Ugens Aarhushistorie: Baronens bønder købte sig fri i Mårslet Sogn

Billede: Kort over Mårslet Sogn, ca. 1840, tegnet af Krüker. Kilde: historiskekort.dk.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om landsbyerne i Mårslet Sogn. 

Området, som Mårslet Sogn dækker, har været beboet af mennesker siden istidens slutning for 12.000 år siden, og de tidligere beboere har efterladt sig flere spor efter deres liv og færden – heriblandt dysser, gravrøser og rundhøje, hvoraf flere i dag er fredet, samt flere beskyttede diger. Langt de fleste af de bedst bevarede og fredede oldtidsminder ligger gemt i Hørret Skov samt skovene omkring Moesgaard, hvor de gemt under trækronerne har undgået at blive pløjet væk til fordel for landbrugsjord. Også de smukke herregårdsbygninger omkring Vilhelmsborg og Moesgaard, samt Skovmøllen syd for Moesgaard, er i dag fredede.

Hørret

Mårslet er i dag flere gange større end sognets andre byer, men tidligere var den næststørste landsby, Hørret, ikke langt bagefter. I 1473 ses landsbyen omtalt som Hørit, men i en oversigt over de danske landbrug fra 1688 er det det nuværende navn Hørret, der bruges. Dengang kunne Mårslet bryste sig af 14 gårde, mens der i Hørret fandtes 10, samt et enkelt hus.

Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet Vilhelmsborg. Omkring år 1800 var Hørret blevet en ganske betydelig landsby med 17 gårde. Hu­se spillede derimod stadig en meget ringe rolle - i alt fire, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle placeret langs en snoet landevej, der udgjorde bygaden, og Hørret var dermed en såkaldt vejby. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne. Tre af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet opført flere småhuse.

Billede: Hørret Byvej med udlængerne til henholdsvis nr. 16 og nr. 18 set fra vest. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Slut-1700-tallets landboreformer åbnede op for, at landets bønder kunne købe deres fæstegårde og blive selvejere. Ligesom i resten af landet benyttede bønderne i Hørret sig af muligheden, og ved midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen på Vilhelmsborg.

På baggrund af den store skolereform anno 1814 kunne Hørrets børn fra 1816 gå i skole i stuen ved en af landsbyens gårdmænd. I 1827 blev der bygget en rigtig skolebygning bekostet af lensbaronen på Vilhelmsborg, Ove Güldencrone. Ud over Hørret kom skolens elever fra Langballe, Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik sin egen skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret. Denne var i funktion fremtil 1949, hvor den blev nedlagt grundet et stærkt dalende elevtal. Eleverne blev efterfølgende flyttet til Mårslet Skole.

I 1915 fik Hørret også sit eget mejeri, der blev opført på Hørret Byvej 6 af Johannes Jensen. Jensen drev mejeriet, som han kaldte Hørret Elite Mejeri, i 10-12 år, hvorefter andre mejerister tog over. Mælken kom fra landsbyens gårde, der omkring oprettelsen talte i alt 160 køer, og her blev produceret ost og smør og senere også konsummælk, ligesom der i en kort periode blev forsøgt med ispindeproduktion.  På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri.

I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger i byen, ligesom mejeriet fik en større tilbygning. Generelt har byudviklingen i Hørret dog over de sidste par hundrede år været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret på en mark nordøst for Hørret, men den oprindelige landsbystruktur i Hørret har ikke oplevet store ændringer. Det mest iøjnefaldende nye træk er antallet af huse versus gårde. Nogle af de ”nye” huse blev opført af håndværkere, men de fleste er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. Fra midten af 1900-tallet blev Hørret i stigende grad indtaget af byboer, der søgte ud på landet.

Billede: Landsbyen Hørret set fra nordøst. I dag er Hørretvej anlagt uden om byen. Fotograf Jens Kjeldsen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Testrup

Omtrent halvanden kilometer vest for Mårslet ligger den lille landsby Testrup. I 1465 kan man i skriftlige kilder se landsbyen omtalt som Tisstrup. I 1682 lå her fem gårde og tre huse. På dette tidspunkt var husantallet næsten halvdelen af hele Mårslet Sogns husantal, der lå på i alt syv stk.

Ved midten af 1800-tallet var gårdsantallet blot vokset til syv stk., og modsat de fleste andre landsbyer virkede gårdene temmelig tilfældigt placeret. De fleste andre landsbyer opstod typisk langs en landevej eller byens forte, men i Testrup ser det ud til, at landsbyens gårde lå i et vidtmasket møn­ster uden klar form.

I 1860’erne kom der store forandringer til den lille landsby, da Testrup Højskole blev indviet. Manden bag højskolen var Jens Nørregaard, der var rundet af krig, nationalliberalisme og Grundtvig. Som ung havde Nørregaard frekventeret Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst, og han kom også privat i præstens hjem. I 1861 kunne Nørregaard selv kalde sig cand.theol., og tre år senere var han en del af den danske hær ved det drabelige slag på Dybbøl. Nederlaget fik ham til at se indad, og vækkede en drøm om at medvirke til folkets genrejsning.

Jens Nørregaard var efterfølgende lærer ved Blågårds Seminarium, men ønskede at udrette mere. Sammen med vennen Christoffer Baagø, der ligeledes var cand.theol. samt underviser på Blågårds Seminarium, oprettede og opførte de for private midler en ny højskole i Testrup, der kunne indvies den 1. november 1866.

På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, mens Baagø havde et brændende hjerte for nordisk sprog og historie. Nørregaard var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913, og blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.

I 1927 blev skolen købt af Dansk Sygeplejeråd, og blev i årtierne efter drevet som en sygeplejehøjskole. For nyligt gennemgik den gamle højskole en større renovering, som blandt andre Salling Fondene muliggjorde med en donation på fem mio. kr. I dag drives højskolen atter som en grundtvigiansk højskole.

Billede: Testrup Højskole i den lille landsby Testrup, vest for Mårslet. Fotograf Børge Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv.