Ugens Aarhushistorie: Slusebroen styrede åens vand
Slusebroen var på mange måder før i tiden den vigtigste bro over åen. I dag binder Slusebroen Vester Allé, Thorvaldsensgade, Marstrandsgade og Åboulevarden sammen i et større trafikkryds. Det er selvfølgelig vigtigt, men tidligere havde broen en endnu vigtigere funktion, som bliver afsløret i broens navn: Slusebroen. Det var her, at vandet i åen blev bremset eller helt stoppet, så hjulene i den tæt ved beliggende Aarhus Mølle blev holdt i gang.
Billede: Udsigt over Aarhus Å med Slusebroen til mølledammen. Bagved ses Bryggeriet Ceres. Aarhus Mølle ligger til højre udenfor billedet. Ukendt fotograf, 1870, Den Gamle By.
BYENS BROER
Nogle broer har navne og vejer tungt i aarhusianernes bevidsthed om vores by. Andre er anonyme bygningsværker, vi bare går hen over uden at tænke mere over det, vi træder på. Der er broer, der rækker tilbage til middelalderen, og andre, der er helt moderne. Men fælles for dem alle er, at de er med til at skabe et særligt kulturmiljø langs vandet, i dette tilfælde langs Aarhus Å. I de kommende måneder sætter Aarhus Kommune skilte op ved en række af broerne over Aarhus Å. De fortæller om broernes historie og giver med QR-koder links til stadsarkivets beskrivelser og digitale arkiver om broerne på Broer over Aarhus Å (oversigtskort) - AarhusWiki. Du kan også læse med her.
De tidligere sluser
Slusebroens historie er bundet sammen med Aarhus Mølles historie. Det var ved slusebroen, at åens vand kunne opdæmmes, så hele mølleengen blev oversvømmet som et reservoir af vand til at drive møllehjulet. Hvornår slusebroen præcis blev sat i funktion, ved vi ikke, men i et kongebrev helt tilbage i 1241 bliver sluser nævnt af Erik Menved. Igennem 1700-tallet, hører man fra flere kilder, klagede bønder over opdæmning af åen. Enten fordi åen løb over sine bredder, eller vandet løb for langsomt eller helt stoppede sit løb, så vandet blev surt og råddent. I 1840 måtte mølleren, Kirstine Guldager, indfinde sig med ikke at dæmme for meget op mellem 1. maj og 1. september, så høsten ikke led skade.
Indtil 1870 havde mølleren ved Aarhus Mølle retten til vandet i åen. Byrådet ønskede dog at bruge åen som drikkevandsforsyning, og der blev derfor indgået en aftale med den daværende møller, A.S. Weis, at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.
Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Åen kunne ikke længere bruges til at drive møllen, men allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle.
En moderne bro
I en byrådsforhandling fra 1895 kan man læse, hvordan den gamle bro "bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod." En fod svarede til 30,83 cm.
Når broen i 1895 blev omtalt som den gamle bro, skyldtes det, at man i 1893 havde påbegyndt projektering af en ny bro. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var blandt andet nødvendigt, fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne vest for Vester Allé. Trafikken voksede, og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet, at Vester Allé fra Slusebroen til Frederiks Allé skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør Thorvald Horneman stod bag tegningerne til den nye bro, der blev taget i brug i slutningen af 1894.
Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. Den nye broretning afveg lidt fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og museets grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som gaden.
Billede: Slusebroen set fra Åboulevarden (daværende Louisegade) mod Vester Allé og Marstrandsgade. Ukendt fotograf, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
Fisk, sæler og oddere
Slusebroen var tidligere et yndet sted at fiske fra – ikke mindst fordi fiskene ofte blev stoppet ved broen på deres vej længere op af åen. Især når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til, var der mulighed for god fangst. I juli 1899 var det tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Århus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks". Også laks kunne fanges fra broen i deres vandring fra havet og op til deres ynglepladser. De store stimer, der samledes for at krydse ved broen, kunne nogle gange friste folk til at tage ulovlige fangstmetoder i brug – eksempelvis fiskeri med lygter. I november 1922 blev nogle unge mennesker taget på fersk gerning i dette, og politiet udtalte, at de ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".
Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv. I Jyllands-Posten kunne man i februar 1901 læse om en hel odderfamilie, der havde haft sit bo i den gamle slusebro og nu var flyttet ind i Møllehaven. Senere samme år var det en stor sæl, der blev skrevet om i Stiftstidende. Sælen havde forvildet sig op ad åen og var endt ved Slusebroen, hvor flere menneske straks begyndte "at gøre Jagt paa den”. Desværre for jægerne, men til held for sælen, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.
Billede: Gangbro og Slusebroen over Aarhus Å ved Åboulevarden og Vester Allé. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.