Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Jødiske sønner og døtre klatrede til tops i 1800-tallets Aarhus

I begyndelsen af 1800-tallet kom en lille skare af driftige jøder til Aarhus. Nogle af dem blev storkøbmænd, der kunne måle sig byens øverste elite og skabte økonomisk fremgang i byen. Men det var ikke kun som købmænd, at jøderne tog del i den vækst og opblomstring, som byen oplevede gennem århundredet. Det gjaldt også mindre forretningsdrivende og folk fra andre fag, og både mænd og kvinder.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Pennetegning af kommissionær Levin Marcus Koppel af N. Em. Holm, ca. 1850. Tegningen findes i Den Gamle By. Affotografering fra bogen "Rasmus Nielsen, Aarhus i 1840-erne", ny udgave af Emanuel Sejr, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.

     

    Koppels Sønner

    En af de jødiske handelsmænd, der kom til Aarhus i begyndelsen af 1800-tallet, var Levin Marcus Koppel. Han var oprindeligt fra Fredericia, hvor han var vokset op i en stor søskendeflok som søn af fabrikant og købmand Marcus Koppel.

    Det vides ikke, præcis hvornår Levin Marcus Koppel kom til Aarhus, da han aldrig tog borgerskab. Det gjorde hans bror, Nathan Koppel, derimod i 1803, hvor han åbnede en købmandsforretning på Store Torv 9-11. Allerede i 1804 havde forretningen fået navnet “M. Koppels Sønner”, og formodentlig var Levin Marcus Koppel, der var den næstældste bror efter Nathan, nu blevet indlemmet i virksomheden. Senere sluttede deres lillebror, Wulff Marcus Koppel, sig tilsyneladende til dem.

    I forretningen blev der solgt både tobak, frugt, oste, skind, sko, tøj, hatte og meget andet. Forretningsindehaverne tog tilsyneladende ofte på rejser til handelsmesser i Tyskland, herunder Hamborg, Lübech og Leipzig. De havde også forretningsforbindelser i Danmark, men gik alligevel fallit i 1820.

     

    Alene i Aarhus

    Levin Marcus Koppels videre liv er omgærdet af mystik. De første entydige spor efter ham er fra 1834, hvor han logerede i en gård på hjørnet af Vestergade og Lille Torv sammen med to andre enlige mænd. Den ene, Magnus Lazarus, drev en succesfuld manufakturhandel fra gården.

    I 1834 var Levin Marcus Koppel 46 år gammel og blev kaldt “Enken” af bekendte i Aarhus. Han havde været gift med Libet Hartvig, der døde i en ung alder i 1829. Sammen havde de fået to sønner, der begge flyttede til Hamborg for at starte egne købmandsvirksomheder. Desuden var Koppels brødre tilsyneladende flyttet fra Aarhus igen.

    Han var altså alene i Aarhus, og alligevel var han omgivet af fjerne familiemedlemmer og gode forretningsforbindelser. Han kendte blandt andet sin tidligere bofælle, Magnus Lazarus, men også storkøbmanden Hartvig Philip Rée og hans familie, som hans hustru var beslægtet med.

    Hvad, Koppel ernærede sig med, er svært at sige. I flere år havde han ifølge kilderne ikke noget arbejde, men levede af en arv eller en opsparing. I 1845 var han blevet kommissionær, hvilket betød, at han var bemyndiget til at handle med varer og værdipapirer på en andens vegne. Muligvis handlede han på vegne af købmanden Christen Laurentin, som han på dette tidspunkt boede hos i Aagade 19.

    Koppel var en velkendt og afholdt aarhusianer og er senere blevet erindret som “En ret original Person”, der “var rigtig brav og elskværdig.” Han skulle ikke have været til at overbevise om, at jorden var rund, for “Koppel havde jo selv set, at Veien mellem Aarhus og Leipzig gik ganske jævnt lige ud hen over den flade Jord. Han holdt meget af at drøfte den Sag med Latinskolens Disciple, men det var ikke muligt at faa Koppel fra sin Mening.”

    Levin Marcus Koppel døde som 71-årig den 12. november 1856 efter længere tids tiltagende svaghed. Han blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads i Aarhus. Han har ingen mindesten på stedet, men det rummer alligevel både ham og hans historie – bare under overfladen.

     

    Levins Modehandel

    Billede: Mariane Levins gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der: "Frøken Mariane Levin født 11 August 1807, død 11 Januar 1886." Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

    En anden handlende, som må have stukket ud fra mængden i 1800-tallets Aarhus, var den jødiske modehandlerinde Mariane Levin. På dette tidspunkt var kvinder nemlig ikke borgere på linje med mænd og havde sjældent ret til selv at eje eller drive forretninger.

    Mariane Levin kom til Aarhus, da hendes far flyttede familien til byen i 1843, hvor han åbnede et såkaldt industri- og modemagasin. De bosatte sig ved Mindet og her fik forretningen også plads. Fra den solgte faderen industriproducerede varer som porcelæn og glas samt modeartikler og pynt.

    Året efter flyttede både familien og forretningen til Store Torv 10, men allerede i 1845 døde faderen. Mariane Levin og hendes mor blev boende i hjemmet og førte forretningen videre. Det ser ud til, at den blev delt i to, og at moderen overtog industrihandelen, mens Mariane Levin overtog modeforretningen.

     

    Succes og rigdom

    I 1848 ansøgte Mariane Levin Borgerrepræsentationen om tilladelse til at overtage sin mors del af forretningen, da hun var ved at blive for gammel til arbejdet. Det fik hun dog ikke lov til og måtte kun fortsætte med sin modehandel. Den klarede hun sig til gengæld også godt med og havde et altid stort udvalg af fornemme varer til både mænd og kvinder, voksne og børn. Hun sørgede for at være forsynet med den nyeste mode og tog ofte på forretningsrejser for at hente udenlandske produkter hjem til butikken.

    Pengene var tilsyneladende ikke få hos Mariane Levin, da hun i 1850 kunne beskæftige hele tre butiks- og syjomfruer og samtidig havde råd til at holde to tjenestepiger. I 1860 havde hun hele tre tjenestepiger. Desuden forsørgede hun sin mor, der boede hos hende, indtil hun døde i 1864.

    I 1863 flyttede Mariane Levin til Det hvide palæ på Lille Torv 2, som på dette tidspunkt ejedes af storkøbmand Jens Ulrik Gerdes. Her fortsatte hun sit "Industri- og Mode-magazin", hvor hun også tilbød skræddersyning. Her blev hun boende i omtrent 10 år, hvorefter hun flyttede sin forretning til Vestergade 10.

     

    Forretningens ophør

    I 1875 ophævede Mariane Levin sin virksomhed og solgte selve forretningen til frøknerne E. Simonsen og H. Schwartz. Herefter flyttede hun til Ryesgade 5, hvor hun boede sammen med sin plejedatter, Mary Hansen, som hun havde taget til sig i 1860’erne. I 1886 kunne Mary Hansen bekendtgøre, at hendes plejemor var afgået ved døden den 11. januar 1886, 78 år gammel. Få dage senere bragte Aarhus Stiftstidende en nekrolog, hvor de hyldede hendes forretningsbedrifter og skrev om hendes modehandel, at den “ved hendes sjeldne Dygtighed naaede et betydeligt Omfang og beskjæftigede en Mængde unge Piger, for hvilke hendes kloge og kjærlige Ledelse ofte blev til stor Nytte. For den Fattige havde hun altid Raad og Hjælp, og Mange ville mindes hende med Taknemmelighed.”

    Ligesom Levin Marcus Koppel blev Mariane Levin begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, og ved hendes grav står en mindesten med en kort inskription med hendes navn, fødsels- og dødsdato.

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024