Årtivinder - 1890´erne

1893 - Aarhus Kommunehospital er klar til indvielse

Billede: Aarhus Kommunehospital set fra Knudrisbakken omkring indvielsen i 1893. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv

Aarhus Kommune fik i 1856 et sygehus i Dynkarken. Det blev dog hurtigt utidssvarende. Derfor besluttede Aarhus Byråd i 1889, at Aarhus skulle have et nyt sygehus, og der blev indledt forhandlinger med Arkitekt Thomas Arboe om byggeriet.

I 1893 kunne et nyt Aarhus Kommunehospital endeligt indvies. Det var med en bygning med 140 sengepladser til kirurgisk-medicinske patienter og to særskilte bygninger til epidemisk syge med hver 30 sengepladser.

Hospitalet var fra begyndelsen planlagt til at være stort nok til de næste 50 år, men allerede i 1930’erne blev hospitalet udvidet.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

Øvrige kandidater 1890´erne

1890 - Anlæggelse af Østbanetorvet påbegyndes

Billede: Østbanetorvet fotograferet i 1904 med den nyetablerede sporvognslinje. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Den Gamle By.

I 1877 blev Østbanegården åbnet som hovedbanegård for strækningen fra Aarhus til Ryomgaard. Det var handelslivet i Aarhus, som havde taget initiativ til etableringen af privatbanen.

Østbanegården blev placeret neden for Knudrisbakken. Til etableringen af banen og stationen var det nødvendigt med opfyldning ud til kysten, og man havde derfor gravet grus ud fra Knudrisbakkens sydlige del, hvorved der opstod en stor åben plads.

Her blev Østbanetorvet anlagt i 1890-1891 efter indstilling fra Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse.

Torvet indgik i Aarhus Byråds samlede plan med anlæggelse af et system af boulevarder med udgangspunkt i torvet og Østboulevarden. Bebyggelsen ved Østbanetorvet fandt sted i årene 1895-1896.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1896 - Bispetoften bebygges

Billede: Udsigt fra Bispetoften omkring 1899 over kvarteret omkring Aarhus Å. I forgrunden ses Statsbibliotekets – senere Erhvervsarkivets – bygning på Vester Allé under opførelse. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

Med et hastigt stigende befolkningstal og fremgang for byens borgerskab fik Aarhus brug for jord til privat og offentlig bebyggelse. I 1896 blev det ubebyggede område Bispetoften derfor inddraget i byen med henblik på at bruge området til offentlige prestigebyggerier og boliger.

Området på Bispetoften var den sidste plet jord inden for det gamle allésystem, som endnu ikke var bebygget, og det udgjorde arealet mellem Frederiks Allé og åen.

Aarhus Byråd erhvervede grunden for 40.800 kroner på en auktion over Bispetoften i 1889.

I 1898 gav byrådet områdets fire gader navnene; Christiansgade, Louisegade, Biblioteksgade og J. M. Mørks Gade.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1896 - Marselisborg Gods og -skove indlemmes i kommunen

Billede: Udsigt over Marselisborg Mark mod Aarhus i 1898. Til venstre i billedet ses Vor Frue Kirke i Ryesgade, mens det til højre er amtssygehusets bygninger i Kroghsgade – senere Kroghsgades Skole. Ingerslevs Boulevard er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Efter Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus Kommune i 1874 blev bydelen hurtigt udbygget, og da der i 1890’erne fortsat var en stærk befolkningsvækst, manglede byen endnu engang udvidelsesmuligheder mod syd.

Aarhus Byråd indledte derfor forhandlinger med ejeren af Marselisborg Gods, indenrigsminister H. P. Ingerslev om køb af godset med de tilhørende jord- og skovarealer. De var beliggende på den andens side af byens sydlige bygrænse, hvilket vil sige syd for den nuværende Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg.

Det var et enigt byråd, der underskrev aftalen i 1896 om køb af størstedelen af godset og forkøbsret til resten. Prisen var 1.183.750 kroner og 70 øre og omfattede et areal svarende til knap 120 tønder land.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

 

1898 - Kampmanns toldbod indvies

Billede: Hack Kampmanns toldbodsbygning set fra Nordhavnsgade omkring 1917. Fotograf E. Monsrud, Aarhus Stadsarkiv.

Fra 1838 havde toldmyndighederne i Aarhus til huse i statsejede bygninger. En øget handel med færdige industrivarer og halvfabrikata, samt en international handel i stærk vækst, gjorde, at erhvervslivet fik brug for frilagre, hvor deres varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det ønske kunne de daværende toldbygninger ikke indfri, og de skiftende toldbodsbygninger blev hurtigt forældet.

I 1880’erne mødtes erhvervslivet for at finde frem til en løsning. Aarhus Byråd indvilgede i at afstå areal på havnen til en ny toldkammerbygning, som kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns fik til opgave at tegne.

En opgave, Kampmann fik løst på smukkeste vis med en bygning, der var stor nok til at fungere som toldmyndighedernes arbejdsplads i næsten 100 år, frem til 1995. Med en imponerende facade, der vendte mod vandet, skulle bygningen signalere til ankommende skibe, at de nærmede sig en handelsby af stor betydning.

Toldbygningen, der er kendt under navnet Toldboden, blev fredet i 1985.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk