Ugens Aarhushistorie: Broen med den skidende solgrylle
Det mærkeligste syn på nogen bro i Aarhus møder man på Smedens Bro. Den fører over Aarhus Å ved Janus la Cours Gade og den nye del af Vestergade hen mod Thorvaldsensgade. Broens hvidmalede gitter løfter sig op og buer ud i begge sider for at give plads til byens våben, som er farvelagt med røde og blå farver. Men det er ikke det mærkeligste. På fire piller, der på hver sin side bærer rækværket, sidder en person på hug med et underligt udseende, og det ligner mest af alt, at han er ved at forrette sin nødtør
Billede: Smedens Bro forenden af Vestergade. Bygningen ved gangstien langs åen er en del af det nu nedrevne Mejeriet Vesterbro. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1955, Aarhus Stadsarkiv.
BYENS BROER
Nogle broer har navne og vejer tungt i aarhusianernes bevidsthed om vores by. Andre er anonyme bygningsværker, vi bare går hen over uden at tænke mere over det, vi træder på. Der er broer, der rækker tilbage til middelalderen, og andre, der er helt moderne. Men fælles for dem alle er, at de er med til at skabe et særligt kulturmiljø langs vandet, i dette tilfælde langs Aarhus Å. I de kommende måneder sætter Aarhus Kommune skilte op ved en række af broerne over Aarhus Å. De fortæller om broernes historie og giver med QR-koder links til stadsarkivets beskrivelser og digitale arkiver om broerne på Broer over Aarhus Å (oversigtskort) - AarhusWiki. Du kan også læse med her.
Figuren på Smedens Bro har nogle store, lange ører, et par uhyggeligt tomme øjne og et mærkeligt forvredet ansigt. Det bliver debatteret, hvad denne person skal forestille, men det er formentlig en solgrylle. Solgryllen er et sindbillede på solen, der står i zenit på himlen ved sommersolhverv. Solen skulle efter sigende stå stille i lige så lang tid, som det tager solgryllen at "komme af" med det, han skal.
Smedens Bro er en smuk og karakteristisk bro, men den er tungt konstrueret, da det oprindeligt var planen, at der skulle placeres en sporvognslinje hen over broen. Broens bredde kan sandsynligvis også tilskrives, at den skulle samle to veje. Tidligere var den belagt med fliser, men i dag er den brolagt med stenene lagt i et mønster, hvor man med lysere sten har formet bølger, der driver i samme retning som åen.
Broen var forberedt til sporvogne
Broen blev anlagt af entreprenør, klejnsmed og etatsråd Hans Peter Jensen, der havde haft en blomstrende forretning i Vestergade. Indvielsen stod den 3. august 1911 med taler og hyldest af etatsråd Jensen, bl.a. af Ulkjær, der var repræsentant for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var der festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen.
Broen var blevet nødvendig, efter at Vestergade i 1910 var blevet ført igennem på den østlige side af Vester Allé. I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne ved at lade to damptromler køre hen over den. Man målte, at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var inden for den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang.
Direktøren for Aarhus Trælasthandel, Gerhard Stilling, var en stor støtte af projektet og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst August Weis (1848-1912) bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. Aarhus Trælasthandel, der brede sig på begge sider af nuværende Janus La Cours Gade, havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, som kunne give en lettere adgang til Hammelbanen fra deres trælager. Hammelbanen var blevet indviet i 1902 og havde banegård, hvor Folkestedet på Carl Blochs Gade i dag holder til.
Justitsråd Hans Peter Jensen, som altså var ”smeden”, havde ikke kastet sig ind i brobyggeriet for sin fornøjelses skyld. Han havde lovet beboerne i Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen, hvis banegård lå lidt længere ude af samme strækning. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet om en bro i forlængelse af Vestergade. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente, at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlagde en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang.
Arkitekttegninger af broen viser, at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Vester Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linje kunne placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende blev denne sporvognslinje aldrig anlagt.
En bro med eller uden titel af etatsråd
Flere ønskede, at Hans Peter Jensen, smeden, også skulle lægge navn til broen. I Århus Stiftstidende den 7. marts 1913 kunne man læse om den debat, der havde været i byrådet. Her citerede man nogle af de personer, der var for og imod de to navne. Mikael Johansen var blandt andet fortaler for, at broen skulle bære Hans Peter Jensens navn, og at man ikke kunne ”finde et grimmere Navn end Smedens Bro". Han mente, at man hellere måtte opfylde beboernes ønske: "Hvorfor kunde man ikke ligesaa godt give en Bro Titel som en Mand". Et andet medlem, Jens Christian Møller, mente derimod, at det ikke var "rigtigt at give en Bro Titel, da man jo ingen Gader havde med Titel". Han argumenterede desuden for, at Hans Peter Jensen vist heller ikke selv havde noget imod at blive kaldt smed, "men satte snarest en Ære deri". Beslutningen faldt til sidst på "Smedens Bro", men som det blev bemærket i byrådet, var det "et udmærket navn, også fordi det mindede om den mand, der tænkes på".
Billede: Smedens Bro med byvåbnet og de skidende solgryller. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
S