Ugens Aarhushistorie: Løver, tyskere og skøjteløbere i Havreballe Skov

Billede: Direktør for Aarhus Zoologiske Have, Kay Bøgh, fremviser havens bjørne i 1957. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager blandt andet til projektet med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller arkivet historier fra Marselisborgkvarteret.

Et ikonisk stadionbyggeri

Da Marselisborgskovene var under privat eje, var det ikke tilladt at etablere skovrestaurationer i Havreballe Skov; derfor holdt de første af disse til i den kommunale Riis Skov. I 1800-tallet dukkede navnet Friheden op som betegnelse for det nordlige skovområde, der så småt begyndte at åbne for offentligheden på udvalgte dage. I 1899 blev Marselisborgskovene officielt en del af Aarhus Købstadskommune, og i 1924 besluttede byrådet, at skoven skulle vende tilbage til sit oprindelige navn, Havreballe Skov, og navnet Friheden blev herefter reserveret til området omkring Restaurant Friheden – i dag Restaurant Terrassen.

I 1920 blev Aarhus Idrætspark, tegnet af arkitekt Axel Høeg-Hansen, indviet, og Havreballe Skov blev delt i to af den nyanlagte Stadion Allé, der strakte sig i en ubrudt linje fra Ingerslevs Boulevard til det nye stadion. Listen over bygninger i Aarhus tegnet af Høeg-Hansen er lang og tæller blandt andet Regina-bygningen og hele den store gule beboelseskarré langs Park Allé og Banegårdspladsen. De nu ikoniske rød-hvide bygninger, som Høeg-Hansen tegnede til byens idrætspark, kommer til at indgå i det store nye stadionbyggeri, tegnet af Zaha Hadid Architects i samarbejde med Sweco Architects samt Tredje Natur ApS, der står klar til kamp i 2026.

Billede: Folk og biler bevæger sig mod Aarhus Stadion ad Stadion Allé i 1930’erne. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

Zoologiskhave og haveforeningen

Vest for Stadion Allé lå Haveforeningen Skovly. I 1932 blev Havreballe Skovens idylliske ro forstyrret af nogle temmelig eksotiske naboer. Her slog Aarhus Zoologiske Have nemlig portene op for publikum 1. maj. Initiativtager til haven var Axel Christian Hutzelsider, som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i byrådet, og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne. I godt et års tid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skov løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt. Skovly blev flyttet til et område ved Skovridervej, og skiftede navn til Skovlunden – et navn, som kolonihaveforeningen stadig har i dag. Zoologisk Have i Aarhus fik kun 23 års levetid, men havde på sit højeste omkring 2.000 dyr fordelt på 480 arter. 31. august 1960 var det slut med det eksotiske eventyr i Havreballe Skoven. Forud for lukningen havde der været perioder med svigtende indtægter, fodermangel og kummerlige kår for dyrene.

Efter zoologisk have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var et bindingsværkshus i skovens nordvestlige hjørne tilbage. Huset ligger der endnu, og selvom det ser ud til at have flere hundrede år på bagen, blev det opført i 1932 som en del af et bondegårdsmiljø i zoologisk have. Efter 1960 blev ”bondegården” indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’er og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor nok, og i offentligheden var der flere klager over, at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden. Skoleskoven lukkede, og de sidste mange år har huset været omdrejningspunktet for billedhugger Jørn Rønnaus mange smukke og fantasifulde kreationer i træ.

Tyskernes bunkere

Under 2. verdenskrig var en stor del af Havreballe Skov okkuperet af tyskerne, som fældede store dele af skoven. De byggede barakker, bunkere og veje, lagde miner ud og satte pigtråd op. Store skovområder blev ødelagt, og kommunen henvendte sig gang på gang til besættelsesmagten om at skåne skoven. Svaret lød dog, at i en kamp om millioner af menneskers liv var et par træer eller et par skove af fuldstændig underordnet af betydning. Efter krigen blev de ødelagte områder plantet til med bøg og eg, og barakkerne blev revet ned.

Bunkerne fik lov til at blive og blev efterfølgende overtaget af Søværnets Operative Kommando. Fra bunkerne blev der under den kolde krig holdt øje med den militære søtrafik. Bunkerne blev frem til 2016 anvendt af operationscenteret til at holde øje med den civile søtrafik i de danske farvande. Det er også fra Havreballe Skoven, at der blev iværksat redningsaktioner i tilfælde af ulykker eller olieudslip på skibene.

Billede: Orlogskaptajn og daglig leder af Søværnet Operative Kommando, H. Haahr, på sin plads i bunkerne i Havreballeskoven. Fotograf Børge Venge, 1961, Aarhus Stadsarkiv.

Skøjter og naturstien

I Havreballeskoven ligger også Stadionsøerne. Disse blev anlagt i 1918 ved udgravning og dræning af et moseområde. Selvom Stadionsøerne i dag er populære blandt især sommergæster og ænder, blev de ikke anlagt for hverken ændernes eller sommergæsternes skyld, men derimod som skøjtesøer. På trods af at skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var sporten blevet umådeligt populær i sidste halvdel af 1800-tallet. Derfor besluttede byrådet 30. maj 1918 at afsætte 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved Friheden. Moserne blev udgravet til mindre søer, der blev forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø.

Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så populære naturstier, der blev åbnet 24. november 1929. Bag stierne stod lektor ved Marselisborg Gymnasium A. E. Skjøt-Pedersen, og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2,5 km, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen inden for plante- og dyrelivet. Det blev til op mod 2.000 sedler årligt med tekster, som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Naturstiernes idé var at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, inden den blev taget af snoren og udskiftet – undtaget 85 sedler, som hang der permanent.

Havreballe Skov har således i over 100 år rummet alt fra glade skøjteløbere og fodboldfans til eksotiske dyr og hemmelige militære operationer.

Læs mere om Havreballe Skov på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Havreballe Skov i AarhusArkivet