Befrielsen 80 år – Fra Aarhus til Europa
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
Det var naturligvis ikke kun danskerne, som befrielsen fik konsekvenser for. I anledning af at det i år er 80 år siden, at befrielsen fandt sted, tager Stadsarkivet i denne lille billedserie et kig på, hvilke konsekvenser befrielsen havde for andre nationer.
Norske krigsfanger vendte hjem
Den 2. juni trillede et særtog ind på Aarhus Hovedbanegård med 825 norske officerer. De blev modtaget af hundredvis af aarhusianere, der flagede med norske flag. De norske officerer havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland, og hjemrejsen var egentlig blevet påbegyndt den 10. maj. Grundet rod i planlægningen gik der over 3 uger, før de atter havde nordisk jord under fødderne. I Aarhus blev de nu frie norske krigsfanger bespist med blandt andet skipperlabskovs og beslaglagt tysk rødvin i Aarhus-Hallen, inden de med skib næste morgen sejlede resten af turen mod hjemlandet.
Ukendt fotograf, 1945, Aarhus Stadsarkiv.
De engelske befriere
8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.
Briterne havde været ventet siden befrielsesbudskabet blev oplæst, men så sent som om morgenen den 8. maj kunne byens aviser berette, at det stadig var uklart, om briterne overhovedet ville komme forbi Aarhus. Det var derfor under stor jubel, at højtalere byen over sidst på eftermiddagen kunne melde briternes ankomst. Tusindvis af aarhusianere var på gaden for at tage imod de britiske befriere, der her passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé. Da englænderne om aftenen skulle spise på Hotel Royal, var der forsamlet så mange mennesker, at en del af soldaterne måtte løftes ind ad vinduerne.
Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv
Tyskere hjem til fods
Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. På billedet ses tyske soldater marchere via Kongevej (i dag Skanderborgvej) i Viby.
Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i Marselisborgskovene.
Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.
Tusindvis af tyske flygtninge
Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid. Flygtningene kom primært fra krigshærgede områder ved østfronten og var allerede ved ankomsten til Danmark udsultede, svækkede og modtagelige for sygdomme. På landsplan døde 17.000 tyske flygtninge på dansk jord – ud af dem var ca. 7.000 børn. Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård, som søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle.
Foto: Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen, 1945, Aarhus Stadsarkiv.
Hollandsk hungersnød
I september 1945 var en række hollandske kvinder inviteret til Danmark gennem Hollandshjælpen. Holland havde været hårdt ramt under krigens sidste halve år, da den tyske besættelsesmagt blokerede for al import af fødevarer og brændsel som modsvar på en jernbanestrejke. Selv om blokaden efter noget tid blev delvist ophævet, gjorde blokaden, kombineret med en usædvanlig hård vinter, at omkring 22.000 hollændere over få måneder mistede livet på grund af sult og kulde.
De hollandske kvinder på billedet havde fået bevilget en måneds ophold på den gamle herregård Tårupgård mellem Viborg og Skive, hvor de kunne komme til hægterne fysisk og psykisk.
Ukendt fotograf, 1945, Aarhus Stadsarkiv.
Polakkerne i ridehallen
Aarhus Ridehal, der lå ved krydset ved Marselis Boulevard og Kongsvangs Allé, var i lang tid hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger. Grundet jernbanesprængninger strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de, da tyskerne kapitulerede. Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne , der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.
Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.