Ugens Aarhushistorie: I Tåstrup finder du både fredet natur og velbevarede bondegårde
Tåstrup er endnu en af de fine landsbyperler i kommunen, der er ukendt for de fleste. Og så er det også her, du finder Tåstruplandet – et stort naturområde, der i 2020 blev fredet.

Billede: Landsbyen Tåstrup med sine velbevarede gårde. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Tåstrup.
Guldringene fra Tåstrup
Landsbyen Tåstrup, der ligger tæt ved Harlev, er formodentligt fra den ældre middelalder. I et dokument fra 1207 nævnes Torstenstorp, som menes at være identisk med nuværende Tåstrup. At der har været mennesker i området før dette, ses blandt andet af to fund, der blev gjort for knap 100 år siden. I 1928 blev der under harvning fundet en halsring i guld fra 500-tallet på gårdejer Agner Christensens mark i Tåstrup. Seks år senere blev der på samme mark fundet endnu en halsring. De to fund skabte i samtiden en del opmærksomhed, ligesom de tilsammen udløste en sum på godt 70.000 kroner fra Nationalmuseet, som i dag har de to ringe.
I 1682, hvor landsbyen blev omtalt Tostrup, lå her ti gårde, hvilket gjorde landsbyen til områdets største. Derudover havde landsbyen også et enkelt husmandssted. Tåstrup havde dog ikke sin egen kirke, så sognebørnene i Tåstrup måtte ved kirketid bevæge sig de ca. 1,5 km mod nordvest til kirken i Gammel Harlev, hvis sogn landsbyen hørte under.
Velbevarede gårde
Omkring år 1800 var gårdmængden i Tåstrup faldet med en enkelt. Til gengæld var der kommet flere huse til. Husene tilhørte typisk håndværkere og daglejere eller andre fattigfolk. Langs vestsiden af Tåstrupvej (tidligere Stillingvej) lå der fem gårde og langs østsiden tre, hvortil kom en gård i kvarteret ved Tåstrup Søvej. Husene lå primært samlet ved Tåstrup Søvej samt i sydkvarteret ved Tåstrup Bæk. I løbet af 1800-tallet kom flere huse til, og det sydlige kvarter voksede op i løbet af nogle få årtier mellem ca. 1850 og 1875. Nordområdet er udviklet over en længere periode – hovedsagelig mellem 1875 og 1. verdenskrig. Altså så Tåstrup for 100 år siden i store træk meget ud, som den gør i dag.
I løbet af 1900-tallet blev den lille landsby mere og mere trafikeret, da den gamle hovedgade gennem landsbyen var lig med landevejen mellem Skanderborg og Randers. Omkring 1990 blev landevejen dog rettet ud og passerer i dag Tåstrup lige øst for landsbyen, hvor roen atter har sænket sig.
I dag fremhæver Tåstrup sig ved, at der er bevaret usædvanlig meget af den gamle landsby. Det er sjældent, at så godt som alle gårde i en landsby er bevaret på den plads, de havde før de store ændringer efter midten af 1800-tallet, og at gårdene desuden som her har gamle, velholdte bygninger. Hele gadesystemet fra omkring 1800 og den tilhørende bebyggelse er derfor bevaringsværdigt.
Tåstruplandet
Hvor landsbyen Tåstrup er en landsbyperle, finder vi vest for Tåstrup en naturperle. Her ligger Tåstrup Sø og nord for den Tåstrup Mose. Sammen med Stjær Stenskov (i Skanderborg Kommune), der ligger syd for de to, og Lillering Skov, der ligger nord for, udgør de Harlev-Fredningen – også kaldet Tåstruplandet. Fredningssagen blev rejst i 2012, men blandt andet grundet forhandlinger om erstatning til lodsejere blev fredningen først endeligt vedtaget i slutningen af 2019. I Tåstruplandet finder man en meget varieret natur med både enge, overdrev, gammel skov, sø- og moseområder, og så finder man i Stenskoven også de såkaldte stenbestrøninger. Disse spredte sten stammer fra den sidste istid, og at de stadig ses i skovbunden, er et tegn på, at jorden her aldrig har været dyrket – et ret sjældent fænomen i Danmark.
Jorden i Tåstruplandet er privatejet, men land- og skovbrug her er enten ophørt eller ekstensiveret. Efter fredningen trådte i kraft, er området åbnet for publikum via etablering af stier og vandreruter. Af hensyn til både lodsejere og dyrelivet skal man dog holde sig på de afmærkede stier. Og når man nu alligevel er i området, kan man også unde sig selv en tur forbi endnu en fredning; nemlig den smukke og fredede ejendom, Tarskov Mølle, der ligger lige øst for Tåstrup.
Billede: Fotografi over Tåstrup i midten af 1970’erne. Øverst til venstre ses Stenskoven, efterfulgt af Tåstrup Sø i billedets øverste midte. Øverst til venstre ses Lillering Skov og Tåstrup Mose. I Tåstrup ses nogle nu forsvundne gartnerier. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.
Læs mere om Tåstrup på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Tåstrup på AarhusArkivet
Se arkiverlier fra Harlev-Framlev Kommune på AarhusArkivet