Østre Dækmole
Østre Dækmole er den yderste af de to moler, der afgrænser
Lystbådehavnen fra Aarhusbugten. Før Aarhus Ø blev bygget,
var molen det nærmeste tilflugtssted, hvis man fik problemer
på vandet ud for Lystbådehavnen. Dengang havde molen et
fyrtårn, så den også var til at finde i mørke.
Østre Dækmole ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf O.V.J. Hansen, 1969, Aarhus Stadsarkiv.
Søspejdere kæntret ved Østre Dækmole. Fotograf Ib Hansen, 1950, Aarhus Stadsarkiv.
En dækmole er en mole, der er anlagt for at give læ for en havn samt indsejlingen til havnen, og Østre Dækmole ved Lystbådehavnen er ingen undtagelse. Før Aarhus Ø blev bygget, var det hovedsageligt Østre Dækmole, der skærmede indsejlingen til Lystbådehavnen fra vejr og vind på Aarhusbugten, selvom Kystpromenaden og Vestre Dækmole selvfølgelig også hjalp.
Østre Dækmoles beskyttende effekt har gennem tiden taget fusen på både garvede og uerfarne sports- og lystsejlere, der blev overrumplede, idet de krydsede grænsen fra Lystbådehavnens rolige vand til Aarhusbugtens omskiftelige natur. Fejlvurderinger af forholdene på havet har forårsaget mange kæntringer, forlis og forskellige grader af ulykker ud for Lystbådehavnen, som derpå blev blev nærmeste tilflugtssted.
Også fiskere på Aarhusbugten har haft behov for dækmolerne beskyttelse. Fiskekuttere fra hele Østjylland har været nødsaget til at søge sikker havn i Aarhus, når arbejdet på de nærmeste farvande blev for farligt. Dem, der kunne, måtte sejle efter fyret på Østre Dækmole for at finde læ, men adskillige kuttere i havsnød har også måtte bjerges dertil.