Ugens Aarhushistorie: Jydsk Telefon satte Aarhus på verdenskortet

Billedtekst:
I 1977 lancerede Jydsk Telefon verdens første fuldelektroniske trykknaptelefon, 76E. Modellen, der her er fotograferet med en telefonsvarer i 1991, blev så berømt, at den i dag er udstillet på The Museum of Modern art, MOMU, i New York.
Foto: Jens Tønnesen, 1991, Aarhus Stadsarkiv.

I 1895 etableredes Jydsk Telefon-Aktieselskab – tre år efter etableringen af dets sjællandske søsterselskab Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab (KTAS). Selskabet med hovedsæde i Aarhus omfattede 17 små jyske telefonselskaber dækkende det meste af Jylland.

I år 1900 var der godt 25.000 telefonkunder fordelt rundt om i Danmark, men de fleste byer havde deres egen telefoncentral bemandet med en eller flere telefonister.

Denne forholdsvis enkle teknologi med manuel omstilling af telefonsamtaler holdt sig helt op til efter 2. Verdenskrig. På det tidspunkt var ansvaret for landets telefoni nu fordelt mellem fire koncessionerede selskaber – Jydsk Telefon stod for telefonien i Jylland nord for Kongeåen, Tele Sønderjylland, der var statsejet, for resten af Jylland, Kjøbenhavns Telefon og Aktieselskab for Sjælland og omliggende øer, mens Fyns Telefon tog sig af Fyn med omliggende øer.

Computerteknologien vinder indpas

I 1950’erne tog den såkaldte automatisering fart. Man havde opfundet den automatiske telefoncentral, hvor samtalerne blev stillet igennem via elektromekaniske vælgere. En teknologi, som Jydsk Telefon tog til sig allerede i 1953, hvor den første automatiske telefoncentral blev oprettet i Aarhus, og hvor man efterfølgende gennemførte verdens hidtil største automatisering. Det var dog en længere proces, og Jydsk Telefon fik først afsluttet automatiseringen i 1971. Det var et stort teknologisk fremskridt, men der forsvandt også mange telefonistjobs i den ombæring.

Computerteknologiens udvikling tog fart i 1960érne, hvor de store globale teleproducenter som ITT, Siemens og Ericsson udviklede de første digitale telefoncentraler, og Jydsk Telefon var hurtig til at anvende den nye teknologi.

De digitale centralers indbyggede computerkraft kunne tilbyde abonnenterne en hel række nye tjenester – og for at kunne præge den teknologiske udvikling oprettede Jydsk Telefon et egentligt laboratorium. I 1970’erne og 1980’erne førte det til en række vigtige udviklinger med blandt andet verdens første fuldelektroniske trykknaptelefon. Telefonen, der blev lanceret i 1977, var blevet udviklet af Jydsk Telefon i samarbejde med Kirks telefonfabrikker i Horsens og fik navnet Standard Electric Kirk 76E, eller blot forkortet 76E. Telefonen blev verdensberømt – ikke mindst på grund af sit vellykkede design af danske Jakob Jensen. 76E fik også en plads på The Museum of Modern Art i New York.

Verdens mest avancerede nummeroplysningssystem

Med oplysningssystemet – OP-Systemet – introducerede Jydsk Telefon i 1977 verdens mest avancerede nummeroplysningssystem. Systemet var udviklet i et samarbejde med Regnecentralens Aarhusafdeling. Det var efter tidens standarder et avanceret søgesystem til brug for nummeroplysningens telefonister, så de med få oplysninger kunne finde frem til en abonnent. Systemet opnåede en stor succes på eksportmarkederne, ikke mindst til USA via det amerikanske selskab RCA.

Omkring 1980 udviklede man igen med Regnecentralen som partner et teknologisk avanceret datanet – det såkaldte PaxNet – hvor datatrafikken ledes fra den ene netknude til den anden i varierende ruter. Det gav robusthed over for fejl og afbrydelser, da trafikken kunne ledes via en alternativ rute i netværket, hvis der var problemer.

I samarbejde med den danske radio og TV-producent B&O i Struer udviklede man en komponent under navnet Dikon, som kunne udvide kapaciteten af de store og dyre digitale centraler. Det var sammen med apparatet 76E blandt de produkter, som dannede grundlag for etableringen i 1980 af selskabet ”Jutland Telecom International”. Et selskab med det erklærede formål ”at fremme eksport af dansk udviklede telekommunikationsprodukter.”

I midten af 1980´erne begyndte Jydsk Telefon at investere solidt i opbygningen af det såkaldte hybridnet, hvor hele telenettet var udstyret med lyslederkabler, mens de lavere niveauer tæt på den enkelte abonnent stadig var kobberbaseret. Deraf navnet hybridnettet.

Med andre ord gik det rigtig godt for Jydsk Telefon ved indgangen til 1990’erne, men mørke skyer truede forude.

Tema: Tønnesens tidsbilleder
Jens Tønnesen (1962-2014) var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i aktivistmiljøet i Øgadekvarteret, blandt andet i græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983. Kort efter stiftede han Chili Foto&Arkiv sammen med fotograferne Claus Haagensen og Søren Holm. Her virkede han frem til 1998, hvor han blev ansat ved Landbrugsavisen. I dag findes hans billeder i Stadsarkivets samling.
Vi bringer i denne og i de kommende uger historier fra Aarhus illustreret af Tønnesens billeder. 
På AarhusArkivet.dk kan du læse mere om Tønnesens samling samt se flere tidsbilleder fra aarhusfotografen.