Sirene
HKH Prins Henrik (1934-2018)
På Havnepladsen mellem Toldboden og Navitas finder man skulpturen Sirene. Kunstneren bag værket er Hans Kongelige Højhed Prins Henrik (1934-2018), og skulpturen er Prinsens første.
Skulpturen er en fortolkning af sirenerne, der ifølge græsk mytologi lokkede sømænd i fordærv. Nu står den her på kajen og byder i stedet sejlende velkommen til byen. Skulpturen er lavet i bronze og er cirka 1,80 meter høj. En mindre model til denne blev skabt allerede i 1980'erne, men selve skulpturen hér er skabt på bestilling. Den er doneret til Aarhus af Rømerfondet og indviet i 2017, hvor Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad.
Prins Henrik var anerkendt som skulptør – og rundt om i Danmark står mange af hans værker. Ud over skulpturen Sirene på Havnepladsen i Aarhus finder man f.eks. flere i Marselisborg Slotspark.
English abstract
At Havnepladsen, between Toldboden and Navitas, you will find the sculpture The Siren. The work was created by His Royal Highness Prince Henrik (1934-2018), and it is the Prince's first sculpture. The sculpture is an interpretation of the sirens, who, according to Greek mythology, lured sailors to their doom. Now, it welcomes sailors to the city instead. The sculpture is made of bronze and is approximately 1.80 meters tall. A smaller model of it was created back in the 1980s, but the sculpture itself was made on commission. It was donated to Aarhus by the Rømer Foundation and inaugurated in 2017, when Aarhus was the European Capital of Culture.