Månedens film - Kongebesøg i 1906
Denne måneds udvalgte film tager os med tilbage til 1906, hvor landets konge, Frederik 8., slog vejen forbi Aarhus.
Selvom kongens søn - den senere Christian X - fire år tidligere havde fået Marselisborg Slot i bryllupsgave, var det ikke hverdagskost med royalt besøg i byen.

Billede: Screenshot fra filmen, Nordisk Film A/S, Aarhus Stadsarkiv.
Skoene var derfor pudset, det fine tøj strøget og den høje har fundet frem, da byens spidser stod klar til at modtage kongen.
Frederik 8. var i Aarhus i forbindelse med indvielsen af katedralskolens store nye skolebygning tegnet af Hack Kampmann.
Dagen blev afsluttet med et besøg på plejehjemmet De Gamles Hjem på Kirkegårdsvej. Her var kongen i selskab af den socialdemokratiske og republikanske politiker, Peter Sabroe.
Det hele kan opleves på godt to minutter med en frisk march som underlægningsmusik.