Ugens Aarhushistorie: Aarhus’ rigmænd byggede sommerresidenser i Risskov
Det Risskov, vi kender i dag med de store og ikke mindst dyre villaer, begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet. Det var her, at flere af Aarhus’ bedre bemidlede borgere valgte at investere nogle af deres hårdt tjente penge i smukke villaer med højt til loftet, som i starten blot fungerede som sommerboliger.

Billede: Den norske Villa på Vestre Skovvej 2. Villaen er i dag fredet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Risskov.
Krathuset
En af de første til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført i 1871.
Liisberg var dog ikke den allerførste. Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, J.C. Filtenborg, opført villaen Bella Vista på nuværende Tjørnvej 6A/6B.
På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev i stedet kaldt Vejlby Krat, da det var et tilvokset område tilhørende Vejlby Sogn. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.
Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt Krathuset, og vejen, huset lå ved, kom til at hedde Krathusvej. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn, samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.
Billede: Familieportræt af familien Hammerich-Liisberg foran Krathuset på Krathusvej 3, der i 1890’erne var ejet af Julie Liisberg – enke efter stedets bygherre. Fotograf Jospeh Ludvig Kjær, ca. 1893, Aarhus Stadsarkiv.
Den Norske Villa
200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.
I 1890 blev villaen genopført på Vestre Skovvej 2 af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul Peter Wilhelm Rudolph Wulff. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.
Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.
Krathuset og Den norske villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på Aarhus-Ryomgård-banen, der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænse og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.
Villaen, der blev til kirke
En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør Frits Georg Clausens villa. Clausen var direktør af den store chokoladefabrik Elvirasminde, der havde til huse i Klostergade. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på Solbakken 2A til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt Carl Vilhelm Puck og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget sogn. Samme år ombyggedes huset af Aksel Skov, der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag Risskov Kirke. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.
Cyklebane og badehotel
Villaer var dog ikke det eneste, der blev opført i den nye bydel. I 1894 kunne Aarhus Bicykle Club indvie en 400 meter lang cementbane med navnet Aarhusbanen på Vejlby Fed nordøst for Psykiatrisk Hospital. Banen var ved indvielsen nordens største cykelbane. Samme år kunne klubben også indvie cykelstien, der gik langs kysten fra Østbanegården til Risskov. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af Den Permanente Badeanstalt i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til kommunen for 7500 kr. Så lang tid holdt cykelbanen i Risskov dog ikke, og allerede i 1899 blev den ophugget. Statsbanerne ophørte med at stoppe i Risskov, og det var således stort set umuligt at trække tilskuere til banen.
Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt et badehotel ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på Lindevangsvej 5-7 og er i dag udstykket til lejligheder.
Billede: Sommergæster foran Risskov Badehotel, ca. 1917. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, Den Gamle By.