Ugens Aarhushistorie: En profitabel udlejningsejendom blev sømændenes hjem

Billede: Havnegade 20 og Havnegade 18 længst til højre. Fra 1909 lå Sømandshjemmet på Havnegade 20 og blev i 1971 udvidet med en moderne bygning på Havnegade 18. I 1994 blev hostellet City Sleep-In etableret i bygningerne, men måtte lukke i oktober 2020. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.

1875 oprettedes en såkaldt ”sømandsstue”, der skulle give sømændene et alternativt og sømmeligt opholdssted i deres fritid. Sømandsstuen udviklede sig til et sømandshjem, der holdt længere åbent og kunne give sømændene kost og logi. I 1909 blev Sømandshjemmet flyttet til Havnegade 20 og kom for fremtiden til at præge bygningens historie.

Det var dog ikke som midlertidig bolig, Havnegade 20 blev opført i 1875. Den aarhusianske bødkermester Hector Johan Peter Jusjong ejede Skolegade 25 og den dertil hørende matrikel, der strakte sig bagud til Havnegade. Her så Jusjong muligheden for at bygge nye boliger, som han kunne leje ud og profitere af, og opførte derfor Havnegade 20. Ejendommens lejligheder fyldte hver sin etage og udgjorde store, passende hjem for byens velbemidlede. Flere anselige købmænd og andre betydende personer tog sammen med deres familier og tjenestefolk bolig i ejendommen.

I 1904 blev beboelsesmønstret brudt, da enkefru Lorentze Tøsleff indrettede pensionat på ejendommens 1. sal. Pensionatet blev starten på en lang tradition med midlertidig beboelse på Havnegade 20.

Kristen velgørenhed og folkelig kritik

I 1909 købte Indenlandsk Sømandsmission Havnegade 20 og indrettede Sømandshjemmet i bygningen. Sømandshjemmet havde siden sin oprettelse i 1881 ligget på Havnegade 38, men med flytningen fik det mere tidssvarende lokaler end tidligere. Havnegade 20 fik den store tur, og der blev indrettet læse- og skrivestue, restaurationslokaler og mødesal i stueetagen samt værelser til 23 senge på 1. etage. Her tilbød Sømandshjemmet kost og logi for et symbolsk beløb, så missionens velgørende ydelser måtte hovedsageligt finansieres af pengegaver og anden støtte fra bidragydere i Aarhus.

På Sømandshjemmet var der stramme regler for gæsternes opførsel. Da Sømandshjemmet var oprettet af den indremissionske Stefansforening og blev drevet videre af Indenlandsk Sømandsmission, blev der lagt vægt på kristne værdier og dyder. Blandt andet var det anført i reglementet at ”vin og spirituosa udskænkes ikke, af baiersk øl kun en halv flaske; banden og usømmelig tale er forbudt…” Derudover blev der afholdt foredrag og oplæsninger med fællessang af kristen karakter og bibelske budskaber.

Flytningen til Havnegade 20 ser ud til at have ført Sømandshjemmet ind i en roligere tid, end det hidtil havde oplevet. Hjemmet havde længe været under skarp kritik, da flere mente, at det ikke levede op til sine målsætninger og dermed ikke brugte den økonomiske støtte på korrekt vis.

Klagen var særligt, at sømænd oftere var at finde på beværtninger end i Sømandshjemmet, som i stedet husede andre grupper med behov for midlertidig bolig. Desuden var Sømandshjemmets bestyrer gennem fire år, Carl Frederik Thygesen, genstand for en skandale, da han i 1903 blev arresteret for sædelighedsforbrydelser.

Efter en ny bestyrer kom til og flytningen til Havnegade 20, stilnede kritikken af. Sømandshjemmet kørte roligt videre og ses i pressen herefter mest omtalt i forbindelse med deres julefest og julegaveuddeling til sømænd, der i stedet for at være hjemme måtte opholde sig i Aarhus hen over julen.

Nye tider betød nye funktioner

I 1961 købte Sømandshjemmet Havnegade 18, som de knap 10 år senere rev ned og opførte en ny og moderne bygning for at udvide hjemmet. I forbindelse med udvidelsen lod Sømandshjemmet også deres gamle bygning på Havnegade 20 modernisere. Efter arbejdet havde Havnegade 20 fået værelser til 50 senge, mens der i Havnegade 18 blev indrettet 24 værelser med bad og toilet, hvor der blev taget særligt hensyn til komforten for kvinder med små børn. Det var nemlig ikke sjældent, at sømandshustruer opholdt sig på Sømandshjemmet, mens de ventede på, at deres mand skulle ankomme i havnen.

De skiftende tider og nye teknologier betød, at skibe efterhånden ikke behøvede at ligge i havnen i flere dage ad gangen, men nærmere blot et par timer. Sømandshjemmet mistede derfor i nogen grad sin funktion som midlertidigt hjem for sømændene. Nu blev det i stedet et opholdssted, hvor de kortvarigt kunne hygge sig i fritiden, indtil de skulle sejle videre. Desuden kunne sømændene få hjælp til at ordne sager som eksempelvis telefonopkald, der underrettede pårørende om forsinkelser, eller tandlægebesøg i tilfælde af en knækket tand.

I 1991 begyndte Sømandshjemmet at markedsføre sig som hotel, da ”landevejens folk” som handelsrejsende og danske turister var begyndt at erstatte sømændene i hjemmet. Samme år kunne det berettes, at det hovedsageligt var sømænd langvejs fra som russere, polakker, filippinere, pakistanere og burmesere, der gjorde brug af sømandshjemmet. Årsagen var især, at deres lave hyre ikke kunne give dem ophold andre steder, men også muligheden for at få en gratis bibel tiltrak mange. Danske og vesteuropæiske sømænd gik som regel en tur i byen i stedet.

I 1992 blev Sømandshjemmet lejet ud til Aarhus Kommune, som ville bruge hjemmet til folk, der blev midlertidigt boligløse som følge af byfornyelser. Sømandsklubben, hvor udenlandske sømænd kunne få praktisk hjælp, blev dog bevaret. I 1994 kom Sømandshjemmet som nødløsning til at fungere som billigt hotel for backpackere. Det blev en stor succes og kommunen købte derfor Havnegade 18-20 og indrettede i samarbejde med Kulturgyngen ungdomshostellet City Sleep-In, som lå der frem til oktober 2020.

Læs mere:

I en artikelserie fortæller stadsarkivet om udvalgte ejendomme ved Aarhus’ historiske havnefront. Den historiske havnefront er dannet i takt med åhavnens udvikling til kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. Havnefronten kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne her blev bygget fra midten af 1800-tallet til de første årtier af 1900-tallet. Stadsarkivet deltager i et EU Interreg-projekt WaVE, der handler om kulturarven ved vandet og dens betydning for byernes identitet, vækst og udvikling.

Læs mere på Den historiske havnefront - AarhusWiki. Læs mere om de enkelte ejendomme ved at zoome ind på kortet på samme hjemmeside.