Ugens Aarhushistorie: Marselisborgkvarteret – Skovens mange møller

Billede: Varna Mølle med mølledammen i forgrunden fotograferet i 1865. Billedet er blandt de første fotografier vi har fra Aarhus. Fotograf Andreas Fritz, 1865, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune har taget hul på Danmarks største registrering af bevaringsværdige bygninger. Registeret skal opdateres og udvides, så alle ejendomme fra før 1970 vurderes. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager blandt andet til projektet med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. Arbejdet er allerede påbegyndt, og i den forbindelse tager Stadsarkivet dig i dag med til Marselisborgkvarteret. 

Skambækkens mange møller

Næppe mange i dag forbinder møller med Marselisborg, men ikke desto mindre spillede møllerne tidligere en vigtig rolle i områdets historie. Før industrialiseringen var vand og vind den mest stabile måde at drive en maskine på, og skovens små klukkende bække var drivkraft for flere møller.

Selvom navnet Skambækken, der løber langs nuværende Thorsmøllevej, betyder ”den korte bæk”, har den gennem årene lagt vand til flere forskellige møller. En af de ældste møller var Skambæk Mølle, som vi desværre ikke ved så meget om. Den blev revet ned i 1573 på kongelig ordre, da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Heller ikke møllens præcise placering kendes, men den lå højst sandsynligt øverst ved bækken i nærheden af nuværende Oddervej.

Skonnings Papirmølle ved man lidt mere om. Den blev anlagt i 1635 af Hans Hansen Skonning, der var bogtrykker inde i Aarhus. Som navnet afslører, blev møllen brugt til at fremstille papir til trykkeriet. Datidens papir blev lavet af gamle klude. Kludene blev findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter brændte møllen ned.

Møllekongen Galthen Bech

På brandtomten fra Skonnings Mølle blev Pouls Mølle opført godt 100 år senere; nemlig i 1780 af møller Christian Nielsen. Nielsen var egentligt møller ved Thors Mølle, der lå lidt længere nede ad bækken. Pouls Mølle fungerede som stampemølle for klæde indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og dermed møllens anden ejer, Poul Madsen. I 1831 blev møllen opbygget påny, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under den driftige aarhuskøbmand Marcus Gottlieb Galthen Bechs kradsuldsfabrik. Pouls Mølle blev revet ned omkring 1877, men Pouls Mølledam finder man stadig cirka 600 meter oppe ad Thorsmøllevej.

Galthen Bech var lidt af en møllekonge, og på et tidspunkt ejede han hele fire møller langs den lille bæk. Det var Varna Mølle, Thors Mølle og Pouls Mølle, og derudover fik han opført en ny mølle, der meget passende fik navnet Nymølle. Mange af områdets beboer var beskæftiget på Bechs møller – herunder også mange kvinder og børn. At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til ham, ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

Thor og Varna

Thors Mølle eksisterer stadig omkring halvvejs oppe ad bækken – dog mere af navn end af gavn. Ingen af de oprindelige møllebygninger er bevaret, og Thors Mølle fungerer i dag som restaurant. Mølledammen findes dog endnu. Møllen blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter Thor Christensen, der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. Siden starten af 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted.

Billede: Børn leger ved Thors Mølle langs Skambækken i Marselisborg Skov. Hammerschmidt Foto, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.

Navnet Varna bruger vi også stadig. Varna Mølle lå nærmest bækkens udløb og blev anlagt som kornmølle i 1592 af Anders Possin. Den fungerede senere som feldberedermølle, senere som stampemølle for klæde, og fra 1833 kom den til at indgå i Galthen Bechs kradsuldsproduktion. Mølledriften ophørte ved Varna Mølle i 1877, og møllen blev nedrevet omkring 1890. Varna Mølledam eksisterer stadig, og i 1909 blev Varna Pavillonen opført tæt ved dammen.

Fra industri til fornøjelse

Knap en kilometer syd for Skambækken ligger Silistria. Her holder Orienteringsklubben Pan til i dag, men også denne bygning er en tidligere mølle. Navnet Silistria kommer fra den Bulgarske by Silistria på Donaus sydlige bred. Det var Christian A. Gersdorff, som var baron på Marselisborg Gods fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna Mølle og Silistria Mølle blev opkaldt efter. Mølledriften på Silitria ophørte i 1910, hvorefter stedet udelukkende fungerede som bolig og traktørsted. 

Billede: Silistria Mølle der i dag er hjemsted for Orienteringsklubben Pan. Hammerschmidt Foto, ca. 1898, Aarhus Stadsarkiv.

Dødsstødet til mølledriften langs Skambækken kom i 1877, da Galthen Bechs kradsuldvirksomhed, der i mellemtiden var blevet overtaget af hans to sønner, gik over til dampkraft. De møller, som ikke blev nedrevet, fik dog snart en ny funktion. I sidste halvdel af 1800-tallet var flere og flere aarhusianere nemlig begyndt at søge mod skoven på de sparsomme fridage. Her kom møllerne og skovfogeder til at spille en vigtig rolle med deres mere eller mindre lovlige servering af forfriskninger til skovens gæster. I næste uge ser vi nærmere på Marselisborgkvarteret som udflugtsmål.

Læs mere om Marselisborgkvarteret på AarhusWiki