Ugens Aarhushistorie: Viby Kommune – fra fæstebønder til travl forstad

Billede: Meget er forandret, siden Aarhus Pigegarde i 1956 marcherede gennem Viby. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af Aarhus Kommune. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

 

Kommunen

Viby Kommune blev oprettet i 1868 ved en deling af Viby-Tiset Kommune, der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af Viby Sogn, som havde et areal på 1082 hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som Frederiksbjerg.

Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.

Viby Kirke blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor Fredens Kirken blev indviet, bestod Viby Kommune af blot et sogn.

 

Geografien

Geografisk lå Viby Kommune omgivet af Aarhus Købstadskommune og kommunerne Holme-Tranbjerg, Ormslev-Kolt og Åby. Inden for kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvarterne Terp, Rosenvænget, Kongsvang, Kildevang, Nordby, Alderslyst, Ravnsbjerg, Rosenvang, Præstevangen og Fredensvang. Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var Høskoven med sin smukke udsigt over Brabrand Sø et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.

Hvornår Viby blev anlagt, ved man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.

 

Udviklingen før 1900-tallet

Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1899, lå herregården Marselisborg. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik.

Det nordlige ejerlav blev af to omgange indlemmet i Aarhus Kommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som Jægergården og Louisenhøj. Også Frederikshøj Kro og traktørstedet Fiskerhuset blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. Samtidigt faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880.  

 

Udviklingen i 1900-tallet

Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, 7 af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet mens 37 levede af deres egne midler.

Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev FDB's fabriksanlæg taget i brug i 1906, og Kongevej udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i Aarhus-området.

I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. Viby Skole, der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne Rosenvangskolen indvies, i 1952 var det Vestergårdsskolen, der blev indviet, og lige før kommunesammenlægningen blev Søndervangskolen indviet i 1969.

I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag Skanderborgvej) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960’erne, hvor Nordbyvej (i dag Viby Ringvej) og Kongevej blev udvidet, og Viby Centret anlagt.

Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning. Kilde: http://digdag.dk/

 

Aarhus Stadsarkiv sætter i en artikelserie fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus. Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig er det i år 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstad blev lagt sammen til Aarhus Kommune. I artikelserien vil vi fortælle træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune.

 

Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?

Find Viby Lokalhistoriske Arkiv her www.vibylokalhistorie.dk.

Læs mere om Viby på AarhusWiki her: https://aarhuswiki.dk/wiki/Viby.  

Læs Trap Danmark, Aarhus. Udkommet 2020.

Vil du virkelig gå i dybden? Læs de gamle sognekommuners forhandlingsprotokoller helt tilbage fra 1842 på www.retrodigitalisering.dk.