Ugens Aarhushistorie: Klostergades fredede huse

Billede: Fra venstre ses den grønne port ind til Klostergade 58, efterfulgt af den fredede 1800-tals købmandsgård på Klostergade 56. fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Klostergadekvarteret. 

Klostergade 58

Hvis vi tager Klostergade 58 først, lå her her indtil 1700-tallet et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Denne type bygninger var på dette tidspunkt dominerende i bybilledet. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt nok først opført omkring år 1600.

I 1702 blev ejendommen ombygget til den bindingsværksejendom med facade mod gaden, som vi ser i dag. Under ombygningen blev dele af gavlhuset revet ned for at gøre plads til det nye forhus. Det resterende af det gamle gavlhus, der tidligere var hovedhuset, er i dag bevaret i det nuværende sidehus. Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke.

Også 1800-tallet bød på nogle bygningsforandringer til Klostergade 58. I første halvdel af 1800-tallet blev de tre østligste fag over porten hævet, mens sidehuset i midten af 1800-tallet fik tilført et hejseværk. I 1900-tallet var gården især kendt for firmaet C. Bøjstrup & Søn, der drev virksomhed i Klostergade 58 gennem fire generationer. De mange Bøjstrup’er udførte gennem tiderne primært polstring af møbler, men derudover blev det også til opgaver i alt fra fremstilling af diskoteksstole til syning af hospitalslifte. Bøjstrup’erne fik også sat nogle store, moderne facadevinduer i ejendommen. Disse blev i 1980’erne erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.

Klostergade 56

I naboejendommen på nr. 56 ligger også en gammel smuk ejendom, men med et helt andet udtryk end nr. 56. Hovedhuset ud mod gaden på nr. 56 blev opført i 1812, og er grundmuret med et fornemt klassicistisk udtryk – noget, der må have vakt opsigt i en tid, hvor bindingsværket stadig var dominerende i Aarhus. Inde i gården finder man et minde om forandringerne i form af en lille stentavle med inskriptionen ”Anno 1812” og en anden tavle, der fortæller os, at ejendommen blev opført for Anders Faurschou og hustru Ane født Thusen. Ejendommen er formodentligt opført af Anton Gert Monrad, der to år tidligere blev murermester i byen. Monrad står i Aarhus bag andre vigtige klassicistiske ejendomme som Mejlgade 6 og Frederiksgade 79.

Anders Faurschou var lige som sin far købmand og havde etableret sin købmandshandel i byen i 1805. Derudover var han også brændevinsbrænder og - handler. Det var desværre kun ganske kort tid Anders Faurschou nåede at nyde sit nye hus. I 1814 døde han pludseligt blot 33 år gammel. Ane, der nu stod alene med fem børn, hvor den ældste blot var seks år gammel, giftede sig igen i 1816. Den nye ægtemand var krigsråd Johan Hendrich Ahnfeldt, der drev virksomheden i Klostergade videre. At der var tale om en betydelig virksomhed, kan man blandt andet se ved folketællingen fra 1834, hvor der på ejendommen ud over familien boede hele fire tjenestekarle, tre tjenestepiger og en husjomfru.

I 1865 fik købmand Rasmus Lassen, der nu ejede ejendommen, opført et nyt sidehus, som erstatning for et ældre i bindingsværk. Det nye blev opført i samme stil som forhuset. Familien Lassen og deres tyende havde selv bolig i forhusets stueetage, mens de lejede 1. salen ud. I 1870’erne boede her således arkitekt C. Haagensen, mens 1. salen i midten af 1880’erne var præstebolig for Vor Frue Kirke med dertilhørende husbestyrerinde og tjenestepiger. Ved Rasmus Lassens død i 1876 overtog sønnen Otto Lassen købmandsgården og forretningen. Otto Lassen var ligesom sin far en kendt mand i byen, der sad i forskellige bestyrelser, ligesom han i 1910 blev formand for Østjydske Bryggerier. I 1936 overdrog den nu 80-årige Otto Lassen forretningen, der på daværende tidspunkt havde specialiseret sig i handel med hamp, hør og kokosartikler, til købmand Carl Knudsen. Otto Lassen, der var ugift, fortsatte dog med at bo i købmandsgårdens lejlighed i forhusets stueetage, der stadig var indrettet som på hans forældres tid. Den gamle købmand døde i 1942 efter at have boet 89 år i samme lejlighed.

I 1974 flyttede møbelfirmaet Limax ind i Klostergade 56, som de forinden havde renoveret for omkring 1,3 millioner kroner. Under renoveringen gennemgik ejendommen en kraftig modernisering, og mange af de ældre byggematerialer blev erstattet med nye, selvom ejendommen blot fire år forinden var blevet fredet.

Fredning

Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie. Dette er naturligvis også tilfældet med ved Klostergade 56 og 58, hvor også bygningernes funktion som erhvervsbygninger er taget med i helhedsvurderingen. Ved nr. 58 har en detalje som portens bredde spillet ind i fredning, da den viser, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet. Fredningen ved nr. 56 omfatter alle grundens bygninger, der netop som en helhed danner et kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære og vidner om et tidligt bymiljø med en købmandsgård med kombineret erhverv og bolig.

Også den hierarkiske opdeling mellem bygningerne er medtaget i fredningssagerne. Selvom der er tale om to forskellige byggestile har forhuset i begge ejendomme en typisk repræsentativ karakter med smukke detaljer, mens bag- og sidehusene er af mere beskeden karakter.

Billede: Den fredede 1700-tals købmandsgård på Klostergade 58. fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere Klostergade 56 på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Klostergade 56 på AarhusArkivet

Læs mere Klostergade 58 på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Klostergade 58 på AarhusArkivet

Læs mere om Klostergadekvarteret på AarhusWiki