Sallingarkivet
Aarhus Stadsarkiv har siden 2014 løbende modtaget dokumenter, billeder og protokoller fra Salling Groups virksomhedsarkiv samt private dokumenter fra Ferdinand og Herman Salling. Med udgangspunkt i dette omfattende materiale fortælles historier om stormagasinet fra grundlæggelsen i 1906 til i dag på den relancerede hjemmeside sallingarkiver.dk

Billede: Sallings facade pyntet i anledning stormagasinets 50 års-jubilæum i 1956. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
Sallingarkivet.dk er udviklet for en donation fra Salling Fondene, der blev givet til Stadsarkivet i 2023. Donationen er givet til udviklingen af en ny it-platform, der skal gøre det nemt at bygge hjemmesider, som henter deres data og dokumenter fra Aarhus Stadsarkivs arkivsystem.
Denne platform er i første omgang udviklet til SallingArkivet.dk, men kan herefter benyttes til at bygge andre hjemmesider med hver deres visuelle udseende eller hver deres dataudtræk. Denne teknologiske opgradering giver Stadsarkivet mulighed for at arkivets værdifulde data når ud til en bredere offentlighed.