Så er det afgjort, hvem der skal have mindeplader i Brabrand og Gellerup
I mange danske byer kan man støde på små mindetavler, som minder os om de mennesker og begivenheder, der har formet stedet. Tavlerne kan fortælle historier om alt fra forfattere og opfindere til modstandsfolk og lokale ildsjæle. De skaber forbindelser mellem fortid og nutid og gør historien nærværende i byens rum.
Billede: Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
Aarhus Stadsarkiv og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv er gået sammen om at føre idéen videre til Brabrand og Gellerup. Og nu foreligger der et resultat. Der kunne stemmes imellem:
Der er afgivet næsten 250 stemmer, og der var ingen tvivl om resultatet: Det blev arkitekt Knud Blach Petersen i Gellerup og kæmner og modstandskvinde Magda Baes Hansen i Brabrand. Nu fortsætter processen frem mod nedlæggelse af plader. Det forventes, at de vil blive afsløret i begyndelsen af 2026.
Tak til alle som har bidraget med deres stemmer og en særlig stor tak til Peter From fra Vores Brabrand samt alle de gode samarbejdspartnere på Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.

Billede: Rejsegilde på Vestteatret i Brabrand i 1957. Fra venstre: arkitekt Knud Blach Petersen, kommuneingeniør Berggren Jensen, arkitekt Knud Friis og kæmner og modstandskvinde fru Magda Baes Hansen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1957, Den Gamle By.