Alletiders bedste byrådsbeslutning
Så er det blevet tid til at kåre alletiders bedste byrådsbeslutning. I har kåret vinderen af hvert årti siden 1869 og vi har nu 17 kandidater klar til afstemning. Én fra hvert årti og én kandidat udvalgt af byrådspolitikerne. Nu er det jeres tur til at kåre den endelige vinder.
1869 – Det første folkebibliotek indvies
I 1868 tog en række borgere initiativ til et offentligt bibliotek. Under et møde på rådhuset med deltagelse af flere af byens spidser var der tilslutning til et folkeoplysningsprojekt til gavn for byens uuddannede almue.
I 1869 opføres det første folkebibliotek i Paradisgade, da man rykker ind i den nybyggede skole i samme gade. Biblioteket skifter adresse flere gange og er nu placeret på Dokk1 ved Aarhus Havn.
Øverste billede: Interiør fra Aarhus Folkebibliotek i Vestergade 23 ca. 1910. Ukendt fotograf, Den Gamle By.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1872 – Byens første vandværk indvies
Fra 1872 og 30 år frem fik aarhusianerne leveret vand fra Aarhus å, da byens første vandværk blev etableret ved åen ved siden af det nu nedlagte Ceres. En forbedring af vandkvaliteten var påkrævet, for i 1850’erne døde adskillige aarhusianere af kolera, som man formodede stammede fra de gamle brøndboringer i købstaden. I 1902 etablerede man en vandforsyning, der trak vand ind fra Stavtrup.
Billede: Aarhus Vandværk med Carl Blochs Gade og Hammelbanegården i baggrunden, fotograferet i 1941. Fotograf E.C. Skabelund, Aarhus Stadsarkiv.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1884 - Sct. Clemens Bro binder byen sammen
I 1884 etableres Sct. Clemens Bro. Formålet med at etablere broen var at binde den nye bydel ved banegården, der blev opført i 1862, sammen med den gamle bydel ved Lille Torv og Store Torv og området omkring Domkirken. Det blev derfor nødvendigt at etablere en bro over Aarhus å, som var en dyr affære, hvorfor man fra byrådets side blev nødt til at bede aarhusianerne om at bidrage økonomisk.
Billede: Sct. Clemens Bro set mod Søndergade fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1884. Hammerschmidt Foto, 1885, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1893 - Aarhus Kommunehospital er klar til indvielse
I 1893 blev Aarhus Kommunehospital indviet. Det erstattede et mindre og utidssvarende hospital, der var beliggende ved havnen. Det nye hospital fik 200 sengepladser fortrinsvis til medicinske og kirurgiske patienter. Da hospitalet blev etableret, regnede man med, at det havde kapacitet nok til de næste halvtreds år, men allerede i 1930’erne blev hospitalet udvidet første gang, og det fungerer så frem til nu, hvor hospitalsfunktionerne flyttes til Skejby Sygehus.
Billede: Aarhus Kommunehospital set fra Knudrisbakken omkring indvielsen i 1893. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1904 - Sporvognen indtager byen
I 1903 indgik det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej en aftale med Aarhus Byråd om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne. 7. juli 1904 blev den første strækning på 4,35 km officielt indviet. Den gik fra Dalgas Avenue til Trøjborgvej. I 1926 overtog Aarhus Kommune selv driften, da Aarhus Elektriske Sporvej ikke ønskede at lave udvidelser til nettet. Sporvognene kørte i Aarhus frem til 1971.
Billede: Sporvognen tager en af sine første ture gennem byen i 1904. Ombord var en tysk ingeniør, som var inviteret til Aarhus for at uddanne vognstyrere til de nye sporvogne. Ukendt fotograf, Den Gamle By.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1910 - Fødselsanstalten tages i brug
10. oktober 1910 blev Fødselsstiftelsen indviet. Den blev oprettet som fødeklinik for ugifte, og mod betaling, for gifte fødende. Byrådet stillede en byggegrund til rådighed i Vennelystparken til formålet. I 1955 overgik Fødselsstiftelsen til at være universitetsklinik, hvilket medførte, at den i en årrække primært tog imod gravide med komplikationer. I 1996 nedlægger man Fødselsstiftelsen, men indtil da er 190.000 aarhusianere og folk fra andre dele af Jylland bragt til verden på stiftelsen.
Billede: Fødselsanstalten i Jylland fotograferet på tidspunkt omkring indvielsen i 1910. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1924 - Jydsk Væddeløbsbane bliver indviet
I 1924 blev Jydsk Væddeløbsbane indviet. Det skete efter, at Aarhus Byråd i 1923 havde behandlet en indstilling fra udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. Efter diskussion i byrådet om projektets økonomiske holdbarhed, og om byen var stor nok til at rumme både et stadion og en væddeløbsbane, godkendte byrådet projektet under forudsætning af, at banen blev placeret i tilknytning til Aarhus Idrætspark og i skov- og naturområdet ved Marselisborg Slot.
Billede: De første mange år var det primært galop, som aarhusianerne tog på Jydsk Væddeløbsbane for at se, som her omkring 1935. Fotograf Åge Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1935 – Lærerforeningen stifter svagbørnskolonier
I 1931 rettede Aarhus Lærerforening henvendelse til Aarhus Kommune, da de ønskede en biografbevilling. De ville opbygge en feriekoloni for Aarhus Kommunes skoleelever gennem indtjening fra biografen Kosmorama, der var beliggende på Store Torv. Aarhus Byråd gav bevillingen til lærerforeningen og sagde også ja til at støtte driften af en feriekoloni, der blev opført ved Ahl Strand. Tusindvis af aarhusianske børn har sidenhen tilbragt deres sommerferie ved Ahl Strand.
Billede: Forventningsfulde drenge venter ved Park Allé på afgang til svagbørnskolonien ved Ahl Strand i 1961. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1941 – Rådhuset indvies – med tårn
Aarhus Rådhus blev indviet ved en stor folkelig begivenhed ved byens 500 års-købstadsjubilæum den 2. juli 1941. Det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af pladsmangel på grund af en større mængde administrative opgaver, så i 1937 udskrev Aarhus Byråd en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen, men efter megen debat i offentligheden ønskede byrådet en ændring i tegningerne, og dermed blev det skitserede rådhus tilføjet et tårn. I dag fremstår Aarhus Rådhus som et midtpunkt for aarhusianerne.
Billede: Dannebrog hejses for første gang over byens nye rådhus i forbindelse med indvielsen i 1941. Fotograf Hans Bloch, Aarhus Stadsarkiv.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1956 - Brabrandstien står færdig
Aarhus Byråd vedtog på et møde i 1944 at anlægge en sti som del af et beskæftigelsesprojekt i efterkrigstiden. Brabrandstien stod først færdig i 1956, og den udgår ved den tidligere Hammelbanes bygning i Carl Blochs Gade og går langs Aarhus Å og rundt om Brabrand Sø. Dele af området omkring Brabrand Sø blev samtidig fredet i 1956, så man ender ud med et stort grønt rekreativt område.
Billede: Brabrandstien, 1985. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1965 - Den første Aarhus Festuge afholdes
Den første udgave af Aarhus Festuge løb af stablen i september 1965 og blev indviet på Bispetorvet af borgmester Bernhardt Jensen. Aarhus Byråd gav udtryk for vigtigheden af, at flest mulige borgere blev inddraget i festugen – der skulle være plads til både finkultur og folkelig kultur. Den første festuge var velbesøgt, og siden da er der hvert år i september afholdt en festuge i Aarhus, som både i omfang og tilskuermæssigt er vokset til en af landets største kulturbegivenheder.
Billeder: Et af højdepunkterne ved den allerførste festuge i 1965 fandt sted, da Aarhus Teater indbød til Den skandinaviske Ballet. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1976 – Ridehuset reddes
Efter at militæret i september 1969 endeligt rømmede kasernen ved Vester Allé, har en lang række planer for området været på tegnebrættet, heriblandt hotel- og kongrescenter, politigård og parkeringskælder. På et byrådsmøde i december 1976 blev det dog besluttet at bevare Ridehuset og kasernebygningen, der ellers stod til nedrivning, og Ridehuset er sidenhen blevet fredet. Ridehuset bliver i dag anvendt til mange forskellige borgerrettede formål.
Billede: Militæret rømmede kasernen i september 1969. Indenfor i Ridehuset ses pigtrådsafspærring foran udstyr, 28. september 1969. Fotograf: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1982 – Musikhuset bliver indviet
I flere årtier, hvor Aarhus Byorkester (senere Aarhus Symfoniorkester) manglede en passende koncertsal, diskuterede man forskellige løsninger, men det var først på et borgermøde i 1974, at kaserneområdet blev foreslået som velegnet til opførelse af et musikhus. Det blev vedtaget af Aarhus Byråd i 1976, og 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med overværelse af Dronning Margrethe og Prins Henrik. Aarhusianere har taget huset til sig, og Musikhuset er fortsat et af de mest populære steder i byen.
Billede: Luftfoto over Musikhuset fra 1992. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1992 - Byrådet vedtager en genåbning af åen
I forbindelse med udskiftningen af Clemens Bro i 1984 opstod ønsket om en genåbning af åen. Det medførte en heftig diskussion - modstanderne af genåbningen frygtede dels lugtgener, og at det ville skabe trafikkaos i midtbyen, hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre. Men fritlægningen, der blev vedtaget i 1992 og udført i årerne 1995-2015, blev vellykket og har betydet, at Aarhus har fået et berømmet byrum midt i centrum, da man samtidig renoverede Store Torv og Lille Torv.
Billede: 1. maj 1998 kunne aarhusianerne nyde en kold øl ved den nyligt fritlagte å ved Immervad. Fotograf Jens Tønnesens, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
2004 - ARoS bliver indviet
Kunstmuseet ARoS, der er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen, stod klar i 2004. ARoS’ museumsgade er et forsøg på at integrere byens rum med kunstens rum, og den inviterer samtidig aarhusianere til at bruge museet både inden for og uden for åbningstid. ARoS er et af Nordeuropas største kunstmuseer. På museet findes kunst fra den danske guldalder over dansk modernisme til international nutidskunst. Museet har forskellige velbesøgte særudstillinger hvert år.
Billede: Facade på ARoS fotograferet i 2005. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
2015 – Byen får Dokk1
Dokk1 er en del af projektet Urban Media-Space Aarhus, der også omfatter havnepladser, automatisk p-anlæg med ca. 1.000 pladser, fritlægning af den sidste del af Aarhus Å samt klimasikring af midtbyen. Med en anlægssum på ca. 1,9 mia. kr. er der tale om Aarhus Kommunes største bygge- og anlægsprojekt nogensinde. Det opføres i samarbejde med fonden Realdania Byg. Bygningen rummer blandt andet Borgerservice, byens centrale hovedbibliotek, Aarhus Stadsarkiv og en række private lejemål.
Billede: Dokk1 fotograferet fra Havnepladsen ved pladsens indvielse i 2017. Fotograf Kristian Buhl Thomsen, Aarhus Stadsarkiv.
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/
1933 - Universitetet indvier sin første bygning
I 1925 nedsatte Undervisningsministeriet en kommission, og efter seks års arbejde nåede man til enighed om oprettelsen af et jysk universitet. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. Med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri. Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.
Billede: Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.
Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk
STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/