Ugens Aarhushistorie: Kongsvang – det nye, det gamle og landevejen

Billede: Trafikkaos på Skanderborgvej med Gammel Kongsvang i baggrunden. I marts 1959 udbrød der brand i en lagerbygning, der lå op ad Kongsvangs Trælasthandel i Dansgade. Både Aarhus Brandvæsen og Falck blev tilkaldt, men da branden fandt sted lige uden for Aarhus Kommune, kørte de aarhusianske brandfolk hjem igen og overlod slukningsarbejdet til Falck. Fotograf Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.

Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby. Endnu længere tilbage, i 1500-tallet, fandt man en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste.

Gammel Kongsvang

Som navnet indikerer, kom de første villabebyggelser i Kongsvang på den del vi i dag kalder Gammel Kongsvang – altså det stykke af Kongsvang, der ligger nord for Skanderborgvej. Dette jordstykke hørte tidligere under Mosegården, der indtil begyndelsen af 1800-tallet var en fæstegård under herregården Marselisborg. Mosegården lå i området ved den nuværende Viby Ringvej, men dets jord strakte sig langt mod øst. Da jernbanen kom og skar jordstykket igennem, blev den østligste del af jorden udstykket. Dette skete allerede i 1868. På området blev etableret et gartneri, og i 1903 fulgte udstykningen til de nuværende villaer. Det gik hurtigt med at få opført huse på området, og allerede i 1904 fandtes her 12 villaer fordelt på Gormsgade, Svendsgade og Haraldsgade. Husbyggeriet fortsatte de næste par år, og i 1910 lå her 60 villaer.

Med et nyt villakvarter kom også erhverv. Fra folketællingen i 1906 kan vi se, at der i Gammel Kongsvang var både slagtermester, bagermester og købmand, og derudover blev Biscuitfabrikken Kongsvang etableret i Thyrasgade 5, lige også Cementvarefabrikken Kongsvang lå her.

Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie med de græssende heste fra Marselisborg. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved Viby Kirke.

Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce fra 28. maj 1904, hvor der annonceres med ”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”.

Ny Kongsvang

Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården Stenkildegård samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron Frederik Julius Christian Güldencrone. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester Chr. E. Rohde om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende Vermundsgade til nuværende Rosenvangs Allé. Samme år godkendte Viby Sogneråd vejnavnene Rolfsgade, Dansgade, Vermundsgade, Regnersgade, Skjoldsgade, Helgesgade og Frodesgade. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.

Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.

Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså Rohde selv.

Skanderborg slugte dele af Kongsvang

Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.

Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendommene langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Her i blandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset Kongsvang Telefoncentral.

I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til Marselis Boulevard, en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik Magdalenemøllen flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da Chr. X’s Vej skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.

Billede: Udsigt over Kongsvang fra vest i 1956. Forrest i billedet ses hjørnet af Gammel Kongsvang med virksomheder og forretninger ud mod Skanderborgvej. På modsatte side af vejen ses Ny Kongsvang med blandt andet Magdalenemøllens Brødfabrik i midten af billedet. Fotograf Sylvest Jensen, 1956, Den Gamle By.