Gellerup – Fra minilandsby til ghetto til helhedsplan

Billede: En kranbil fra Falck trækker en slamsuger fri på området ved de nyopførte blokke i Gellerupparken. Slamsugeren var i området for at begrænse mængden af pløre. Fotograf Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Gellerup. 

Brabrand Boligforening forvandlede Gellerup

Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde. I 1781 blev landsbyen udskiftet, men ellers fandt der ikke megen ændring sted over de næste mange år. I 1862 kom jernbanen til området, og baneføringen kom til at passere lige syd for landsbyen. Men da der ikke blev anlagt noget stop I Gellerup, kom dette heller ikke til at ændre nævneværdigt på landsbyens udvikling.

I 1950’erne var det slut med Gellerups tornerosesøvn. Langs Louisevej, lige nord for landsbyen begyndte grunde at blive udstykket til bebyggelse. På vejens østlige side blev jorden udstykket til parcelhuse, mens dens vestlige side blev udstykket til Brabrand Boligforenings afdeling 2, Søvangen. Bebyggelsen bestod af en række etageejendomme, samt små rækkehuse opført i gule teglsten.

Omkring 1960 måtte en af Gellerups tre tilbageværende gårde i den gamle landsby lade livet til fordel for anlæggelsen af Gellerupskolen (i dag Sødalskolen), der blev indviet i 1962. Senere røg endnu en gård til fordel for institutionerne lige syd for skolen.

Samtidig var der store planer for markområderne nord for Silkeborgvej. Her lå gårdene Gellerup Nordgård og Tousgården, og det var på jorden fra disse gårde, at et storstilet byggeprojekt så dagens lys.

Billede: Udklip af kort over området ved Gellerup, ca. 1940. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk.

Gellerupplanen

Det store byggeprojekt var en hel ny bydel med boliger til ikke mindre end 10.000 mennesker, børneinstitutioner, skole, kirke, bibliotek, kulturcenter, svømmehal, indkøbsmuligheder og attraktive grønne områder; ja alt, hvad en ny by skal indeholde, og det hele skulle opføres under navnet Gellerupplanen.

Bygherre på det kæmpe projekt var Brabrand Boligforening, og planen blev tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo. De to tegnede et stort boligområde opført i beton præget af funktionalistiske og modernistiske tanker.

På jorden fra Tousgården blev planen realiseret i perioden 1967-1972. Selve gården blev i øvrigt bevaret, og kan i dag ses midt i Gellerupparken, hvor Edwin Rahrs Vej i dag gennemskærer den gamle gårdsplads. Nord for Edwin Rahrs Vej blev boligområdet Toveshøj opført, mens området syd for Edwin Rahrs Vej blev bebygget med Gellerupparken.

Byggeriet blev udført i etaper, hvor første og anden etape primært bestod af fire og otte etagers blokke, mens tredje etape blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden.

Med ordene “En by er ikke køn blot på grund af idylliske gader, toppede brosten, gamle huse, bindingsværk og stokroser. En by kan i langt højere grad være køn, fordi den er tænkt køn, smukt, varmt og menneskeligt. Det er Gjellerup.”, blev Gellerupparken i 1970 kåret som Danmarks kønneste by af BT.

Billede: Nabofællesskabet var stærkt blandt Gellerupparkens første beboere, hvor der blev anlagt nyttehaver og leget mellem blokkene. Fotograf Ole Nørgaard Madsen, 1975, Aarhus Stadsarkiv.

Gellerup Center

Det nye bykvarter fik også sit eget store indkøbscenter, da Gellerup Center blev indviet den 1. november 1972. Centret blev opført på grunden for den nu nedrevne Gellerup Nordgård ved Silkeborgvej.

Opførelsen af det hyper moderne butikscenter fulgte tidens forventninger om effektivisering. Her var alle typer forretninger samlet under samme tag, mens gode parkeringsforhold gav let og hurtig adgang for kunder der kom langvejsfra, ligesom en gangbro over Gudrunsvej gav de nye lokale gellerupborgere let afgang til centret.

Centret blev bevidst udformet, så de glasoverdækkede færdelsområder imellem de fem massive bygninger fik karakter af gader og torve i en by; gader der løb sammen i centeranlægget og blev udvidet til et torv. Ved opførelsestidspunktet udgjorde centrets kommercielle del 41.000 kvadratmeter, hvoraf 16.000 af disse var butiksarealer fordelt på 40 forskellige butikker. Desuden rummede centret kontorer og erhvervslokaler.

Økonomien var dog ikke god, og allerede i 1975 var der problemer med at klare de regelmæssige terminsydelser. Kommunen valgte at kautionere for 31,6 millioner kr., men Gellerup Center A/S røg alligevel på tvangsauktion, og i 1976 måtte kommunen derfor indkassere et tab på 4,8 millioner kr. som følge af kautioneringen.

Centrets nye ejer, forsikringsselskabet Baltica, overtog centret for en sum på 125,7 millioner kr. I 1980 fandt der en udbygning og modernisering sted for 4 millioner kr., og centret skiftede navn fra Gellerup Center til City Vest. I de efterfølgende årtier steg omsætningen og banede vejen for senere udvidelser og moderniseringer. De sidste par år er det dog gået stærkt tilbage for centret, der i dag kun har få forretninger tilbage og formodentligt snart kommer til at gennemgå en større ombygning.

Billede: Det hollandske børnecirkus Santelli optræder i Gellerup Center. Fotograf Jens-Kristian Søgaard, 1978, Aarhus Stadsarkiv.

Helhedsplanen

Det var ikke kun Gellerup Center som fik udfordringer. Selvom montagebyggerier var populære i 1970'erne, gik der ikke længe, før flere af byggerierne i Gellerupparken begyndte at opleve byggetekniske problemer. Derudover begyndte man at opfatte områderne som kedelige, uvedkommende og monotone. Det blev vanskeligt at udleje lejlighederne, fordi middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. Det betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer og kriminalitet, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere og flygtninge. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed var udsat for kritik.

Gellerupparkens negative udvikling førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. Det resulterede i lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende den negative udvikling og at så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter. Endelig blev en større områdefornyelse godkendt i 2010. Den blev iværksat under navnet Helhedsplanen.

Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj blev udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og det fysiske arbejde blev indledt i 2013. Planen indebar, at alle kvarterer blev udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstod et samlet boligområde. De sidste årtis tid er der blev arbejdet med at nedrive blokke, samt opføre nye ejendomme i forskellige størrelser med forskelligartet arkitektur, der skal gøre bydelen mere varieret. Der er også blevet anlagt byparker, sports- og kulturcampus, ligesom 1.000 kommunale arbejdspladser i 2019 blev flyttet til Gellerup, da ejendommen Blixens blev indviet.