Ugens Aarhushistorie: 100 års begivenheder på idrætsparken

Billedtekst: 9. juli 2005 gav den 58-årige verdensstjerne Elton John koncert på stadion. Det blev Atletions første succesfulde stadionkoncert med 25.000 tilskuere, der havde betalt mellem 495 og 795 kr. for billetterne. Fotograf Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.

Fulde huse til børnehjælpsdag

I 1930 kunne idrætsparken fejre 10-års jubilæum den 5. juni med et stort idrætsstævne. Dagen begyndte med en tennisopvisning, hvor den danske mester Einer Ulrich – Metallicatrommeslager Lars Ulrichs farfar – spillede mod juniormesteren Anker Jacobsen. Om eftermiddagen blev festen skudt i gang med en indmarch af den aarhusianske idræts topfolk, hvor AGF’s fodboldhold glimrede ved sit fravær. Derefter blev holdt et stort atletikstævne efterfulgt af et cykelløb med udenlandske ryttere.

Fire år senere, 1. juni 1934, var idrætsparken vært for Børnehjælpsdagen, som tiltrak 20.000 mennesker, og mange måtte afvises på grund af pladsmangel. Showet begyndte med en festlig indmarch af Aarhus Politis orkester. Politimester Hoeck bød velkommen, hvorefter et hold unge piger fra Katedralskolen viste gymnastik. Herefter var der tovtrækningskonkurrence mellem arbejdspladser, som endte med, at Jysk Telefon vandt over havnearbejderne. Der var også kapgang, hvor bagerne gik med lagkager på fad, skorstensfejerne med kost og stige og tjenere med ølflasker på bakker. Aftenen sluttede med en dramatisk opvisning i politihundedressur og brandslukning, hvor en forbryder myrdede et ældre ægtepar og stak ild til deres hus, som dog heldigvis blev slukket af Falck, mens en politihund fandt forbryderen.

Sammenhold under krigen

Under krigen var idrætsparken vært for flere begivenheder, der styrkede sammenholdet og nationalfølelsen. I august 1940 deltog 25.000 i fællessang, ”Alsang”, hvor der blev sunget fædrelandssange. I 1941 blev der første gang afholdt de populære Fagenes Fest. I befrielsesdagene i maj 1945 var der fodboldkamp mellem Aarhus 1900 og den engelske A-Squadron, 1st Royal Dragoons, som var blandt de første engelske tropper i Danmark efter den tyske besættelse. Før kampen holdt idrætsparkens formand, Axel Jensen, en tale, hvor han udtrykte håb om, at stadion atter måtte blive skueplads for internationale begivenheder, og at sporten måtte blive formidler af fred mellem folkene efter den onde tid. Derpå slog et lavtflyvende Mosquito-fly fra Royal Air Force et sving ned over stadion, og de 9.000 tilskuere kunne se Aarhus 1900’s unge mænd, der under krigen været aktive i modstandsbevægelsen, hive en 4-3 sejr hjem over de engelske befriere.

Landsstævne og Globetrottere

I 1966 fandt den hidtidige største sportsfestival sted i Aarhus, da DGI’s 12. landsstævne blev afholdt 14.-17. juli. Første dag indledtes stævnet med indmarch på idrætsparken af 10.000 idrætsfolk i farvestrålende tøj til musik af Det Fynske Livregiments orkester. Efter en velkomsttale af borgmester Bernhardt Jensen var resten af dagen helliget gymnastikopvisninger. Om aftenen var der fest, som indledtes med et fakkeltog fra byen til stadion, hvor der var folkedans og korsang. Stævnet fortsatte de efterfølgende dage med fodbold og gymnastik på idrætsparken, mens håndbold og atletik foregik på Viby Stadion. Om lørdagen blev stævnet afbrudt, da en 17-årig gymnastikpige omkom i et trafikuheld. Den sidste dag blev stævnet afsluttet med besøg af kongeparret og prinsesse Benedikte.

Seks år senere, 29. april 1972, blev 1.600 heldigere aarhusianere godt underholdt i stadionhallen, da Harlem Globetrotters første gang lagde vejen forbi Aarhus. Det berømte basketballhold fra New York kom forbi Aarhus i forbindelse med deres Europaturne, hvor de også optrådte i Herning, Odense og København. Showet foregik som en kamp mod holdet Boston Shamrocks, som helt efter planen blev fuldstændigt løbet over ende af artisterne fra Globetrotters. Det var basketball på en helt ny måde, og tilskuerne skraldgrinede sig igennem kampen, der var fuld af klovneri og gakkede indslag anført af ”the Clown Prince of Basketball”, den 40-årige Meadowlark Lennon. Harlem Globetrotters besøger atter stadionhallen i 1991, 1993, 2010 og ventes senere i år.

Galla og opera

Aarhus Idrætspark 75-års jubilæum i 1995 blev markeret med en stor operakoncert på stadion med verdensstjernerne José Carreras, Ilona Tokody og Sissel Kyrkjebø og musik fra Aarhus Symfoniorkester. Koncerten blev afsluttet med et stort festfyrværkeri. Inspirationen kom fra Parken i København, der havde haft succes med en række klassiske koncerter. Koncerten, der skulle være den første i en række store stadionkoncerter, skulle hjælpe med at brande Aarhus som storby. Den helt store succes blev det dog ikke, da der kun kom omkring 9.000 til koncerten.

I 2001 kunne Arenaen indvies 24. marts med et stort gallashow, der blev overværet af 5.000 gæster og vist på TV2 med TV2-værterne Morten Stig Christensen og Mette Lisby som konferenciers. Showet blev åbnet med taler af kronprins Frederik og kulturrådmand Niels Erik Eskildsen. Herefter var der musik af Henning Stærk, Poul Krebs, Erann DD, Sanne Salomonsen, grandprix-bandet BaSix og Melanie B fra Spice Girls. Underholdningen blev leveret af Carsten Knudsen fra De Nattergale og skuespiller Niels Ellegaard. Indvielsen fortsatte to dage senere med en håndboldkamp mellem det danske kvindelandshold og de ungarske Europamestre. Kampen, der var topscoreren Janne Kollings sidste, blev vundet af danskerne med 26-17.

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Et nyt stadion står på programmet som en del af en kommende visionsplanlægning.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.