Ugens Aarhushistorie: Jernbanen bragte forandringer til minilandsbyen Hasselager

Billede: Selvbygger opfører hus i gasbeton i Hasselager. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Hasselager.

De ældste kilder, hvor navnet Hasselager nævnes, er fra 1460. I 1682 bestod af Hasselager af blot to gårde med i alt 160,5 tønder land. I modsætning til resten af jorden i sognet, der hørte under Stadsgaard (i dag Constantinsborg), hørte Hasselager under Aarhus bispestol. Gårdene var dermed fritaget for hoveri – bøndernes tvangsarbejde – men skulle til gengæld betale tiendeafgiften. Senere var der fire gårde, men Hasselager blev ved med at være en meget lille landsby og havde da heller ikke egen kirke. I stedet måtte sognebørnene tage turen over markerne til Kolt, når det var kirketid. I dag er markerne erstattet med Kolt Haveby, men Hasselager hører stadig under Kolt Sogn og har aldrig fået sin egen kirke.

I 1842 blev den lille landsby en del af Ormslev-Kolt Sognekommune. Her hørte den til indtil den store kommunalreform i 1970, hvor Hasselager blev en del af Aarhus Kommune.

Stationsby og parcelhuse

I 1860’erne ændrede den lille landsby med ét karakter. I 1868 blev Hasselager koblet på det nye jernbanenet mellem Aarhus og Fredericia, og på få år skød en stationsby op af den bare mark på området langs Hovedvejen og jernbanen. Her kom selvfølgelig et bemandet billetsalgssted, der i 1896 blev ophøjet til en station. Derudover fik Hasselager på forholdsvis få år også kro, købmandsforretning, smed, bager, telefoncentral, manufakturforretning, skomager, foderstofforretning, og hvad der ellers hørte sig til en stationsby på landet. Syd for Hasselager lå Birkemosen, mens en mose nord for byen blev kaldt Hasselager Sø. Fra begge moser blev der produceret tørv. Hasselager blev dog heller ikke nogen stor stationsby. I 1926 boede her 123 mennesker fordelt på i alt 26 huse og gårde.

Næste større udviklingsbølge kom i 1960'erne, hvor både de første parcelhus- og industrikvarterer kom til Hasselager. I 1953 var Hasselager Skole – i dag Bavnehøj Skole – blevet oprettet som en centralskole for området. Den nye skole var blevet tegnet af arkitekterne Hogaard Andersen og K. Blach Petersen. Over for skolen. langs Koltvej, blev Hasselagers første parcelhuskvarter anlagt i 1960’erne. Parcelhuskvarteret blev over de næste år udvidet, men den helt store udvikling fandt sted i nabolandsbyen Kolt. Her blev Kolt Haveby opført fra 1970’erne og i løbet af 1980’erne voksede Hasselager og Kolt sammen til en sammenhængende forstad. I dag bor der i Kolt-Hasselager knap 7.500 mennesker.

Stationen blev lukket i 1976, hvilket satte et foreløbigt punktum for Hasselagers tid som stationsby. Hasselager Stationsvej findes dog endnu, og da der er planer om, at Hasselager i fremtiden skal kobles på letbanenettet, kommer byen måske atter på jernbanenettet.

Billede: Luftfoto over Hasselager i midten af 1970’erne. Længst til højre ser vi den gamle stationsby. Til venstre for denne industrikvarteret fra 1960’erne med blandt andet virksomheden Glasalstrup. I baggrunden ses skolen med Hasselagers nye parcelhuskvarter, der ligeledes blev udstykket i 1960’erne. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.

Et brutalistisk mesterværk

Hvor Kolt var førende på parcelhusudviklingen, var Hasselager langt foran på industrien. Med en placering ved både landevej og ved jernbane blev Hasselager et attraktivt sted for virksomheder at slå sig ned. Både vest, syd og øst for Hasselager blev der anlagt industrikvarter. Ved Jegstrupvej, mod vest, blev landskabet eksempelvis brudt af en stor, høj kornsilo opført i slutningen af 1960’erne. Vest for stationsbyen blev udstykket et større område til industri, og her slog blandt andre glasproducenten J.A. Alstrup – eller blot Glasalstrup – sig ned. Firmaets administrationsbygning blev tegnet af Knud Blach Petersen, der også stod bag Gellerup-planen, og opført i støbt beton, der former et gitter oven på bygningen, der ellers primært er opført i glas. Det er et af de tidligste eksempler, vi har i landet på et åbent kontorlandskab, og så står bygningen endnu som et velbevaret og smukt eksempel på den brutalistiske arkitektur. Bygningen er i år nomineret til Aarhus Arkitekturpris 2023.

Syd for Hasselager blev Birkemosen drænet, og også her blev området udlagt til industriområdet. Her anlagde DLG eksempelvis en såsædsfabrik og entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Kier en fabrik og grusgrav.  Wright, Thomsen & Kier er i eftertiden muligvis blevet mest kendt for at have udføre store byggeopgaver for tyskerne under 2. verdenskrig. I 1994 overtog et andet entreprenørfirma, nemlig Per Aarsleff A/S, grunden og anlagde en ny fabrik her. Fabrikken blev vigtig for virksomhedens banebrydende arbejde med rørteknik. I 2016 flyttede Aarsleff også sit hovedkvarter til Møllebakken ved Hasselager. Møllebakken er opkaldt efter Hasselager Mølle, der tidligere lå på grunden. Selvom møllen i sin tid lå i Ormslev-Kolt Kommune, har grunden siden skiftet postnummer til 8260 og hører derfor i dag teknisk set til Viby.

Billede: Bebyggelse langs Hovedvejen i Hasselager ved hjørnet af Hasselager Stationsvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Hasselager på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Hasselager i AarhusArkivet

Se arkivalier fra Ormslev-Kolt Kommune i AarhusArkivet