Hvad var byrådets bedste beslutning? - Byrådspolitikernes kandidater

I sidste uge havde Aarhus Stadsarkiv og FO-Aarhus inviteret fem byrådspolitikere forbi FO-Byen til en samtale om hvilke beslutninger, der ifølge dem er de bedste.  De fem var Rabih Azad-Ahmad, Gert Bjerregaard, Steen Bording Andersen, Mette Skautrup og Hans Skou. Der var bred tilslutning til at Dokk1, Kulturhovedstad 2017 og helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj var blandt favoritterne – kandidater, der alle var i spil som byrådets bedste beslutning fra 2010’erne.

1909 - Landsudstillingen afholdes

18. maj 1909 åbnede Landsudstillingen i Aarhus. Landsudstillingen var en industri-, håndværker- og kunstudstilling bygget op som en by med bygninger, gader og parker – alt sammen tilrettelagt af arkitekt Anton Rosen.

Ideen kom fra Håndværkerforeningens formand, kunstsmedemester I.M.C. Larsen, og grosserer Christian Filtenborg. I alt 1.850 udstillere udstillede deres varer på udstillingen, som var placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue på det område, hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Da udstillingen lukkede 3. oktober 1909, havde der været ikke færre end 667.000 besøgende. Men trods flere besøgende end forventet gav udstillingen et økonomisk underskud med hele 50 procents overskridelse af budgettet på det dengang meget store beløb på 1.8 millioner kroner.

Der blev givet støtte fra både staten og Aarhus Byråd til at dække underskuddet. I byrådet blev det udtalt, at udstillingen ville være til stor gavn og glæde for byen, og at byen var stor og livskraftig nok til at løfte opgaven.

Øverste billede: Hovedindgangen ved til Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Hovedindgangen lå ved Dalgas Avenue, og til højre i billedet ses villaerne på Strandvejen. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

1933 - Universitetet indvier sin første bygning

Længe før det blev en realitet, var der bestræbelser for at få et universitet i Jylland.

I 1925 blev en kommission nedsat af Undervisningsministeriet, og efter seks års arbejde var der enighed om, at der skulle oprettes et jysk universitet. Et flertal i kommissionen pegede på Aarhus, selvom blandt andre Viborg og Sønderborg også gerne ville have haft et universitet.

Af økonomiske grunde blev det dog kun til en treårig prøveperiode, hvor Aarhus Kommune selv skulle afholde udgifterne. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928 med fagene filosofi og sprog.

Prøveperioden gik godt, og med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri.

Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Året efter opnåede det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret.

Arkitekten C.F. Møller (1898-1988) og senere hans firma stod for opførelsen og har virket som rådgivende arkitekter for udbygningen af universitetet frem til i dag.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.

Billede: Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

2013 – Besjæling af aarhusianske plejehjem

I 2013 afsatte Aarhus Byråd de første 13 millioner til en besjælingsindsats på de aarhusianske plejehjem. En af tankerne bag besjælingsprogrammet er at omdanne plejehjemmenes fællesarealer for at få mere menneske og mindre system og institution på plejehjemmene.

Programmet består af tre spor: Det fysiske spor, kultursporet og det grønne spor. Det fysiske spor fokuserer blandt andet på forskønnelsen af plejehjemmene ved hjælp af nyt interiør og kunst på væggene for at skabe et mere hjemligt udtryk. Det grønne spor handler om at inddrage naturen for at give beboerne flere grønne oplevelser, hvor tiltaget Plant Liv kan tjene som eksempel. Det forventes, at Plant Liv har iværksat naturoplevelser på alle aarhusianske plejehjem i løbet af sommeren 2019.

På aarhusianske plejehjem kan man i dag også høre glade barnestemmer, når den lokale vuggestue er på besøg, og på Skelager Plejehjem har man med afsæt i besjælingsprogrammet indrettet et herreværelse med inspiration fra gamle værtshuse. Intentionen er, at plejehjemmene skal emme af liv og livsglæde. Sundhed og Omsorg arbejder sammen med Center for Innovation i Aarhus om at realisere visionen om besjæling på det enkelte plejehjem.

Billede: På herreværelset på Skelager Plejehjem er der søgt inspiration på irske pubber og gamle herreværelser. Fotograf Kim Haugaard, Århus Stiftstidende.

Plant Liv bogen

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

2016 – Frederiksbjerg Skole indvies

I august 2016 kunne Frederiksbjerg Skole på Ingerslevs Boulevard slå dørene op for elever og personale, som den første nybyggede midtbyskole i Aarhus i næsten 100 år.

Arealerne ude og inde er udformet, så de henvender sig til folk i området, og en af tankerne bag projektet var, at byen og skolen skulle integreres. Murstenene fra den gamle Skt. Anna Gade Skole, der tidligere lå på grunden, er genbrugt på facaden, så bygningens udseende er tilpasset de gamle bygninger i området, samtidig med at bæredygtighed er tænkt ind i projektet. Der er desuden lagt vægt på at skabe gode rammer for fysisk udfoldelse, da skolen blandt andet indeholder klatrevæg, motorikrum og dansesal.

Aarhus Kommune er bygherre og skolen, der er tegnet af GGP Arkitekter og Henning Larsens Architects A/S, har et areal på 14000 m2 og en byggesum på 232 millioner. Da projektet i 2013 blev udpeget som vinder af totalentreprisekonkurrencen, afstedkom det en del kritik, men efterfølgende har det ikke skortet på anerkendelse af både arkitektur og funktionalitet, og byggeriet har modtaget flere priser, heriblandt prisen for Årets skolebyggeri 2016 og Årets byggeri 2016.

Billede: Skolegården på Frederiksbjerg Skole. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

2018 – Udviklingsplan for Sydhavnen

Aarhus’ grå Sydhavn blev i 2010’erne indtaget af byens kreative kunstnermiljøer, som side om side med udsatte befolkningsgrupper har sat kulør på området. Det kreative miljø har indrettet kunstnerværksteder og sat sig for at bevare Midtkrafts gamle kulkransbro i områdets midte.

Derfor besluttede Aarhus Byråd i 2015 at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skal være et vartegn for en ny kreativ bydel med plads til både kontorer, kultur og væresteder for udsatte borgere. Det førte til en arkitektkonkurrence, som i 2018 blev vundet af arkitektgruppen Transform. Senere samme år vedtog byrådet en udviklingsplan for Sydhavnen, hvor arkitekternes idéer blev skrevet ind.

Sydhavnens historie går tilbage til 1905. Den blev anlagt som et havneområde for industrier, der havde gavn af en nærhed til skibstrafikken. Det drejede sig blandt andet om gas-, varme- og elværket Midtkraft, et saltværk og kalkværk samt slagtehuset og oliefabrikken.

I udviklingsplanen er det hensigten, at historiske spor skal bevares blandt fremtidens nybyggerier. Blandt andet etableres der en gangbro på toppen af Kulbroen som hovedfærdselsåre for kvarterets fodgængere.

Billede: En gangbro på toppen af Kulbroen bliver i fremtiden hovedfærdselsåre for fodgængere i Sydhavnskvarteret. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

2018 – Generationernes Hus – Det første spadestik

I januar 2018 blev første spadestik til byggeriet af Generationernes Hus på Aarhus Ø taget. Huset er resultatet af et nyskabende samarbejde mellem tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, og det er tegnet af arkitekterne Erik Arkitekter og RUM.

Huset kommer til at rumme 304 almene boliger til unge, ældre, voksne med handicap og familier samt en daginstitution med plads til 150 børn. På taget vil der blandt andet være køkkenhave og sansehave, og der kommer desuden en legeplads og en cafe. Caféen vil være tilgængelige for alle, så man åbner komplekset op for besøgende.

I 2017 flyttede fem unge studerende ind på plejehjemmet Abildgaard i Risskov i et forsøg mellem Danmarks Radio og Aarhus Kommune, og boligprojektet trækker på erfaringerne fra dette forsøg.

Det er første gang man i Danmark opfører et byggeri, hvor alle generationer og mennesker med forskellige behov kommer til at bo under samme tag. En af visionerne bag det almene boligbyggeri er det gode fællesskab, og intentionen er at huset skal inspirere til møder på tværs af generationer. Det forventes at huset vil stå færdigt i 2020.

Billede: 30. april 2019 var der rejsegilde på Generationernes Hus, hvor både håndværkere, kommende beboere og andre interesserede var mødt op. Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

2018 – Oplandsudvalget vedtages

I 2018 besluttede Aarhus Byråd at oprette et etårigt oplandsudvalg. Det er et såkaldt paragraf 17, stk. 4 udvalg, som byrådet kan nedsætte midlertidigt efter behov.

Borgere i de mindre byer i udkanten af Aarhus Kommune kan glæde sig over, at der kommer et øget fokus på, hvad der rører sig i lige netop deres nærområde.

Baggrunden for oprettelsen af udvalget er blandt andet at oplandets indbyggere oplever en frustration i forhold til at få løst lokale udfordringer, og at fokus i deres optik primært er rettet mod byfornyelse i centrum. I den lille landsby Borum har man for eksempel kæmpet forgæves for en cykelsti i tre årtier. Oplandsudvalget kan blandt andet være med til at bidrage til en debat om, hvordan midlerne i Aarhus Kommune anvendes, samt sikre at yderområderne bliver hørt.

I udvalget kommer der til at sidde en blanding af byrådspolitikere, medlemmer af fællesrådene og lokale initiativtagere. Der vil således blive rig mulighed for at få input fra både fagfolk og lokale iværksættere, samtidig med at det kan styrke samarbejdet mellem borgere og kommunen.

Billede: Borum fotograferet i 2018. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/