for at sejle til byen var at lægge til oppe i åløbet, hvor man kunne finde plads ved kajerne langs åens sider. Af samme grund blev Mindebroen oprindeligt opført som en såkaldt vindebro - en klapbro - der kunne åbnes, så skibene kunne passere igennem den og sejle længere op ad åen.
Omkring 1730 var den oprindelige bro blevet så slidt, at det var nødvendigt med en ny. Amtmanden i Aarhus ønskede, at der igen blev etableret en vindebro, men havnevæsnet mente, at det ikke var nødvendigt, da åhavnen ville have plads nok til de sejlende langs åens strækning fra broen til udløbet i bugten. Den nye bro, der formodentlig stod færdig i 1748, blev derfor en fast bro, som kom til at danne grænse for, hvor langt alt andet end småbåde kunne sejle op i åen. Denne grænse havde indtil da været udgjort af Frederiksbroen ved Immervad.
Sejlturen hen til Mindebro var dog heller ikke problemfri. Der var fare for at støde mod bund eller bolværk, og lavvande og uheldigt vejr besværliggjorde det yderligre. Når skibene havde lagt til ved broen, blev de først mødt af havnefogeden, der opkrævede afgift, og derefter toldere. Den gamle toldbodsbygning lå overfor Mindebroen, så tolderne kunne gå direkte herfra og ombord på skibene. Dette stykke af åen var derfor ofte tætpakket af skibe, og der var en livlig trafik mellem dem og pakhusene og byens købmandsgårde.
Mindebroen blev ombygget igen i 1817 og endnu en gang i 1896, hvor den for første gang blev lavet af cement. Den nye bro var funktionel, og medførte en forbedring af færdselsforholdene på et meget befærdet sted i Aarhus. Trods funktionaliteten var broen også forsynet med dekorationer, Aarhus' byvåben og fire gaslygter. Den cementerede bro blev nedrevet i slutningen af 1930'erne som følge af overdækningen af Aarhus Å, og da den blev frilagt igen i 1990'erne, lod man blot Mindebrogade føre over åen i stedet for at bygge en ny Mindebro.