Ugens Aarhushistorie: Erhverv Aarhus 160 år – De første kampe for handelsforeningen

Billede: Aarhus Handelsforening – nuværende Erhverv Aarhus’ – første bestyrelse fra 1862. Bragt i Aarhus Handelsforening 1862-1937, Aarhus Stiftsbogtrykkeri, 1937.

2. oktober 1862 var Aarhus Handelsforening en realitet, og de næste 160 år kom foreningen til at sætte et solidt præg på byens udvikling. 86 af byens handelsdrivende – heriblandt flere af byens førende borgere – var gået sammen om at underskrive foreningens vedtægter, hvor foreningens hovedformål var at virke A) til handelens fremme og opkomst i Aarhus, som B) til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder. ” Enhver med borgerbrev, handelsberettiget samt mægler i byen”, kunne melde sig ind i foreningen.

Aarhus Handelsforenings første formand var købmand J.M. Mørk. Mørk var blot 35 år men kunne allerede skrive formand for Borgerrepræsentationen (datidens byråd) på CV’et, ligesom han både havde drevet et handelshus fra Vestergade, kulimport og haft et korntørringsanlæg. Mørk forlod dog posten som formand efter blot to år, da hans offentlige hverv i blandt andet Folketinget tog al hans tid. I foreningen første bestyrelse sad, ud over Mørk, også købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høyer, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.  Det blev den stille manufakturhandler Emil Secher, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys, som blev foreningens anden formand.

De første sager

Den nye formand, Secher, interesserede sig især for skolegang og var også medlem af Aarhus Bys Skolekommission. Derfor var det naturligt, at den generalforsamling, hvor han blev valgt som formand, også blev første gang, at man foreningen diskuterede at oprette en handelsskole. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 8. marts 1865 kunne 36 elever tage plads på skolebænken til første undervisningstime. Skolen tilbød undervisning i dansk, skrivning, regning, tysk, engelsk og ”udarbejdelse”. Skolen eksisterer i dag med over 3.200 elever under navnet Aarhus Business College.

I 1865 blev det også besluttet at skyde 1.500 rigsdaler i en kommende børsbygning mod, at foreningen fik evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Børsbygningen blev indviet i november det følgende år på området, hvor Dokk1 ligger i dag. Handelen foregik under ledelse af en noteringsleder, og Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirer efter samme princip som på en auktion. I bygningen var der også mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet blandt andet politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne. Derudover kunne der læses opslag om kommende børsnoteringer, selskabsstiftelser og lignende. En del almindelige borgere viste også interesse for nyhedstelegrammerne især under krigen mellem Preussen og Frankrig i 1870. Det gav anledning til kritik, at folk uden for Handelsforeningens kreds kunne benytte denne service, som var særligt omkostningstung.

Fra kornkomité til smørkonger

De første år var det især handelen med korn som fyldte i foreningens arbejde. Den ene af bestyrelsens to afdelinger blev da også omtalt som ”kornkomitéen”.  Markedet vendte dog snart, og hjulpet godt på vej af blandt andre storkøbmanden Hans Broge og dennes svigersøn, Otto Mønsted, der senere grundlagde OMA og blev verdens største margarineproducent, blev smør hurtigt den største eksportvare. Kornkomitéen blev derfor opløst allerede i 1869, og i 1872 erstattet med en ”smørkomité”.

Varer – om det så var smør eller korn – skulle transporteres til Aarhus, før de kunne eksporteres videre fra havnen. Derfor var forbedret infrastruktur noget, der ganske ofte var på dagsordenen til foreningens møder. Handelsforeningen blev stiftet samme år som jernbanen kom til byen, og her havde især Mørk haft stor indflydelse på, at Aarhus ikke bare blev et sidespor til den jyske længdebane. Oprindeligt skulle hovedbanegården have ligget i Brabrand, hvorfra der skulle gå en stikbane ind til Aarhus. I første omgang gik jernbanen blot til Randers, men i 1868 blev banen udvidet ned til Fredericia, og derfra kunne man sende varer sydpå ned til det tyske jernbanenet. Lokalt gjorde foreningen, med Hans Broge som drivkraft, meget for etableringen af Odderbanen, Hammelbanen og Grenåbanen. Med en havn der sjældent isede til, og et efterhånden godt forgrenet jernbanenet havde Aarhus særdeles gode handelsmuligheder, og i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet blev flere af 1900-tallets toneangivende virksomheder som eksempelvis Frichs, OMA, KFK (Korn- og Foderstof Kompagniet) og Aarhus Oliefabrik stiftet i Aarhus.

Broge gav brok i bestyrelsen

Hans Broge gik først ind i bestyrelsen i 1871. Det var ikke, fordi han ikke havde været aktiv i foreningen inden da – tværtimod havde han ganske ofte mange og vigtige punkter på dagsordnerne til generalforsamlingerne. Da han endelig gik ind i bestyrelsen, stoppede hele tre af bestyrelsens andre medlemmer, og på den efterfølgende generalforsamling trak også formanden Koppel og foreningens sekretær Wistoft sig begge. I referatet fra generalforsamlingen kan man slutteligt læse: ”Formanden ønskede at fratræde Bestyrelsen, som Følge af de ved Generalforsamlingen af Hr. Broge gjorte Udtalelser”. Broge var en gudsbenådet købmand, men han var egenrådig, ihærdig, og hans foragt for omsvøb og nølen, bragte ham ofte på kant med foreningens andre medlemmer. Koppel blev overtalt til at fortsætte som formand lidt endnu, men efter kort tid trak han sig helt fra foreningen, og Broge overtog formandsposten.

Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af Otto Langballe, der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev et stort teglværk ved Vesterbro Torv – heraf kommer gadenavnet Teglværksgade. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af konsul Wulff. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer Joh. Baune, der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab, Aarhus Telefonselskab og ikke mindst Aarhus Byråd. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd Fr. Nørgaard, der som blot 27-årig var blevet direktør for Aarhuus Privatbank og derudover også sad i byrådet.

Læs mere på AarhusWiki

Se arkivalier på AarhusArkivet