Ugens Aarhushistorie: Hammelbanen skabte Harlev

Billede: Glade skolebørn står klar til at tage Næshøjskolen i Harlev i brug. Fotograf Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Harlev. 

Fra mark til stationsby

Det Harlev, som vi kender i dag, blev først etableret i forbindelse med Hammelbanens indvielse i 1902. Det oprindelige Harlev, som i dag har det officielle navn Gammel Harlev, ligger omtrent en kilometer sydøst for Harlev.

Harlev – altså Gammel Harlev – blev i 1842 en del af Harlev-Framlev Kommune. Ud over Harlev og Framlev bestod den nye kommune af landsbyerne Hørslev, Hørslevbol, Labing, Lillering, Tåstrup og Skibby. Omkring tiden ved det efterfølgende århundredeskifte var Hammelbanen, der gik mellem Aarhus og Hammel, ved at blive anlagt. Den nye jernbane kom til at gå igennem Harlev-Framlev Kommune, og stationen blev anlagt lige mellem Harlev og Framlev. Her lå dog ikke andet end marker mellem et par udflyttede gårde, men hurtigt blev der opført en lille stationsby omkring den nuværende Vestervej. Her blev selvfølgelig selve stationsbygningen opført, og i 1904 fik den nye by et bageri, i 1905 et forsamlingshus og i 1909 et mejeri. Samtidigt steg indbyggertallet også stødt. I 1921 boede der således i Harlev Stationsby 119 indbyggere, og der var desuden kommet købmandsforretning, slagterforretning, afholdsrestaurant, skole og brugsforening til.

Harlev opslugte vejbyen

I 1956 blev Hammelbanen nedlagt, men Harlev fortsatte med at vokse. At Harlev ikke stagnerede lige som så mange andre af landets tidligere stationsbyer, kan formodentligt tilskrives bilismens sejrsgang og de gode tilkørselsforbindelser mod egnens større byen – heriblandt selvfølgelig Aarhus. Stationsbyen overtog nu også helt navnet Harlev, og landsbyen Harlev blev omdøbt til Gammel Harlev.

Atypisk blev det dog, at størstedelen af Harlevs indbyggere kom til at bo i et andet sogn; nemlig Framlev Sogn – hvilket stadig er tilfældet i dag. Dette skyldes, at stationsbyen i sin tid blev anlagt i det nordligste af Harlev Sogn. Da stationsbyen udvidede sig mod nord, krøb den hurtigt ind i Framlev Sogn. Lidt nord for stationsbyen var der i 1930’erne blevet anlagt vejbyen Framlev Korsvej langs Silkeborgvej ca. 500 meter syd for den lille landsby Framlev.

Billede: Luftfotografi over Harlev set mod Framlev. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.

Kommuneskolen

Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer og, da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag Næshøjskolen – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt Jens J. Sørensen. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag Engdalskolen) i Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet 10 år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med Strange Nielsen og Sparre Mikkelsen som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning.

Harlev i dag

I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere end bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse.

Harlev er i dag en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. I området omkring Vestervej kan man dog stadig fornemme stationsbyen. I nr. 7 er den gamle, smukke stationsbygning omdannet til spejderhus, mens det tidligere kommune/kæmnerkontor i villa Granly på nr. 13 i dag er privatbolig. Også byens tidligere mejeri på Gammel Stillingvej 450 er i dag omdannet til privatbolig, mens den tidligere brugsforening på hjørnet af Gammel Stillingvej og Vestervej i dag huser en genbrugsforretning.

Billede: Den tidligere stationsbygning på Vestervej 14 i Harlev, der i dag om omdannet til Spejderhuset Stationen. Fotograf Jens Kjeldsen, 1976, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Harlev på AarhusWiki

Se arkivalier fra Harlev-Framlev Kommune på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Harlev på AarhusArkivet