Ugens Aarhushistorie: Højhuset og de store virksomheder kom til Ravnsbjergbakken

Billede: Sankthansbål i foran højhuset i Grøfthøjparken. Fotograf Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet historier fra Viby med hjælp fra Viby Lokalhistoriske Forening.

I hundredvis af år havde Ravnsbjergbakken været præget af landbrug med sparsom bebyggelse, men i 1960’erne ændrede området karakter for altid. En af de første til at rykke sin virksomhed til bakken var, opfinder Karl Krøyer, der i starten af 1960’erne fik opført en futuristisk udseende kontor- og laboratoriebygning på den sydlige side af Skanderborgvej. Bygningen, der var tegnet af arkitekterne Jørgen og Kay Schmidt, bestod af to ”kasser” lagt vinkelret oven på hinanden. Kort efter, i 1964, fulgte Jyllands-Posten, da de flyttede fra Frederiksgade inde i Aarhus til et stort nybygget bladhus i gule mursten tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Herbert Jensen på modsatte side af Skanderborgvej. På nabogrunden opførte Korn og Foderstof Kompagniet (KFK) året efter en ny administrationsbygning tegnet af arkitekt Aage C. Nielsen.

Billede: Opfinder Karl Krøyers bygninger på Vestre Kongevej 10 i Viby set fra Skanderborgvej. Fotograf Ernst Christian Skabelund, ca. 1964, Aarhus Stadsarkiv.

Store planer for store ejendomme

1964 var også året, hvor store planer for Grøfthøj begyndte at dukke op i lokalpressen. Århus Stiftstidende kunne i slutningen af året berette om en storstilet plan for området, der inkluderede opførelsen af to etageejendomme på hele 16 etager. Jyllands-Posten fulgte trop i januar 1965 med overskriften ”Viby faar en ny Bydel til 100 Millioner Kroner”. Projektet blev drevet af et konsortium, der samarbejdede med Viby Kommune. Konsortiet bestod af arkitekt Herbert Jensen, ingeniør E. Hecht-Petersen, entreprenør og ingeniør W. Hartmann Petersen og advokatfirmaet Jens Fischer og Hugo Jespersen. Konsortiet havde købt Grøfthøjgaard og de dertil hørende 25 tønder land samt gartneriet Højvang med 7 tønder land. Viby Kommune spædede til med ca. 15 tønder land, så der i alt var ca. 45 tønder, hvor der efter planerne skulle opføres 780 lejligheder og 113 enfamiliehuse.

Herbert Jensen, der altså både havde været med til at tegne Jyllands-Postens nye domicil og var en af de primære drivkræfter bag Grøfthøjprojektet, var også arkitekt (sammen med Blach Petersen) på Ravnsbjergkollegiet, der blev opført på den anden side af Skanderborgvej fra 1968-1969. Jensen nåede desværre ikke selv at se frugten af sit hårde arbejde, da han pludseligt døde i 1967 blot 48 år gammel.

En ny bydel indtages

Enfamiliehusene på den nuværende Grøndalsvej, var de første bygninger i Grøfthøjparken, der stod klar til at blive flyttet ind i. Det skete i slutningen af 1968, og i 1970 kom turen til etageejendommene.

Først var det fem treetagers boligblokke på Grøndalsvej, og samme år var også de første seks-etagers ejendomme klar til indflytning. Disse var tegnet af Friis & Moltke og fik adresse på Grøfthøjparken 164-166.

Fra de første planer var blevet fremlagt, til de blev realiseret var de to 16-etagers ejendomme blevet reduceret til ét enkelt. Arkitekterne bag højhuset, der ligeledes stod indflytningsklar i 1970, var Blach Petersen og Mogens Harbo, som sammen også har tegnet Gellerupparken. Til ejendommen hørte en klausul om, at der ikke måtte bo børn. En klausul, som flere klager fra naboer til børnefamilier i ejendommen vidner om, ikke blev overholdt.

Røde mursten og mauriske buer

Med en ny bydel opstod et behov for børnepasning og indkøbsmuligheder. Sidstnævnte blev opført som et butikscenter i en lav bygning i røde mursten, der blev indviet ved årsskiftet til 1972, hvor Metro ved købmand Primdahl kunne slå dørene op i Grøfthøjparken 3. Kort efter åbnede også en bager, en bodega samt en filial af Handelsbanken i butikscentret. Snart fulgte også en kirke, da tre munkesten fra Viby Kirke blev lagt som grundsten for Ravnsbjergkirken i september 1975. Med kirken fulgte også dannelsen af Ravnsbjerg Sogn. Kirken blev tegnet af C.F. Møllers Tegnestue i samme røde mursten som butikscentret ved siden af.

I februar 1982 muliggjorde en ny lokalplan atter blokbyggeri i Grøfthøjparken. Med den i hånden kunne byggeselskabet Århus Omegn i sommeren 1983 indvie deres nye fireetagers boligblokke tegnet af Friis & Moltke. Arkitektonisk adskilte de nye ejendomme sig med altaner med ”mauriske” buer fra 1970’ernes brutalisme. Den nye bølge af byggeri kom også til at indbefatte en ny børneinstitution, samt en række handicapboliger.

Billede: Ravnsbjergkirken, tegnet af C.F. Møllers Tegnestue og udsmykket af billedkunstner Erik Heide. Fotograf Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Navneskifte

Der kom dog ikke den efterspørgsel på lejligheder, som bygherrerne havde håbet på. Flere lejligheder stod derfor tomme og selv i 1970 blev nogle af lejlighederne derfor benyttet til at huse flygtninge gennem Dansk Flygtningehjælp. Grøfthøjparken fik med tiden et lidt dårligt ry. I 2000 skiftede enfamiliehusene samt fem etageejendomme med ejerlejligheder adresse fra Grøfthøjparken til Grøndalsvej. Den officielle forklaring var, at det var svært for folk at finde rundt i parken, når alt havde adresse på Grøfthøjparken. Som Jyllands-Posten skrev 1. juli 2000 ”…nu håber beboerne på Grøndalsvej, at taxaer, læger, håndværkere og andre gæster kan finde frem til dem”. En del af forklaringen kunne muligvis også være, at boligejerne ikke ønskede at blive associeret med Grøfthøjparkens plettede ry, der gjorde det sværere at sælge boliger i området.

Grøfthøjparken er ellers smukt placeret med masser af grønne områder, omgivet af træer og med udsigt over Brabrandøen. Da de oprindelige planer blev fremlagt, blev der da også lagt vægt på, at Grøfthøjparken skulle tilgodese menneskers sunde trivsel. Parken blev opført efter det modernistiske neighbourhood unit-ideal, hvor områdets indre netop skulle præges af grønne områder og gangstier, imens alle veje for biltrafik blev ført udenom i en ring om området.

Læs mere om Viby på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Viby i AarhusArkivet