Ugens Aarhushistorie: Aarhus vil være Danmarks førende juleby
Aarhus skal være den førende juleby i Danmark. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som blandt andet omfatter en ny bylivspulje og ikke mindst 10 millioner kroner, som blev afsat ved de seneste budgetforhandlinger af Aarhus Byråd. Det er ikke første gang, at Aarhus har haft store juleambitioner. Stadsarkivet tager dig i denne artikel en tur tilbage til 1930’erne, hvor de aarhusianske handelsdrivende også havde store planer for, hvordan den helt rigtige julestemning skulle hive kunder til netop deres gade.
Billede: Julelys i Frederiksgade omkring 1950. Til højre ses Aarhus ny Missionshotel i den fredede ejendom Frederiksgade 79, mens danserestauranten Maritza (ved det runde skilt) ses til venstre. Fotograf Ib Hansen, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.
Til kamp mod Randers
I slutningen af 1920’erne så julegadebilledet anderledes ud end i dag, da de aarhusianske gader lå hen i vintermørket. Det var blevet et problem for de handelsdrivende, da flere og flere aarhusianere tog til Randers for at klare julehandelen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge granguirlander op og skabe den helt rigtige julestemning, og som det første sted uden for hovedstaden var Randers begyndt på dette omkring 1910. Nabokøbstaden var derfor gået hen og blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen, og da Randers i 1930 endda satte lys i granguirlanderne, kunne aarhusianerne ikke længere lade stå til.
Udfordringen i Aarhus var dog, at sporvejnettet hindrede ophængning af guirlander hen over vejen. I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Primus motor bag juleprojektet var fabrikant Heinrich Dambmann, der også var formand for Velgørenhedskomiteen. Dambmann havde i et halvt år arbejdet utrætteligt for at skaffe midler til den nye juleudsmykning. Ud over granguirlanderne i Ryesgade, blev 45 flagstænger rejst i gaden, ligesom både Katolsk Vor Frue Kirke og banegården blev projektøroplyst, og et 17 meter højt juletræ fra Ry Nørreskov blev opstillet på Banegårdspladsen.
Billede: Vue ud over Store Torv set fra domkirketårnet en jul i 1930’erne. Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.
Kulørte lamper i Bruuns Gade
Andre gader ønskede ikke at stå tilbage for Ryesgades juleplaner, og formanden for Frederiksbjerg Handels- og Håndværkerforening, malermester Staalby, opfordrede ved foreningens generalforsamling i november 1931 til, at Frederikbjergs forretningsdrivende skulle vise initiativ til at skabe lys og fest over gadebilledet. Selvom de ikke kunne nå at igangsætte initiativer, som Dambmanns i Ryesgade, kunne de tage andre midler i brug som at lade lyset være tændt i gadernes forretninger eller anvende smukke lysskilte.
Året efter kom Frederiksbjerg for alvor ind i julekampen. Det var den nystiftede Bruunsgades Sammenslutning af 1931, der stod bag initiativet til blandt andet at få opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere konstrueret af snedkermester Anton Jensen. 5. december 1932 rapporterede Århus Stiftstidende: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod Skt. Pauls Kirke Plads, hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Bruunsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”.
Også Vestergade havde ophængt lysende granguirlander, og julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at gader som Frederiks Allé, Immervad, Jægergårdsgade, Vesterbro Torv, Nørregade og Østergade i de følgende år fulgte trop. Aarhus var dermed i slutningen af 1930’erne dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.
Billede: Byens sporvognsnet gjorde det svært at skabe den helt rigtige julestemning med granguirlander og lys på tværs af vejene. I M.P. Bruuns Gade blev løsningen. Fotograf Ib Hansen, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.
Op på wienerstigen
Ophængningen af juleudsmykningen foregik de første mange år ved hjælp af wienerstiger, og ofte var det de handelsdrivende selv, der måtte op på stigen. Med tiden overtog de forskellige gadeforeninger ophængningen af juleudsmykningen, som foreningerne selv måtte betale. Gadeforeningerne i Aarhus forsøgte flere gange forgæves at få kommunen til at bekoste den ekstra elregning, og med tiden lykkedes det foreningerne at få reduceret elprisen, da man argumenterede for, at juleudsmykningen kom alle til glæde.
Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende. På julesøndage i 1930’erne og fremefter kunne folkemængden blive så tæt, at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972.
Billede: Den store wienerstige er fundet frem til julepyntningen i bunden af Vestergade. Fotograf Ib Hansen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.