Ugens Aarhushistorie: Da Aagade blev til Åboulevarden
I dag glæder vi os dagligt over at se åen flyde gennem Aarhus. Folk bænker sig ved caféer og spisesteder, nyder udsigten til dyr og planter og fornemmelsen af at være i pagt med byens historie på et overført plan. Hvem tænker i dag på, at åen for ikke så længe siden forløb i rør under asfalten?

Billede: Det begyndende arbejde med overdækning af åen. Set fra Skt. Clemens Bro mod Immervad og Magasin Du Nord. Fra åens kant betragter tilskuere arbejdet med åen. Stadsingeniørens Kontor, 1933, Aarhus Stadsarkiv.
Historien om Aarhus Å. Denne sommer kan vi fejre 25-års jubilæum for genåbningen af Aarhus Å. Åen har altid været en vigtig livsnerve for byen, og i en ny artikelserie ser Stadsarkivet i samarbejde med Teknik og Miljø tilbage på åens og byens fælles historie. Du kan også slå et smut ned forbi åen, hvor artikelserien kan nydes som en plancheudstilling sommeren over. I dag kan du læse om da åen blev overdækket.
Læs meget mere om Aarhus Å på AarhusWiki.dk.
Da Aagade blev til Åboulevarden
I dag glæder vi os dagligt over at se åen flyde gennem Aarhus. Folk bænker sig ved caféer og spisesteder, nyder udsigten til dyr og planter og fornemmelsen af at være i pagt med byens historie på et overført plan. Hvem tænker i dag på, at åen for ikke så længe siden forløb i rør under asfalten?
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Åhavnen havde mistet sin betydning, og man ønskede en bedre udnyttelse af åens arealer. Derfor blev det i 1896 foreslået at anlægge et stort torv hen over åen, der kunne forbedre betingelserne for forretninger og virksomheder i området. Samtidig ville overdækningen fjerne hygiejneproblemer og lugtgener fra åvandet, der var blevet stærkt forurenet, da spildevand fra kloaker og fabrikker blev ledt ud i den. Forslaget blev dog afvist af byrådet.
I 1930 kom en overdækning af åen igen på byrådets dagsorden. Denne gang var det hovedsageligt et ønske om en bedre infrastruktur, der var årsag til idéen. Trafikmængden i byen var blevet kraftigt forøget efter århundredeskiftet, og der var behov for en færdselsåre, der kunne bære trafikken til og fra Aarhus’ stadigt voksende havn.
I juni 1932 blev overdækningen endeligt vedtaget af byrådet. Projektet blev sat i gang og klaret i flere etaper. Først blev stykket fra Christiansbroen til Frederiksbroen rørlagt og overdækket, og dernæst kom turen til strækningen fra Frederiksbroen til Dynkarkbroen. Arbejdet blev besværliggjort af broerne, der skulle tilpasses den nye gade, og særligt Skt. Clemens Bro voldte problemer. Overdækningsarbejdet stod færdigt i 1939, og herefter fulgte arbejdet med overfladebelægning og asfaltering. Først i oktober 1940 var den nye færdselsåre Åboulevarden færdig og åben for trafik.
En sidste etape i projektet manglede dog at blive fuldført. Det gjaldt strækningen fra Dynkarkbroen til Jernbanebroen, der i dag udgør Europaplads. På grund af Anden Verdenskrig og besættelsen, mangel på materialer og flere andre besværligheder blev denne etape først færdiggjort i 1958. Overdækningsprojektet kom dermed til at vare over 25 år. Blandt byens borgere var der udbredt tilfredshed med overdækningen, da de værdsatte at kunne slippe for åvandets stank og ikke anså det som et tab for bymiljøets æstetik.
En ny bred boulevard
Billede: Åboulevarden set fra Europahuset mod Skt. Clemens Bro, Immervad og Magasin du Nord. Pia Rosendal, 1993, Aarhus Stadsarkiv.
Åboulevarden, som i dag løber langs Aarhus Å, opstod i takt med, at åen blev overdækket. Indtil da var gadebilledet omkring åen væsentligt anderledes. I midtbyen fandtes Thorvaldsensgade på samme strækning som i dag, og på den anden side af Vester Allé gled den over i den såkaldte Louisegade. På åens sydside gik Louisegade helt til Frederiksbroen ved Immervad, mens den på nordsiden kun nåede til Grønnegade. Fra Frederiksbroen fandtes kun Aagade, der siden 1400-tallet havde fungeret som havnegade ved åhavnen og senere blev en livlig handelsgade. Den lå på åens nordside og førte ud til den mindre gade, Revet, ved åmundingen. Det vil sige, at der på åens nordside fra Grønnegade til Frederiksbroen og på sydsiden fra Frederiksbroen til åmundingen lå bebyggelser helt ud til kanten af åen, og det var hverken muligt at gå eller køre her.
Med overdækningen af åen og anlæggelsen af Åboulevarden forsvandt de gamle gader, og der skete en stor trafikal omvæltning på strækningen langs åen. Den nye, brede boulevard blev navngivet i 1934 og blev en vigtig hovedfærdselsåre til og fra Aarhus Havn. En undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede Skt. Clemens Bro hvert døgn. Af disse var 707 lastbiler, hvilket svarede til 6 procent af den samlede trafik. Den stærke færdsel skabte problemer især ved Europaplads, hvor krydset var et af de mest uheldsprægede i Aarhus.
På Åboulevarden blev der desuden plads til en stor mængde parkeringspladser langs gadens sider og midterrabatter. Åboulevarden blev dermed en vej med fokus på det praktiske og funktionalistiske, hvilket var i tråd med den generelle tankegang bag byplanlægningen frem til 1970’erne. Herefter begyndte man at se anderledes på byplanlægningen, og der kom mere fokus på at skabe rekreative miljøer, der skulle have kvalitet og gavn både for borgerne og for byen.