Ugens Aarhushistorie: Aarhus vandt universitetskapløbet

Billede: Aarhus Universitet og Universitetsparken i 1940’erne. Foto: Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Aarhus Universitet. 

Kommission nedsat

Aarhus Universitet er med sin arkitekttegnede gule murstensbygninger og den velanlagte universitetspark et af Europas smukkeste campusområder. I dag er Aarhus’ position som landets næststørste by fast cementeret, og det kan derfor tages som en selvfølge, at landet næststørste universitet ligger her. Men sådan var det ikke for 100 år siden.

I århundrede havde Københavns Universitet været landets eneste universitet, men i starten af 1900-tallet var tiden moden til seriøse diskussioner om anlæggelse af endnu et universitet i Danmark. Spørgsmålet var bare, hvor det skulle ligge henne. Diskussionerne satte gang i et universitetskapløb mellem flere jyske byer.

Det officielle startskud til kapløbet kom i 1919, da Undervisningsministeriet nedsatte en universitetskommission, der skulle undersøge behovet for at oprette endnu et universitet i Danmark. Efter kommissionens oprettelse var der fire seriøse kandidater tilbage i kapløbet; Sønderborg, der i 1920 atter var blevet dansk, Kolding, Viborg og Aarhus.

Universitetssagens forkæmpere

I Aarhus havde flere af byens førende borgere i flere år inden dette arbejdet for universitetssagen. En af disse borgere var grosserer Christian Filtenborg, der kort før sin død i 1919 testamenterede en million kr. til studielegater til Aarhus Universitets studerende – svarende til knap 30 million kr. i dag. Da universitetet i 1919 endnu blot en drøm på forhandlingsbordet, blev den store donation gjort betinget af, at undervisningen på universitetet var sat i gang inden den 27. december 1926. Hvis ikke tidsfristen blev mødt, ville pengene tilfalde Filtenborgs søskende. Selvom tidsfristen endte med at blive overskredet med knap to år, indfriede Filtenborgs brødre alligevel hans sidste ønske. Dette på trods af de måtte sælge ud af virksomheden for at skaffe kapital.

Filtenborg var ikke den eneste, der kæmpede for den aarhusianske universitetssag. Direktør for Aarhus Oliefabrik, Frederik Lausen, blev en af sagens flittigste forkæmpere. Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv. I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af ”Oprettelse af Universitet i Aarhus”.

Han var også en af de drivende kræfter, da organisationen Universitets-Samvirket Aarhus blev grundlagt i 1921 af en bred kreds af aarhusianske borgere fra byens førende virksomheder, institutioner og organisationer.

En humanistisk start

Efter seks års arbejde kunne den statsnedsatte universitetskommission i 1925 afgive sin betænkning, der som ventet konkluderede, at Københavns Universitet kunne trænge til en aflastning og de fleste af kommissionens medlemmer pegede på Aarhus, som den nye universitetsby. Det viste sig dog samtidigt, at staten slet ikke havde midlerne til at finansiere et nyt universitet.

I Aarhus lagde man derfor hovederne i blød og udtænkte en alternativ universitetsplan, der gik ud på at starte småt. I stedet for store videnskabelige institutter, startede man med små humanistiske fag i lejede bygninger. Oven i dette ville kommunen betale undervisernes løn, og staten skulle derfor i første omgang ikke betale en krone. Ikke overraskende gik staten med til en prøveperiode på tre år.

Således begyndte Aarhus Universitets historie med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i 1928. Kommunen havde stillet 33.000 kr. til rådighed for det første år, og der blev på den baggrund ansat en professor i filosofi og fire docenter i henholdsvis dansk, engelsk, tysk og fransk. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen, der frem til 1933 fandt sted i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé.

1928 var også året, hvor Universitets-Samvirket Aarhus gik i gang med at rejse midler til opførelse af universitetsbygninger på en grund, som kommunen i 1929 skænkede til den kommende universitetspark (det kan her nævnes, at frem til 1940’erne blev alle universitetets bygninger udelukkende opført for indsamlede midler).

Direktør Lausen fra Aarhus Oliefabrik havde svært ved at skjule sin skuffelse over, at universitet i starten udelukkende havde humanistiske fag på programmet. Skuffelsen var dog ikke større, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.

Billede: Arkitekt C.F. Møller til rejsegilde på den første bygning på Aarhus Universitet. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1932, Aarhus Stadsarkiv.

Gule teglsten og bølgende landskab

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning i den kommende universitetspark, og i december 1932 kunne der holdes rejsegilde på den første bygning. Med enkelte modifikationer har byggestilen med de gule teglsten i Universitetsparken ligget fast siden, og fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken.

Universitetsparken blev anlagt i 1933 ved havearkitekt C. Th. Sørensen. Med sine store græsarealer, egetræsbeplantninger og to kunstige søer har den siden fungeret dels som en naturlig bindeled mellem universitetets mange bygninger i et campuslignende landskab, dels som et naturligt frirum for universitetets mange studerende og ansatte, ligesom byens borgere har frekventeret parken flittigt.

I 1949 blev der syd for universitetets hovedbygning anlagt et friluftsauditorium som et amfiteater med ca. 3.000 siddepladser. Det føjede yderligere dimensioner og muligheder til parken. Med parkens indbydende og varierede terræn fra det flade til det bakkede har det ikke mindst i sommerperioden inviteret til uformelle stunder, og parken har med årene udgjort den naturlige ramme for universitetets forskellige aktiviteter som f.eks. den årligt tilbagevendende kapsejlads.

Billede: Luftfoto over Aarhus Universitet anno 1957 set mod nord. Nederst i billedet ses den i dag nedrevne kaserne, der lå hvor Steno Museet i dag ligger. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.