Årtivinder - 1870'erne

1872 - Byens første vandværk indvies

Billede: Aarhus Vandværk med Carl Blochs Gade og Hammelbanegården i baggrunden, fotograferet i 1941. Fotograf E.C. Skabelund, Aarhus Stadsarkiv.

Koleraepidemierne i Aarhus i 1850’erne skyldtes i særlig grad den sundhedsskadelige daglige vandforsyning.  Byens borgere hentede vand fra brønde og åen, der imidlertid var alvorligt forurenet. Spildevand fra byens fabrikker og rendestene, husholdningsaffald og andet godt blev ledt direkte ud i åen.

Som følge af en nylig vedtaget sundhedsvedtægt førte Sundhedskommissionen, nedsat 1861, tilsyn med byens vandforsyning, afløb, latrinvæsen og møddinger.  Den øgede opmærksomhed på problemet med vandforsyningen betød, at Aarhus Byråd i 1867 indledte undersøgelser om omkostningerne ved anlæggelse af en kommunal vandforsyning, samt ikke mindst hvor drikkevandet skulle hentes.

Det hele førte til, at Aarhus Kommune i 1872 indviede dens første vandværk, beliggende ved Aarhus Å ved siden af bryggeriet Ceres.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

 

Øvrige kandidater 1870´erne

1870 - Fattiggården indvies

Billede: Fattiggården på Vester Allé, hvor ARoS ligger i dag. Fotograferet omkring 1928. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.

På Jeronimus-bakken ved Vester Allé opførte Aarhus Kommune i 1867-70 en ny fattiggård og tvangsarbejdsanstalt. Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt.

Stedet blev imidlertid for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen fandt en komité nedsat af Kommunalbestyrelsen sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

Den blev tegnet af professor og arkitekt W. Th. Walther og bestod af fire fløje, to etager og kælder. De to af fløjene var forbeholdt administration, forstanderbolig, køkken og arbejdslokaler. En tredje fløj var til mænd, og den sidste fløj til kvinder, børn og syge.

Oprindeligt var der plads til 100 beboere på fattiggården, men allerede i 1885 blev en ekstra etage tilføjet på grund af stigende tilgang af beboere.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1874 - Kommunen udvides

Billede: Hjørnet af M.P Bruuns Gade og Jægergårdsgade set mod M.P. Bruuns Bro omkring 1905. Blot 30 år tidligere havde området været markjord under Viby Kommune. Hammerschmidt foto, Aarhus Stadsarkiv.

Indbyggertallet i Aarhus var i 1840 på 7.000 og i 1870 på 15.000. Mens byen i 1860’erne havde udvidelsesmuligheder nord og vest for byen, var der ingen muligheder syd for byen.

Jernbanestationen var bygget lige op til grænsen til Viby Sognekommune. Omkring den nye banegård blev der skabt et vækstcentrum, og der skød arbejderboliger op på den anden side af kommunegrænsen. Aarhus Kommune mente dog, at det var urimeligt, at Viby Sognekommune fik hovedparten af en vækst, der især var skabt af Aarhus Kommune.

Det, og problemer med at administrere det nye kvarter beliggende i en anden kommune, førte til, at Aarhus Kommune indledte forhandlinger med Viby Sognekommune. Resultatet blev, at 88 tønder land fra Viby blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Det indlemmede areal lå syd for Aarhus’ bygrænse, som derfor blev forskubbet til omtrent der, hvor Ingerslevs Boulevard og Odensegade i bydelen Frederiksbjerg begynder i dag.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1877 - Byen får en museumsbygning

Billede: Hjørnet af M.P Bruuns Gade og Jægergårdsgade set mod M.P. Bruuns Bro omkring 1905. Blot 30 år tidligere havde området været markjord under Viby Kommune. Hammerschmidt foto, Aarhus Stadsarkiv.

I 1847 blev Aarhus Kunstforening stiftet, og i 1861 blev Det historiske-antikvariske Selskab, forløberen for Forhistorisk Museum, stiftet. Da byens nye rådhus blev indviet i 1957 på Domkirkepladsen, fik først foreningen og senere også selskabet en udstillingsplads på rådhuset.

Da samlingerne voksede sig for store, foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk i 1866 kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til arbejdet, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.

Mølleejer Andreas Severin Weis skænkede i 1873 den opfyldte mølledam til opførelse af en kunstbygning. Med tilskud fra Aarhus Kommune, amtet, offentlige institutioner og borgere kunne museet opføres i 1876-77 efter tegning af kgl. bygningsinspektør W. Th. Walther.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1878 - Rytterikasernen opføres

Billede: Dragonregimentet holder parade foran rytterikasernen på Vester Allé omkring 1920. Fotograf Ebbesen, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus har været fast garnisonsby siden 1700-tallet, og især i forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne forøget, og antallet steg løbende.

Omkring 1870 var således hele 1.000 af byens 15.000 indbyggere militærfolk. Det var byens opgave at stå for indkvarteringen, og det skete på byens interimistiske kaserner og på private udlejningssteder. Forholdene på indkvarteringsstederne blev dog så grelle, at Krigsministeriet efter forlydender ville trække militæret ud af byen.

Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et såkaldt Kaserneudvalg bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer. Resultatet blev, at byen hurtigt begyndte bygningen af rigtige kaserner.

Rytterikasernen ved Vester Allé så dagens lys i 1875-78 ved siden af det allerede eksisterende Ridehus, som Krigsministeriet havde ladet opføre i 1860.

Rytterikasernen var tegnet af byrådsmedlem og arkitekt C. Lange, og bestod blandt andet af en skolestald med fægtesal og foderloft, skolekaserne med kontorer, belægningsstuer, undervisningsrum og officersboliger.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk