Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: 90 år med Badeanstalten Spanien - Et farverigt funkishus

Her i september er det 90 år siden, at Badeanstalten Spanien blev indviet. Med blandt andet vandafkølede stålrørsstole, elevator, filtreret vand og højfjeldssole var den nye badeanstalt lidt af en sensation og et udstillingsrum for den nyeste teknologi.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Udkast til Badeanstalten Spanien, 1930. Aarhus Kommune, Stadsarkitektens Kontor. Aarhus Stadsarkiv.

     

    Smedens Vaskehus

    Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september for 300 særligt indbudte gæster. Her holdt blandt flere andre byens borgmester, den socialdemokratiske H.P. Christensen, tale. Borgmesteren kunne fortælle, at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed.

    De to første dage efter den officielle indvielse var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden at rigtig prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.

     

    Kunstigt regnvejr

    De moderne og spændende løsninger i den nye badeanstalt kunne opleves rundt omkring i hele huset. I svømmehallen kunne man aktivere et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. I bassinet var der belysning under vandet, der sammen med de grønne, glaserede fliser gav vandet en smuk farve. Rundt om bassinet var der varme i gulvet. Der var havvand i svømmebassinet, men det blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. Under rensningen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten.

    Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, fx vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man ”kan drømme sig bort til Californiens evige Sol”, som lokalpressen skrev. Og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger.

     

    Grossererbadet

    På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret.

    På samme etage lå en massage- og lysbadeafdeling med medicinske bade og karbad. Her var det fx muligt at få lysbehandling med en kulbuelampe. Kulbuelampen udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt på sygdomme som hudtuberkulose.

    Kvinderne havde deres egen afdeling i stueetagen med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol og pedicurerum.

     

    Badeanstaltens ansatte

    Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og politiet måtte tilkaldes for at regulere køen.

    Da badeanstalten åbnede i 1933, bestod personalet af en bademester og en badeinspektrice, syv mandlige og syv kvindelige badeassistenter, en maskinmester og en maskinassistent, to damer i billetkontoret, to arbejdsmænd, to piccoloer samt fire rengøringskoner. Personalet var ikke kun ansat til at yde gæsterne service. De skulle også holde øje med, om badeanstaltens regler blev overholdt, og især hygiejnereglerne blev strengt håndhævet.

    Udover badeanstaltens personale var der andre ansatte, som ordnede badegæsternes negle og hår, gav dem massage og betjente dem i konditoriet og aviskiosken.

    Billede: Personale ved Badeanstalten Spanien. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1933, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Et farverigt funkishus

    Badeanstalten Spanien står i dag som et fornemt arkitektonisk eksempel på dansk funktionalisme, hvor traditionelle danske byggematerialer mixes med et nyt, renset stiludtryk. Samtidig brydes den arkitektoniske renhedsdyrkelse af farvestrålende bemaling. Det er derfor heller ikke noget under, at bygningen blev fredet i 1989.

    Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde. Neonskiltene, der også er fra 1933, formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk.

    Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning og fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.

    I nyere tid har badeanstalten gennemgået to større renoveringer, hvor den måtte lukkes for publikum; først fra 2010-2012 og senest fra 2018-2019. Begge gange viste den gamle badeanstalt sig at gemme på ubehagelige overraskelser som asbest og fugt i loftet, hvorfor renoveringerne trak ud. Men i dag står den 90-årige badeanstalt smuk og skarp – klar til at forkæle aarhusianerne i mindst 90 år mere.

    Billede: Badeanstalten Spanien i 1930’erne. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

     

     

     

    Sidst opdateret: 9. januar 2024