Årtivinder - 1880´erne

1884 - Sct. Clemens Bro binder byen sammen

Billede: Sct. Clemens Bro set mod Søndergade fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1884. Hammerschmidt Foto, 1885, Aarhus Stadsarkiv.

Før 1862 var der ét politisk og økonomisk centrum i Aarhus, nemlig omkring Store Torv med den tilstødende Mejlgade som bydelens handels- og hovedgade.

Byggeriet af den første jernbanestation i Aarhus i 1862 ved Banegårdspladsen og den senere Ryesgade skabte et nyt centrum. Men vejen mellem de to centre var uhensigtsmæssig. For en lige vej mellem de to centre, som strøggaden Søndergade udgør i dag, var dengang hindret, dels af huse, der lå for enden af Søndergade, dels af åen.
Aarhus Byråd vedtog derfor med kun en stemme imod at anlægge en broforbindelse mellem Søndergade og Sct. Clemens Torv. Der blev forhandlet flere forslag til en løsning, men først i 1884 blev Sct. Clemens Bro indviet.

Husene for enden af Søndergade var blevet revet ned i 1882, så med broen var strøggaden fra den nye banegård til Store Torv blevet etableret.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

Øvrige kandidater 1880´erne

1883 - Aarhus kommer på telefonnettet

Billede: Telefonister på Jydsk Telefon i 1934. Fotograf Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.

Aarhus Telefonselskab A/S blev stiftet den 22. januar i 1883. Det skete på privat initiativ. Året før var Aarhus Byråd blevet anmodet om lov til at anbringe telefonledninger over byen, hvilket et enigt byråd imødekom.

Det skete dog under forudsætning af, at byrådet kunne tage mindst 12 telefonstationer i brug til en reduceret takst af 50 kr. årligt pr. station, mens taksten til andre var sat til 125 kr. årligt pr. abonnement.

Kommunen sikrede sig samtidig, at man senere kunne tage flere stationer i brug til samme takst.Aarhus Kommune fik oprettet stationer blandt andet på borgmesterkontoret og politistationen.Sidstnævnte sted kom telefonforbindelsen også til at fungere som brandalarm som erstatning for den tidligere ringen med kirkeklokker ved brand.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1884 - Sporvogne med hestekræfter indsættes

Billede: En hestetrukken sporvogn passerer Store Torv omkring 1890. Fotograf F. Rybner Petersens forlag, Den Gamle By.

Da Skt. Clemens Bro blev indviet i 1884, blev der skabt en direkte forbindelse mellem handelscentrummet omkring domkirken og banegården. Lokale vognmænd så muligheder i den nye forbindelse. I 1883 indgik de under navet Aarhus Sporvejsselskab en koncessionsaftale med Aarhus Kommune om driften af hestetrukne omnibusser og fik gennemført, at den nye forbindelse, Søndergade, skulle have nedlagte hjulspor.

Driften startede i 1884, men blev kortvarig. Efter nogle år var der problemer for sporvejsselskabet med at vedligeholde sporene. Desuden viste ruten sig at være for kort til at tiltrække nok kunder. I 1895 opgav Aarhus Sporvejsselskab og fjernede samtidig hjulsporene.

Men skridtet til sporvognsdrift i Aarhus var taget, og allerede året efter begyndte vognmand J. C. Dyhr en rute fra Østbanetorvet til Jægergårdsgade med flere hesteomnibusser – dog uden brug af hjulspor.

I 1903 blev Aarhus Elektriske Sporveje etableret, og samme år indgik selskabet en koncessionsaftale om sporvognsdrift med Aarhus Byråd gældende i 25 år. Året efter – 7. juli 1904 – kunne selskabet køre gennem byen med de første elektriske sporvogne.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1885 - Aarhus Kommunale Brandvæsen stiftes

Billede: Postkort fra 1905 med den nyåbnede brandstation i Ny Munkegade. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.

I 1885 afsatte Aarhus Byråd lønninger til 20 faste brandmænd på budgettet. Samtidig blev Aarhus Brandkorps Forening stiftet, hvilket blev starten på Aarhus Kommunale Brandvæsen.

I 1877 var E.L.F. Springborg blevet udnævnt til brand- og bygningsingeniør – et embede, han beholdt i 37 år. Springborg tog mange initiativer til forbedringer af et materielt utilstrækkeligt og i øvrigt ineffektivt brandvæsen.

I forbindelse med etableringen af et fast brandkorps i 1885 blev der indrettet mandskabsalarmeringscentral på politistationen. Lokalerne var dog utilfredsstillende, og i 1901 anmodede brandchef Springborg byrådet om en brandstation, hvilket byrådet imødekom. En længerevarende diskussion mellem politikerne om beliggenheden betød dog, at en ny brandstation i Ny Munkegade og Thunøgade først blev indviet i 1904

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk


1887 - Sct. Pauls kirke indvies

Billede: Sct. Pauls Kirke fotograferet omkring 1895. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

I årtiet 1870’erne oplevede Aarhus en eksplosiv vækst i befolkningstallet, og det nyligt indlemmede Frederiksbjerg-kvarter blev hurtigt bebygget.

Der opstod fra Aarhus Byråd et ønske om endnu et sogn i Aarhus. Der kom tilladelse i 1886 fra Kirke- og Undervisningsministeriet, og Sct. Pauls sogn kunne oprettes.

Sct. Pauls kirke blev opført i perioden fra 1884 til 1887 for enden af M. P. Bruuns Gade, lige op til byens sydlige bygrænse.

Etatsråd M. P. Bruun havde skænket arealet til gaden og skænkede også grunden til kirken. Kgl. bygningsarkitekt V. Th. Walther stod bag tegningerne til kirken, mens arkitekt A. J. Müllertz ledede opførelsen. Kirken blev for en stor del bygget for private  midler.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk