Ugens Aarhushistorie: Langenæs – fra jægerstenalderens bopladser til kommunale byggeplaner

Billede: Udsnit af kort fra 1875, tilrettet i starten af 1900-tallet. Langenæs blev senere etableret på området mellem åen og Skanderborgvej nordvest for Magdalenemøllen. Kilde: Historiske kort på nettet, Geodatastyrelsen.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet historier fra Langenæs. 

Arkæologiske fund dateret til stenalderen viser, hvordan mennesker indsamlede bær, nødder og forskellige planter på landjorden, mens Aarhus Å, som dengang snarere var en bred fjord, gav mulighed for at fange fisk og skaldyr. Senere fund af køkkenmøddinger giver os et indblik i disse menneskers hverdag. De har efterladt sig flintøkser, brudstykker af grovkornede lerkar og knogler, der er brækket op ind til marven og vidner om, at de har suppleret fiskeriet med vildtkød. I denne periode var Aarhus Å afgrænset af stejle skrænter, der stak ud, hvor Ringgadebroen i dag ligger, og herfra fik området sit navn. Navnet Langenæs menes nemlig at kunne spores tilbage til vikingetiden, hvor disse skrænter stadig havde karakter af et egentlig næs eller forbjerg og derfor blev kendt som ”det lange næs”.

Havreballegaard og Marselisborg Gods 1203-1896

Bevæger vi os lidt længere frem i tiden, hørte Langenæs-området i perioden 1203 til 1660 under godset Havreballegaard, som lå, hvor Marselisborg Gymnasium i dag ligger. Gården var en af flere ejendomme, som Aarhusbispen Peder Vognsen i år 1203 testamenterede til Aarhus’ bispeembede, “Bispestolen”. Området for Langenæs Sogn har derfor sandsynligvis været i den katolske kirkes eje frem til 1536, da kongen, som led i Reformationen, inddrog jordbesiddelserne.

I 1583 indviede Frederik 2. en ny Havreballegaard på området. Gården blev opført som en egentlig kongsgård og havde Erik Grubbe til Tjele som den sidste kongelige lensmand. Det standsede brat, da svenskekrigene satte den danske stat i gæld og i 1660 medførte, at gården blev solgt til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis. Gården blev herefter overtaget af sønnen Constantin Marselis, som omkring 1680 omdøbte gården til Marselisborg Gods. Constantin døde dog som barnløs i 1699, og Marselisborg kom derfor igen i kronens eje, hvorefter godset flere gange skiftede ejermand.

I 1836 overtog familien Ingerslev godset, som herefter var i slægtens eje indtil 1896. Den sidste ejer blev politiker og indenrigsminister Hans Peter Ingerslev, som kort før sin død i 1896 indgik en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret til Marselisborg og dets jord – herunder det område, som i dag er en del af Langenæs Sogn.

Langenæs mellem jernbanen og Skanderborgvej

Zoomer vi ind på selve Langenæskvarteret, som ligger mellem jernbanen og Skanderborgvej, bestod området indtil omkring 1840'erne af de stejle skrænter, som lå ned til Aarhus Å ved den nuværende Augustenborggade og Ringgadebroen. Derudover var området omkring Fiskerhuset, som lå hvor de tre broer i dag går over Aarhus Å og krydser Brabrandstien, også en del af området. Ud over de stejle skrænter, har der i området været krat og opdyrkede marker, som lå mellem skrænterne og Skanderborgvej. Her lå i øvrigt også en rundhøj fra bronzealderen, en dam, og et skovområde på syv tønder land bevokset med hassel, tjørn og eg.

Efter 1840'erne begyndte udviklingen af området at blive mere fokuseret – opdyrkningen blev intensiveret, dele af skovområdet forsvandt, rundhøjen blev erstattet af en mark, og fra 1860’erne og frem gennemgik området yderligere forandringer, da jernbanen blev anlagt, og byen voksede.

Jernbanens indvielse og byens vokseværk

I efteråret 1862 blev Aarhus Banegård indviet, og banen mellem Aarhus og Randers stod klar til brug. Samme år blev rejsepasset ophævet, og det gjorde det muligt for den jævne dansker at rejse frit rundt i landet. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret, og med Aarhus’ centrale placering på jernbanestrækningen oplevede byen en massiv befolkningstilvækst. Før etableringen af jernbanen var Aarhus Danmarks fjerdestørste provinsby, men i 1873 var indbyggertallet højere end i både Aalborg, Odense og Helsingør.

Aarhus havde altså vokseværk, og opkøbet af godsets område betød, at byen nu kunne blive udvidet mod syd og danne ramme om det, der efterhånden blev til det moderne Langenæs Sogn afgrænset af jernbanen, Søndre Ringgade og Marselis Boulevard. Ved overtagelsen lå det store areal stadig i Viby Sogn, der dog i 1899 afstod det til Aarhus By mod betaling, og herefter kunne udviklingen af den nye bydel for alvor gå i gang.

Med anlæggelsen af jernbanen blev Langenæsområdet afskåret fra sin oprindelige sammenhæng med Aarhus Å. I stedet opstod det afgrænsede område fra jernbanen til Skanderborgvej, som mange år senere blev til Langenæskvarteret.

En ny byplan

Aarhus Byråd ønskede at udnytte det nye areal bedst muligt og bad derfor Københavns stadsingeniør Ch. Ambt og arkitekt Hack Kampmann om at udarbejde en samlet byggeplan for området. Byplanen blev udarbejdet i 1898 og flere dele af planen for Frederiksbjerg blev i de følgende årtier gennemført. Godkendelsen af en byggeplan for Langenæskvarteret kom dog først senere, og der skulle gå mange år og en krig og en besættelse, før det nye kvarter blev etableret som det moderne boligområde, vi kender i dag. Det ser vi nærmere på i næste artikel.

Billede: Fiskerhuset ved Aarhus Å lå i udkanten af Langenæs og var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere i Aarhus. I dag er huset borte, og De Tre Broer krydser i stedet åen på stedet. Fotograf Joseph Ludvig Kjær, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.