Gå til hovedindhold

Historiske Spor

Jens Galschiøt (1954-)

Indhold

    Skulpturen Historiske Spor blev lanceret i august i 2017, mens Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad. Værket er et kunstnerisk minde om miljøet på havnen, hvor alt blev losset med håndkraft. Forbundet LO Aarhus har sammen med Jens Galschiøt (1954-) skabt værket, som skal repræsentere et havnemonument for Aarhus Havn.

    I dag inviterer skulpturen besøgende på Sydhavnen til at slå sig ned ved siden af havnearbejderne og derved tage del i Aarhus’ historie. Havnearbejderne forestiller virkelige mænd, der plejede at arbejde på Aarhus havn. Nogle af dem besøger stadig “sig selv” og mindes de gode, men hårde tider på havnen i Aarhus. 

    Jens Galschiøt er uddannet klejnsmed og autodidakt billedhugger og sølvsmed. Der er ganske ofte politiske budskaber i Galschiøts kunst, og hans værker har været opsat mange steder i verden – til mange menneskers glæde og provokation.


    English abstract

    The sculpture Historical Traces was introduced in August 2017, during Aarhus's year as European Capital of Culture. The work is an artistic tribute to the environment at the harbor, where goods were always unloaded by hand. The labor union LO Aarhus, together with artist Jens Galschiøt (1954-), created the piece, which is intended to serve as a harbor monument for Aarhus Harbor.

    Today the sculpture invites visitors at Sydhavnen to take a seat beside the harbor workers, to take part in the history of Aarhus. The harbor workers are depicting real men, who used to work at Aarhus harbor – some of them still visits “themselves” and reminess the good and hard times at the harbor of Aarhus.

    Sidst opdateret: 22. november 2024