Danske arkiver fejrer kommunernes historie med kunstig intelligens

Billedtekst: Ikke alle kommunale beslutninger er blevet taget lige godt imod. Her stiller borgmester og formand for Kommunernes Landsforening Thorkild Simonsen, Aarhus, op til en snak med børn og demonstrerende medarbejdere fra kommunens daginstitutioner i 1995. De var utilfredse med et fremlagt spareforslag. Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv, 1995.

Kommunerne var demokratiets rødder

Sognekommunerne blev dannet i 1841 og trådte i kraft året efter, mens købstæderne siden middelalderen havde haft særlige privilegier. Byrådsinstitutionen i sin moderne form blev etableret i 1869 og havde dermed 150 års-jubilæum sidste år. Det første lokaldemokrati gav kun mænd politiske rettigheder. Med tiden fik alle befolkningsgrupper fulde demokratiske rettigheder, og den decentrale danske model med stærkt lokalt selvstyre har haft stor betydning for det danske demokratis udvikling.

Heldigvis er kilderne til kommunernes historie rigtig godt bevaret, også når man sammenligner med resten af verden. Danske arkiver har nu kastet sig over opgaven med at sørge for, at vi også kan læse dem i fremtiden.

Hvem kan læse håndskrift om 10 eller 50 år?

Tusinder af folkevalgte og referenter har gennem årene møjsommeligt ført protokol i hånden for sogneråd og byråd. Millioner af sider er nedskrevet om de beslutninger og diskussioner, vores samfund hviler på. Men hvad hjælper det, hvis ingen kan læse dem? Det svinder ind med folk, der kan læse ældre håndskrift – og i en nær fremtid vil kun få overhovedet kunne læse håndskrift. Så er det ikke nok, at protokollerne er digitaliseret.

Indskrivning er én måde at gøre vores historiske kilder læsbare på. Men det vil tage alt for lang tid. Maskinel genkendelse af håndskrift er vejen frem. Organisationen Danske Arkiver er derfor gået i gang med at anvende softwaren Transkribus til at læse ældre håndskrevne protokoller fra danske sogneråd og byråd.

Transkribus og danske kommuneprotokoller

Projektet hedder ”Retro – kilder til danske kommuners historie”. Det bygger videre på et EU Horizon 2020-projekt. Første skridt er at skanne protokollerne. Herefter skrives dele af materialet ind af frivillige, inden maskingenkendelsen kan sættes i gang for resten.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv, er koordinator for projektet. ”Danske kommuner har en stor mærkedag med kommunalreformens jubilæum. Det markerer vi ved at fremtidssikre befolkningens adgang til vores fælles kommunale historie. Brugen af kunstig intelligens – eller machine learning – til at læse kilder bygger på det tætte samarbejde, arkiverne har haft med aktive frivillige gennem mange år. De frivillige skriver et udvalg af teksterne ind, og så tager maskinerne over. Det fungerer bedre end ventet. Der er stadig fejl, men genkendelsen forbedres med forbløffende fart.”

Søren Bitsch Christensen glæder sig over samarbejdet med arkiver og frivillige: ”Men der er langt til målet. Protokollerne er meget forskellige, og der er stor forskel på, hvor automatisk processen kan gå. I bedste fald rammer den maskinelle genkendelse mere end 90 procent korrekt, i værste fald meget lavere. Der er brug for en massiv indsats i årene fremover, hvis den kommunale historie skal bevares og være læsbar for folk i fremtiden.”

Leder af Gladsaxe Byarkiv, Charlotte Voss, Gladsaxe Kommune, ser som formand for Organisationen Danske Arkiver store perspektiver i arbejdet:  ”Retrodigitalisering er en unik mulighed for kommunerne og deres arkiver til at få gjort deres håndskrevne protokoller læsbare og tilgængelige for alle borgere i kommunerne.” Hun opfordrer landets kommuner og arkiver til at tage del i projektet.

Retro-projektet i tal

* 519 protokoller fra sogneråd og byråd er skannet og lagt op på hjemmesiden. Tallet forøges hele tiden.

* 13.500 sider af indskrevet af frivillige.

* Der er 40 aktive frivillige.

Hjemmeside: retrodigitalisering.dk

Kontakt: Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv, tlf. 41856508, mail sbch@aarhus.dk