Ugens Aarhushistorie: Levende kulturarv på Aarhus Træskibshavn
I den nordligste del af lystbådehavnen ligger Aarhus Træskibshavn på den vestlige kajbred. Her skvulper gamle træskibe side om side med de moderne bygninger på Langelinieparken og Aarhus Ø som nærmeste nabo. Selvom skibene er et levn fra en svunden tid, er træskibshavnen slet ikke så gammel endda. Hvor lystbådehavnen blev indviet i 1933 og fiskerihavnen i 1940 skal vi helt frem til 1998 før Aarhus officielt fik sin træskibshavn.
Billede: Træskibe i åhavnen i forbindelse med træskibstræf under festugen 1987. Stadsarkitektens Kontor, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
Området omkring den gamle lystbådehavn er et af byens populære udflugtssteder. Med udbygningen af Aarhus Ø med boliger, havnebad og alt hvad der ellers hører til, er områdets popularitet kun steget. Men hvad er historien bag området, og hvem er områdets daglige brugere? I samarbejde med Sport og Fritid samt Teknik og Miljø har Aarhus Stadsarkiv lavet en digital byvandring om Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnens historie. Den kan tilgås via https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lystbaadehavn. Til foråret vil du også kunne se den fortalt gennem små skilte rundt på havnen.
Træskibstræf under festugen
Som mange andre tiltag i Aarhus var det festugen, der for alvor satte gang i planerne om en træskibshavn, eller skudehavn, som den også blev kaldt. I 1978 var åhavnen fyldt med gamle træskibe, da byen under festugen var vært for et træskibstræf. I København var der med succes blevet lavet anløbspladser til træskibene i Nyhavn, og en lignende model drømte man nu også om i Aarhus.
Træskibstræffet mundede ud i, at træskipperne stillede et konkret forslag om at anlægge en træskibshavn tæt ved Toldboden. Sammen med det nu nedrevne Pakhus 27 ville den nye havn og de to gamle bygninger skabe et havnemiljø, der både havde kulturhistorisk værdi og kunne blive et rekreativt område. Drømmen blev dog bremset af manglen på penge til at etablere den nødvendige afskærmningsmole, ligesom det heller ikke var muligt at stille areal til rådighed i det område. Selvom de første planer blev skudt sænk, var havnedirektør A. Damkjær ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, hvor man kunne skabe lidt af den samme stemning, som København havde med Nyhavn, men her kom planerne om en ny bro i vejen.
Året efter var der atter træskibstræf under festugen og endnu engang blussede debatten om en fast træskibshavn op. Der kom dog ikke noget konkret ud af debatten, så i 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i byen.
Kurt Thorsens store drømme
Få år senere var der endeligt godt nyt for træskipperne. I 1987 havde kommunen solgt Langeliniegrunden, der rummede med et gammelt petroleumslager neden for Klintegården, til Kurt Thorsen. Kurt Thorsen havde store planer for området, hvor han ville opføre et nyt, stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen dumpes i havet ud for stedet, og dermed var vejen banet for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for Thorsens byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.
Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. Derimod skete der forandringer overfor Langeliniegrunden, hvor containerhavnen i 1992 blev udvidet. Udvidelsen skabte et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og containerhavnen, og i maj samme år kunne havnedirektør Kaj Schmidt bekræfte, at det nye bassin blev forbeholdt træskibene. Samtidigt præsenterede Realkredit Danmark i december 1992 et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner. Langelinieparken, som vi kender den i dag, blev opført i 2004-2005.
Levende kulturarv
Så lang tid tog det heldigvis ikke træskipperne at komme på plads. I 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og Aarhus Havn endelig indvie en anløbsbro med 40 pladser til træskibe. Der var rift om pladserne, der blev besat med det samme, og i løbet af de næste tre år blev der etableret nye anløbsbroer samt et klubhus.
23. maj 1998 – altså tre år efter, at de første træskibe havde lagt til – blev der holdt officiel indvielse af Aarhus Træskibshavn. Her var taler fra borgmester Flemming Knudsen og trafikminister Sonja Mikkelsen, og festlighederne blev afsluttet med et stort fyrværkerishow.
Her godt 25 år senere er træskibshavnen stadig et besøg værd. På infoskilte kan du læse de enkelte skibes spændende historie, der indbefatter alt fra erhvervsfartøjer til lystskibe. Mens selvom mange af de smukke skibe er erklæret bevaringsværdige som dansk maritim kulturarv, er træskibshavnen ikke et museum, men en levende havn med plads til 90 sejldygtige skibe.
Billede: Udsigt under havnerundfart til Træskibshavnen. Fotograf Ole Ryolf, 2009, Aarhus Stadsarkiv.