Ugens Aarhushistorie: Nygade - Danmarks “ondeste” gade lå i Klostergadekvarteret
Da en københavnsk journalist i september 1950 kom en tur til Aarhus, valgte han at besøge den lille forfaldne gade Nygade, der lå i Klostergadekvarteret mellem Vor Frue Kirke og Grønnegade. I sin artikel, der ramte forsiden af Ekstra Bladet, beskrev journalisten en gade præget af kriminalitet, vold, sortbørshandel og prostitution. I tilgift var der smugkroer på 20 ud af gadens i alt 31 adresser. Med journalistens ord var der her ”mere hårdhed, ækelhed og fare” end i nogen anden gade i Danmark, og han tøvede ikke med at kalde Nygade for ”Danmarks ondeste gade.”
Billede: Nygade kunne ved første øjekast virke idyllisk, men bag facaderne herskede kriminelle forhold såsom vold, druk, spil, prostitution og smugkroer. Her er gaden fotograferet i 1930’erne hen mod Grønnegade. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.
Nygade findes stadig, men i dag er det mere af navn end gavn, da størstedelen af gaden nu ligger på et indhegnet område tilhørende Arbejdernes Andels Boligforening.
Arkæologiske fund fra stedet såsom søm, forarbejdet jern og lerkar viser, at der har været bosætning her siden vikingetiden. Vi skal dog op til slutningen af 1790’erne, hvor en nedrivning af en faldefærdig rønne i Skidengyden (senere Grønnegade) gav plads til en egentlig sidegade ind i det man dengang kaldte Klostertoften. Sidegaden fik i starten af 1800-tallet navnet Nygade. Dengang husede området nogle af byens allerfattigste mennesker, og disse slog sig også ned i den nye gade, hvor der blev der opført flere enetages små lejeboder.
Ejeren af grundene boede selv ganske tæt på, men under helt andre forhold. Det var nemlig storkøbmanden Harboe Meulengracht, der kunne kalde palæet på Lille Torv 2 for sit hjem, der over de næste mange år udlejede de små boder til byens fattigfolk. Med fattigdommen fulgte uro og kriminalitet, og Nygade indgik derfor fra 1847 i vægterkorpsets natlige patrulje igennem byen. Allerede omkring 1890 var der forslag fremme om at sanere (nedrive) husene. Forholdene i Nygade blev kun forværret, da der i mellemkrigstiden opstod et omfattende værtshusmiljø med mange værtshuse uden bevilling; de såkaldte smugkroer.
Billede: Helt tilbage i 1865 var maler og fotograf Andreas Fritz en tur forbi Nygade, som han forevigede med Vor Frue Kirke i baggrunden. Billedet er et af de ældste fotografier, vi har fra byen. Fotograf Andreas Fritz, 1865, Aarhus Stadsarkiv.
Bisse-Anton, Sundheds-Søren og Peter Langkniv
I 1943 foretog Aarhus Boligkommission flere bygningstilsyn af gadens huse, og Nygade fik i den forbindelse prædikatet slumkvarter. Slum var egentlig et engelsk slangudtryk fra 1800-tallet, men udtrykket blev fra 1930’erne også brugt af myndighederne i Danmark som betegnelse for kvarterer, hvor bygningsmæssigt forfald påvirkede befolkningens helbred, og hvor kvarteret ofte var befolket af mindrebemidlede og tiltrak personer med lav moral såsom kriminelle.
Boligtilsynene viste da også, at Nygades huse var både sundhedsfarlige og brandfarlige at bo i. Der var dårlige afløbsforhold, rådne og hullede gulvbrædder samt ødelagte mure. 12 af Nygades huse var i så dårlig stand, at boligkommissionen forbød beboelse i dem, men som følge af tidens boligmangel skulle syv af husene først fraflyttes efter 1-2 år, imens beboerne i de resterende fem huse kunne vente 5-12 år med at flytte. Altså et forbud uden konsekvens og effekt. Manglende muligheder for genhusning og besættelsestidens mangel på materialer til nybyggeri forhindrede en mere håndfast indsats. Ønsket om en sanering af gaden levede dog stadig i bedste velgående, og i 1940-41 havde Aarhus Kommune derfor købt to huse i Nygade, nr. 6 og 9, med henblik på en senere nedrivning.
Under besættelsestiden begyndte sortbørshandlere også at holde til i gaden, der var præget af vold, druk, spil og prostitution. I 1949-50 var der i en periode faste politipatruljer om natten i hver ende af gaden for at forhindre folk i at falde i kløerne på gadens farverige personligheder såsom Bisse-Anton, Sundheds-Søren, Mose-Egen, Kryster-Frands, Peter Langkniv og lommetyven Gangstejlen. Sidstnævnte kunne efter sigende stjæle en tegnebog med tænderne. Også de prostituerede havde tilnavne såsom Sorte Grete, Moppedissen, Hønen, Rok-Uglen, Loppe-Gudda og Husar-Anna.
Højhusplaner
I 1950’erne blev der endelig sat gang i saneringsplanerne. I 1950-52 nedrev Aarhus Kommune 12 huse i gaden, og i 1951-54 opkøbtes yderligere huse med henblik på nedrivning. Men først i 1959 begyndte arbejdet med at lave en samlet saneringsplan med henblik på at opnå statslig økonomisk støtte i henhold til saneringsloven. Aarhus Kommune, der dengang (i grove træk) kun strakte sig ud til Ringgaden, var i pladsbekneb. Derfor indeholdt de nye planer for Nygade et 11-etagers højhus på grunden. Planen afspejlede også en generel tendens i tiden, hvor gamle bykvarterer landet over blev saneret til fordel for nye byrum med trafik- og erhvervsvenlig bebyggelse. Planen omfattede ikke kun Nygade, men også det omkringliggende kvarter. Kørebanen på Vestergade skulle gøres bredere gennem en total nedrivning af karréstrukturens 2-300 år gamle bygårde. Samtidig skulle den østlige del af Møllestien (hvor Lokalcenter Møllestien i dag ligger) nedrives og erstattes af en tankstation og et parkeringshus til 337 biler.
Det statslige Saneringsnævn udtrykte imidlertid skepsis over for et højhusbyggeri på det begrænsede areal klods opad Vor Frue Kirke og Kloster. Og saneringsplanen kunne derfor kun godkendes, hvis bygningshøjden blev begrænset til to etager med udnyttet tagetage. Med det som afsæt blev de sidste af Nygades huse nedrevet i årene 1959-65. Et nybyggeri kom dog først i gang i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte den nuværende boligbebyggelse, afdeling 72, på stedet. Den fik form som funktionalistiske blokke i røde mursten efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen, der så byggeriet som en moderne fortolkning af Nyboder i København.
Billede: I midten af 1960’erne var der ikke meget andet tilbage af Nygade end murbrokker. Her med Klostergade i baggrunden. Fotograf O.V.J. Hansen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.