Ugens Aarhushistorie: Åen frilægges og skaber nyt byliv

Billede: Fritlægning af Aarhus Å. Arbejdet med fritlægningen af Aarhus Å set fra Skt. Clemens Bro. I 1996 blev den første strækning mellem Immervad og Skt. Clemens Bro genåbnet. Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.

Historien om Aarhus Å. Denne sommer kan vi fejre 25-års jubilæum for genåbningen af Aarhus Å. Åen har altid været en vigtig livsnerve for byen, og i en ny artikelserie ser Stadsarkivet i samarbejde med Teknik og Miljø tilbage på åens og byens fælles historie. Du kan også slå et smut ned forbi åen, hvor artikelserien kan nydes som en plancheudstilling sommeren over. I dag kan du læse om, da åen atter kom til syne i midtbyen.

Læs meget mere om Aarhus Å på AarhusWiki.dk.

Clemens Bro banede vejen

I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemens Bro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den.

For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På Stadsarkitektens Kontor var man begejstret for kigget ned til åen og begyndte i midten af 1980’erne at udarbejde planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en strøggade med vand og grønt, småbutikker og caféer.

Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev indledt i 1995 og drejede sig om strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemens Bro. I sommeren 1996 var denne del af frilægningen færdig, og strækningen blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet, og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.

Genåbningen af åen var dog ikke færdig, og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Christiansbroen til havnen igen åbnet.

Åen i dag

Billede: I dag er den tunge trafik på Åboulevarden udskiftet med caféborde og fodgængere. Arne Nyboe, Ca. 2016, Aarhus Stadsarkiv.

I dag er de fleste enige om, at det var en den helt rigtige beslutning at genåbne Aarhus Å. Strækningen fra Mølleparken til Dokk1 er fredeliggjort for trafik og parkerede biler – og er nu fyldt med liv og mennesker. Åbningen af åen har skabt et rekreativt bånd gennem midtbyen, som tiltrækker både aarhusianerne og byens gæster. Her samles vi blandt andet på de mange caféer og restauranter og nyder mulighederne for udendørsservering langs åen i sommerhalvåret.

De nye store havnepladser fra åens udløb til Nørreport er indrettet til aktivitet og er samtidig omgivet af Navitas og Dokk1, som skaber en masse liv langs havnefronten. Derudover cykler og går mange langs Den Rekreative Forbindelse, som markerer byens oprindelige kystlinje – fra Riis Skov i nord til Marselisborgskovene i syd. Udover at frilægningen af åen har skabt en attraktiv strækning gennem midtbyen, er der også blevet arbejdet for at forbedre åens vandkvalitet og skabe mere biodiversitet langs åløbet. Desuden er der blevet etableret et pumpe- og sluseanlæg ved Dokk1. Anlægget skal hjælpe med at beskytte Aarhus Midtby mod oversvømmelser fra havet.

Genåbningen af åen har styrket samspillet mellem byen, havnen og bugten – og været med til at genetablere følelsen af at være en by ved vandet. Frilægningen har samtidig været med til at igangsætte en modernisering af den indre havn. Tidligere var forbindelsen mellem midtbyen og bugten afskåret af en firesporet kystvej, indhegnede togskinner med tung godstransport og en række industrielle bygninger langs Kystvejen. I dag er forhindringerne mellem byen og bugten stort set væk. Afstandene er blevet kortere, og der er frit kig til vandet.