Ugens Aarhushistorie: Frederiksbjerg Øst – Fra Viby til Aarhus

Billede: Udsigt fra Magdalenemøllen, der lå hvor Marselisborg Hospital senere blev bygget, over Marselisborg Mark med græssende køer. Til venstre i billedet ses Vor Frue Kirke i Ryesgade, mens det til højre er amtssygehusets bygninger i Kroghsgade. Derudover ses bebyggelse langs Lundingsgade og Horsensgade. Ingerslevs Boulevard er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.

Alle aarhusianere kender jo Frederiksbjerg, men hvor er det nu lige, bydelen helt præcist ligger? Frederiksbjerg finder man inden for området Søndre Ringgade, Ankersgade, Hallssti, (og nuværende) Værkmestergade, Spanien, Strandvejen, Marselis Boulevard og Joh. Baunes Plads. Området opdeles reelt i Frederiksbjerg vest og Frederiksbjerg øst med Frederiks Allé som grænse mellem de to kvarterer. I dag tager vi et kig på det østlige Frederiksbjergs historie.

Med banegården kom en ny bydel

I 1862 kom jernbanen til Aarhus, og en banegård blev anlagt i den allersydligste del af Aarhus Købstadskommune helt op ad Viby Kommune. Med gang industrialiseringen, den nye jernbaneforbindelse og en nyudbygget havn var forholdene ideelle for vækst. Omkring den nye banegård opstod hurtigt et helt nyt bykvarter, der også spredte sig på banegårdens sydlige side – altså i Viby Kommune. I 1870 boede her cirka 300 mennesker, og kvarteret blev samme år navngivet Frederiksbjerg.

Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet en massiv befolkningstilvækst. Den voksende industri krævede arbejdskraft og trak mange mennesker fra landet til byen, og i 1875 var indbyggertallet på Frederiksbjerg allerede steget til 2.000.

I Viby Kommune var man ikke specielt interesserede i de nye folk i kommune, bosat flere kilometer væk fra det egentlige Viby. Desuden var de fleste af de nye beboere ubemidlede landarbejdere, der søgte lykken inde i byen – en befolkningsgruppe, der kunne komme til at lægge hårdt pres på kommunens skolevæsen og fattigkasse. Aarhus Kommune havde til gengæld brug for pladsen og ville samtidigt gerne gøre op med det skattely, der var kommet på den anden side af kommunegrænsen, hvor man kun betalte jordskatter. En aftale blev derfor indgået og 1. januar 1874 blev kommunegrænsen flyttet syd til det nuværende Ingerslevs Boulevard og Odensegade.

1. januar 1899 blev kvarteret udvidet endnu mere, da herregården Marselisborg med al dens tilhørende jord blev officielt indlemmet i Aarhus – herunder den del af Frederiksbjerg, der ligger syd for Ingerslevs Boulevard.

Bruuns jord

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet i 1874, ejede fabrikant Mads Pagh Bruun de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M.P. Bruun havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Derudover var han meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. I 1857 flyttede han ind i Jægergården, der oprindeligt var en funktionærbolig under Marselisborg Gods. Jægergården, der har lagt navn til Jægergårdsgade, var under Bruuns tid et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, da man ellers skulle over til Frederiks Allé eller ned til Spanien-Jægergårdsgade for at komme til og fra den nye bydel. M.P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsgade – og navngive gaden efter giveren. Deraf har vi M.P. Bruuns Gade. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Med en hastigt voksende bydel steg trafikken over Bruuns Bro tilsvarende. I 1907 blev broen udvidet på det østlige fortov, så fodgængere kunne passere mere sikkert end før. I august 1922 kunne den nuværende Bruuns Bro indvies med arkadebygninger på broens østlige side.  

Billede: Hjørnet af M. P. Bruuns Gade og Jægergårdsvej (i dag Jægergårdsgade) set mod M. P. Bruuns Bro. Hammerschmidt Foto, ca. 1907, Aarhus Stadsarkiv.

Villaerne på Frederiksbjerg

Kvarteret blev under udbygningen de første par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som Aarhus Oliefabrik og Statsbanernes Centralværksteder. De efterfølgende år var det primært etagebyggeri tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse, der kom til at præge Frederiksbjerg.

Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs Marselisborg Allé blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret.

Læs mere om Frederiksbjerg på AarhusWiki

 Se arkivalier omhandlende Frederiksbjerg i AarhusArkivet