Ugens Aarhushistorie: Aarhus Skøjtehal 50 år – en længe ventet skøjtehal

Billede: Ishockeykamp mellem Aarhus og Frederikshavn i Aarhus Skøjtehal i 1995. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.

I 1962 kom de første rigtige skøjtehaller i Danmark, da både Rødovre og Gladsaxe kunne indvie deres respektive skøjtehaller. Også i Aarhus blev en skøjtehal debatteret, og samme år stillede de konservative byrådsmedlemmer i Aarhus et forslag om at udvidede Folkeparken Friheden med en kæmpehal, et svømmestadion og en skøjtehal. De konservative pegede blandt andet på, at Aarhus gik glip af flere store arrangementer, som i stedet gik til byer med bedre faciliter, for eksempel til Herning. Forslaget blev nedstemt, men drømmen om en aarhusiansk skøjtehal levede videre. Andre forslag dukkede op i den offentlige debat, og i 1965 kunne man i et læserbrev læse et forslag om at opføre en skøjtehal ved Vester Allé, hvor Musikhuset senere blev opført.

I andre jyske provinsbyer var der mere konkrete planer for rigtige skøjtehaller på bordet. Herning kom endnu engang først, da de i 1966 kunne indvie den første skøjtehal uden for hovedstadsområdet. Aalborg havde ellers som den første provinsby været ude med planerne om en skøjtehal, men da planlægning og finansiering trak ud, kunne deres hal først indvies i januar 1967.

Århus Skøjtestadion

I Aarhus kunne man ikke nå til enighed om en skøjtehal, men til gengæld var man i 1965 nået til enighed om en udendørs kommunal skøjtebane, der opfyldte internationale standarder. Skovbakken var hurtige til at gribe muligheden, og i 1966 startede de en ishockeyafdeling – på trods af, at byen endnu ikke havde en rigtig bane.

Først i slutningen af 1967 fik Skovbakkens ishockeydrenge en hjemmebane, da Århus Skøjtestadion blev indviet på Gøteborg Allé. Den officielle indvielse skulle have fundet sted 28. oktober 1967 af rådmand, Rudolf Jensen. Indvielsen måtte dog udskydes, da et kraftigt regnvejr gjorde, at der ikke var meget is tilbage på den kunstfrosne bane – noget, der kun var med til at understrege behovet for en hal. Banen blev taget i brug uden de store fanfarer to dage senere. Den officielle indvielse fandt i stedet sted på årets sidste dag, og det endog med livetransmission på DR.

En skøjtehal på tegnebrættet

Indvielsen af Århus Skøjtestadion betød dog ikke, at haldebatten var død. Der var stadig både ønske og ikke mindst politisk vilje til at få lavet en overdækket skøjtebane. I 1969 blev ønskerne mere konkrete, da der blev givet en kapitalbevilling på 50.000 kr. til projektering af en overdækning af skøjtestadionet. Arkitekt Jørgen Absalonsen blev udpeget til at tegne den nye hal, og efter lidt diskussion kunne den kommende skøjtehal endeligt sendes til offentlig licitation.

8. december kunne arbejdet begynde på det 10 millioner dyre projekt. Udover overdækningen af den eksisterende skøjtebane inkluderede projektet også et cafeteria, mødelokaler, omklædningsrum, lægerum, depoter, kiosk og tilskuerpladser til 2.700 mennesker. Netop tilskuerkapaciteten var et tilbagevendende debatpunkt. Ishockeysporten oplevede i 1970’erne en stigende popularitet – især på bekostning af håndbolden. I København kunne der spilles kampe for 5.000 tilskuere, mens skøjtehallen i Herning havde plads til 4.000 tilskuere. Så var 2.700 tilskuerpladser nok? Flere læserbreve i lokalaviserne mente det ikke, og ishockeylandsholdets træner, Kai Lassen, mente, at en by som Aarhus burde have en ishockeyhal med plads til 12.000-14.000 tilskuere. Aarhus Kommunes idrætsinspektør, Walther Møller afviste dog kritikken. I forhold til det høje tilskuerantal, som man oplevede i Herning, udtalte han: ”Dels har uldjyderne ligget helt i toppen, dels har Herning aldrig ført sig frem på noget andet område i dansk idræt”.

På dette tidspunkt havde Skovbakkens ishockeyhold fået selskab af CB (Christiansbjerg Boldklub), og begge hold spillede i 2. division. Med den nye hal blev forholdene for de to hold markant forbedret, men det betød også et stigende forventningspres til holdenes præstation. Skovbakken fik endda ishockeylandstræneren som træner, ligesom den hev den canadiske træner Paul Laporte ind for at bygge en god ungdomsafdeling op.

To udvisninger til første kamp

Rejsegilde på den nye hal blev afholdt 6. juni 1973 og godt fem måneder senere – 9. november – kunne isen i den nye skøjtehal første gang tages i brug. De første på isen var den nystiftede kunstskøjteløbsklub, Århus Skøjte-Klub, der allerede inden den første tur på isen havde 80 medlemmer.

Ishockeytilskuerne fik adgang til hallen søndag 18. november, hvor Skovbakken mødte Silkeborg på isen. Den første kamp på den aarhusianske is viste sig at være dramatisk og resulterede i, at to blev smidt helt ud af hallen. Det var dog ikke spillerne, der forbrød sig mod reglerne, men to tilskuere, der kastede plastikstykker ind på isen. Kampen endte i øvrigt 10-3 til Skovbakken.

8 december 1973 fandt den officielle indvielse af hallen sted. En rød løber var rullet ud på isen, så borgmester Orla Hyllested ikke skulle komme på glatis. Formanden for Dansk Ishockey Union, Keld Westergård, udtalte ved indvielse: ”Hidtil har Aarhus været bagefter, men pludseligt er man langt foran.” At ishockeysporten ville få en opblomstring, var der ikke nogen, der var i tvivl om. På trods af dette var der blot nogle få hundrede, som var mødt frem til indvielsen, selvom der var gratis adgang.

Kamp om istider

Skøjtehallen havde ikke været åbent mange dage, før kampen om åbningstiderne begyndte. Skøjtesæsonen gik fra oktober til marts, men uheldigvis faldt åbningen af skøjtehallen sammen med den første oliekrise, som udover de senere så kendte bilfrie søndage også betød, at der generelt skulle spares på energien. For skøjtehallen betød det indskrænkede åbningstider.

Bekymringerne om de få tilskuerpladser viste sig da også at være overflødige. Der kom ikke den store tilskuerstrøm, som ishockeysporten havde håbet på. Da Skovbakken i foråret 1976 (forgæves) kæmpede om at spille sig i 1. division, var der lige over 1.200 betalende tilskuere fordelt over lørdag og søndag. Dette var næsten lige så mange tilskuere, som der havde været i hele den foregående sæson. Det betød dog ikke, at aarhusianeren ikke havde taget godt imod den nye skøjtehal. De offentlige skøjtetimer var godt besøgte, og i marts 1975 kunne hallen markere besøgende nr. 50.000 på isen. Uden for sæson blev hallen brugt til andre formål som udstillinger og koncerter, og blandt andre spillede Gasolin her i 1975.

Billede: Aarhus Skøjtehal og Christiansbjerg Hallen, tegnet af arkitekt Jørgen Absalonsen, set fra Gøteborg Allé. Fotograf Poul Pedersen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Aarhus Skøjtehal på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Aarhus Skøjtehal på AarhusArkivet