Ugens Aarhushistorie: Boligforeningen Ringgården - De første ikonbyggerier

Billede: Ringgårdens højhus ved Charlottehøj, var Danmarks første højhus opført i mursten. Fotograf Kio Jørgensen Ng, 2024, Aarhus Stadsarkiv.

Hen over de kommende uger sætter Aarhus Stadsarkiv fokus på Boligforeningen Ringgårdens historie. Boligforeningen Ringgården er en almen boligforening, som blev etableret i 1938. I 1940 udlejede foreningen sine første lejemål i Viborggården på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej. Boligforeningen Ringgården administrerer i dag en lang række ejendomme fordelt på næsten 50 afdelinger rundt om i Aarhus Kommune. Artiklerne er udarbejdet i forbindelse med, at Aarhus Stadsarkivet har digitaliseret Boligforeningen Ringgårdens arkiv. 

Charlottehøj blev indtaget

Med afslutningen af Afdeling 5, der i 1947 stod helt færdig på Paludan Müllers Vej, havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, men over de efterfølgende år kom endnu flere til i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej, og i 1951 blev også boligforeningens kontor flyttet fra Vestre Ringgade til Møllevangs Allé.

Som det hidtidige mest ambitiøse byggeri, igangsatte Ringgården et nyt og stort boligprojekt ved Charlottehøj i 1953. Over de næste ni år tog boligforeningens Afdeling 8 form.

Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen, der tegnede en række etageejendomme i gule og røde mursten ved Fuglsangs Allés og Ekkodalen med store grønne fællesområder. Med en høj beliggenhed var der fra Charlottehøj en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.

Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på Langenæs, og her blev der bygget i beton. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, hvilket kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.

Danmarks første murstenshøjhus

Ringgårdens murstenshøjhus på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf. Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt en helt speciel mørtel.

Hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus på laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen.

Ved sin opførelse var højhuset det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et lignende højhus blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark.

En ny kommandocentral

Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen Dybedalen 1. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A.

Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endeligt bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.

Billede: Børn leger foran Ringgårdens boligblokke ved Charlottehøj. Fotograf Børge Venge, 1961, Aarhus Stadsarkiv.

Beton i Frydenlund

Betonbyggeri prægede perioden, og til sidst måtte også Ringgården give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlund byggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området Frydenlund blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens.

Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt Mogens Klinge, og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), Boligforeningen Fagbo, Boligforeningen Statsbo samt Boligforeningen Vesterbo. Forretningsfører Orla Hyllested, som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring Rosensgade. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.

Energivenlige renoveringer

I 1980’erne havde flere af Ringgårdens afdelinger 40 år på bagen, og flere af boligforeningens ejendomme trængte efterhånden til forskellige renoveringer, der blandt andet skulle gøre boligerne mere energivenlige. I 1982 var det blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang.

Det blev op til beboerdemokratiet, i de enkelte afdelinger om der skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.