Ugens Aarhushistorie: Beværterloven midt i en jazztid

Billede: James Thompson fotograferet under sin tid som bestyrer af Frederiksbjerg Forsamlingsbygning i Jægergårdsgade 42-44. Ukendt fotograf, ca. 1915, Rigsarkivet.

Der var gang i gaderne i Aarhus i 1920’erne – med livemusik, danserinder, akrobatik og magikere blev der festet på byens hoteller og beværtninger. Jazzen havde ramt byen, og rundt omkring på de mange hoteller var der kabaretoptrædender, dansekonkurrencer, serpentineraftener og sjusser. 

Midt i 1920’ernes jazzfest fik Danmark en ny beværterlov, som betød, at mange af ejerne kom i problemer, fordi de serverede alkohol uden at have en bevilling, eller fordi de overtrådte lukkeloven og holdt ulovlige natteballer. Her skal vi se nærmere på beværterloven og dens modstandere gennem et blik på Parkhotellet og James August Thompson – en gæstgiver, som gang på gang fik afslag, når han søgte en bevilling til sit hotel. Det stoppede ham dog ikke fra at holde natteåbent, og Parkhotellet i Ryesgade 27 blev både berømt og berygtet i løbet af hans 12 år på stedet.

Manglende bevillinger og bunkevis af bøder 

Da Thompson overtog Parkhotellet i 1922, havde han allerede oplevet at få afslag på flere bevillingsansøgninger. Uanset om det handlede om udskænkning af spiritus, senere lukketid eller retten til at spille livemusik, fik han afslag. Thompson blev ramt af den beværterlov, som var blevet vedtaget i 1912, og som blev revideret i 1924. Loven strammede reglerne for, hvem der måtte udskænke spiritus, og den fastsatte samtidig, at beværtninger uden særlig bevilling skulle lukke kl. 23. Valget om at udstede en bevilling var opdelt i selve beværtningen og indehaveren, og der kunne derfor opstå situationer, hvor indehaveren godt kunne få godkendt sin ansøgning, men fik afslag, fordi beværtningen havde et dårligt ry, og omvendt kunne afslaget omhandle indehaveren som person.

Thompson var kommet til Danmark fra Sct. Croix da han var en ung mand, og han havde ikke nemt ved at få etableret sig inden for restaurationsbranchen. Et medlem af Aarhus Byråd påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede dog for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive hotel, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Han ændrede derfor hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil i stedet for til hans navn, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.  Thompson måtte nøjes med en bevilling som gæstgiver, hvilket betød, at hans ret til at udskænke stærke drikkevarer var meget begrænset, og at han i øvrigt kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

De manglende bevillinger stoppede dog ikke Thompson. Han annoncerede med jule- og nytårsmiddage med koncerter, han holdt åbent efter kl. 23, og han serverede for ikke-logerende. De mange overtrædelser resulterede i en lang række bødesager, som efterhånden blev en dyr omgang for Thompson. Alene i 1923 blev han idømt først en bøde på 600 kr. og senere en på 500 kr., og de gentagne overtrædelser udløste til sidst én enkelt bøde på 10.000 kr.

Det var ikke kun Thompson, som blev udfordret af beværterloven, og han var også langt fra den eneste restauratør, som fik bøder for bevidst at overtræde loven eller for forsøg på at omgås de forskellige forbud.

Foreninger gjorde festen mulig 

Lukkebestemmelserne var et af de forbud, som Thompson og andre restauratører især forsøgte at undgå, og et af de mere udbredte tiltag var, at hotellerne fik tilknyttet foreninger og klubber, som holdt lukkede baller kun for medlemmer. Restauratørerne udnyttede en særlig bestemmelse i beværterloven om ”sluttet bord”, som betød, at der måtte udskænkes spiritus uden bevilling til en samlet og lukket kreds som eksempelvis et bryllupsselskab eller en forening. Ofte var prisen for et medlemskab i høj grad symbolsk, og kravene for at blive medlem meget få. Parkhotellet fik i 1920’erne tilknyttet den private forening ”Pariserklubben”, som ifølge bestyrelsen – en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen – bestod af omkring 800 mennesker fra hele landet. At medlemmerne angiveligt kom fra hele landet, var også bestyrelsens argument for, at foreningen ikke afholdt generalforsamlinger – det var simpelthen for besværligt at annoncere i så mange byer. Medlemskontingentet var 1 kr. om året, og enhver, som var ustraffet og ”nogenlunde velklædt” kunne blive optaget. Foreningen lånte kvit og frit et lokale på Parkhotellet, hvor de afholdt møder – eller natklub – hver aften fra kl. 22.30 til kl. 02. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning, og Thompson og Pariserklubben endte i retten. Her blev klubben erklæret for ulovlig, og Thompson fik endnu en bøde. Der var mange af den slags sager i denne periode – tre bestyrelsesmedlemmer fra ”Selskabsforeningen af 1926” blev idømt bøder for at have afholdt bal i Teatercaféen, og det samme gjaldt tre bestyrelsesmedlemmer fra klubben ”Adlon”. Adlon holdt åben fra kl. 23 til kl. 04.30. Her var medlemskabet dog noget dyrere end hos Pariserklubben – 12 kr. kostede det pr. år, og for 6 kr. mere kunne den betalende herre tage en dame med. 

En fængselsdom og et farvel til Aarhus 

Thompsons mange overtrædelser af beværterloven samt en dom for skyldnersvig endte med at udløse en fængselsdom. Da Thompson havde afsonet, flyttede han til Aalborg, hvor han åbnede restaurationen Onkel Tom, og for første gang fik han tilkendt restauratørbevilling. Tilbage i Aarhus fik Parkhotellet ny ejer, og navnet blev ændret til Central-Hotel. På trods af ny ejer og navneskift havde politiet dog ikke været forbi Ryesgade 27 for sidste gang. I 1936 blev hotellet overtaget af enkefru Warla Sigrid Jensen, som i 1939 blev dømt for overtrædelse af beværterloven, da der var blevet udskænket alkohol efter lukketid, og fru Jensen måtte betale en bøde på 300 kr. Hotelvirksomheden fortsatte frem til 1960, men under forskellige ejere og navne, og uden at tiltrække sig den store opmærksomhed. Siden har ejendommen været hjemsted for mange forskellige virksomheder som et croissanteri med franske lækkerier, dataregistreringsbureauet Data Recording og skiftende tøjforretninger.

Læs mere på om Thompson på AarhusWiki