Ugens Aarhushistorie: Skt. Clemens Bro bandt byen sammen

Billede: Aagade – den nuværende Åboulevarden – med kig mod Skt. Clemens Bro omkring 1890. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

BYENS BROER

Nogle broer har navne og vejer tungt i aarhusianernes bevidsthed om vores by. Andre er anonyme bygningsværker, vi bare går hen over uden at tænke mere over det, vi træder på. Der er broer, der rækker tilbage til middelalderen, og andre, der er helt moderne. Men fælles for dem alle er, at de er med til at skabe et særligt kulturmiljø langs vandet, i dette tilfælde langs Aarhus Å. I de kommende måneder sætter Aarhus Kommune skilte op ved en række af broerne over Aarhus Å. De fortæller om broernes historie og giver med QR-koder links til stadsarkivets beskrivelser og digitale arkiver om broerne på Broer over Aarhus Å (oversigtskort) - AarhusWiki.  Du kan også læse med her.

Ny bydel – ny bro

Før 1862 lå Aarhus’ absolutte centrum omkring Store Torv. I 1862 kom jernbanen til Aarhus og byens nye hovedbanegård blev opført i den allersydligste del af byen. Ejendomme, hoteller og butikker skød hurtigt frem omkring den nyanlagte banegård, og et nyt bycentrum opstod på ganske få år.

For at komme fra det gamle bycentrum ved Store Torv og det nye ved banegården måtte aarhusianerne krydse åen. Noget af den kørende trafik kunne gå hen over Frederiksbroen ved Immervad og Mindebroen. Størstedelen af den kørende trafik til banegården kørte dog gennem Skolegade over Mindebroen og videre op gennem Fredensgade.

Fodgængere kunne tage Fiskerbroen ved Fiskergyde og gå op gennem Søndergade. Området mellem Sønder Allé og banegården tilhørte handelsgartner Jensen. Gennem gartnerens store have kunne man via en sti tage en smutvej; denne smutvej blev i 1873 til Ryesgade. Efter etableringen af Ryesgade var der nu en lige vej fra Banegården til Domkirken. Det eneste, der manglede, var en bro til kørende trafik ved Fiskergyde.

En højbro på tegnebrættet

Allerede i begyndelsen af 1870'erne spirede idéer og ønsker om en ny broforbindelse, og navnet "Skt. Clemens Bro" var allerede tidligt i spil. Ved byrådets forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt R. Langeland-Mathiesen, mens det andet kom fra stads- og havneingeniør P.B. Obel. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt.

En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over Fiskergade og Aagade og hele 11,5 meter over åen.

Projektets vinder blev premierløjtnant A.F.C. Andersen, som blev præmieret med 1500 kr. Heller ikke dette projekt blev realiseret, og i perioden 1878 til 1881 fremlagde byrådsmedlem og tømrermester Jensen-Vroue flere udkast til broprojekter. Byens økonomi var ikke til store byggeprojekter, og det hjalp ikke på situationen, at storkøbmanden Hans Broge i 1879 praktisk talt på byens vegne købte et gasværk til 350.000 kr.

Hans Broges Bro

I sidste ende blev det dog Hans Broge selv, der blev en hoveddrivkraft til broens endelige realisering. Hans Broge var raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. Den 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var en jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder. Det andet projekt var etableringen af Skt. Clemens Bro. Samtidigt ville Hans Broge skænke byen yderligere 10.000 kr. kontant til broprojektet. Den eneste betingelse var, at kontrakterne skulle være afsluttede på begge projekter inden for et år.

Byrådet var sat i skatmat og skyndte sig at gå videre med projektet mod, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. til projektet. De seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør Th. Hornemann og stadsingeniør P. Sletting. I alt løb finansieringen op i 364.000 kr., og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes.

I 1882 gik man i gang med at rive bygninger ned i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og den 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første sporvogne i Aarhus. Man skal dog op til 1904, før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.

Billede: Nedrivning af ejendomme i Fiskegade og opbygning af fundamentet til Skt. Clemens Bro. Hammerschmidt Foto, ca. 1882, Aarhus Stadsarkiv.

Konstruktionen

Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt Vilhelm Th. Walther blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med den hellige Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber. Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.

Broen udskiftes

Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved Stadsarkitektens Kontor Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastningen. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på Jægergårdens facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved fritlægningen af åen blev lavbroen under broen genetableret således, at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.

Billede: Skt. Clemens Bro i dag med den nye trappe ned til Åboulevarden. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.