Mindeplader i Aarhus Kommune
I mange danske byer kan man støde på små mindeplader, som minder os om de mennesker og begivenheder, der har formet stedet. Pladerne kan fortælle historier om alt fra forfattere og opfindere til modstandsfolk og lokale ildsjæle. De skaber forbindelser mellem fortid og nutid og gør historien nærværende i byens rum.
I samarbejde med lokalarkiverne i Aarhus Kommune ønsker Aarhus Stadsarkiv at arbejde for at opsætte mindeplader i oplandet.
Den første mindeplade blev afsløret på Sct. Clemens Torv 4. juli 2025. Pladen fortæller om de modstandsfolk, der kæmpede og mistede livet ved Domkirken på befrielsesdagen i 1945.
Nye mindeplader
Aarhus Stadsarkiv og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv er gået sammen om at føre idéen videre til Brabrand og Gellerup. Her er der nedlagt to nye mindeplader, én i hvert område, som skal fortælle lokale historier lige dér, hvor de faktisk fandt sted.
På Fredspladsen i Gellerup nedlægges en mindeplade til ære for arkitekt Knud Blach Petersen, der tegnede Gellerupparken i samarbejde med arkitekt Knud Harbo.
Ved det gamle kommunekontor på Silkeborgvej 622 nedlægges en mindeplade til ære for kæmner og modstandskvinde Magda Baes Hansen.
Man kan læse mere om Knud Blach Petersen og Magda Baes Hansen på aarhuswiki.dk
Afsløringen fandt sted 29. juni 2026 på Fredspladsen i Gellerup.