Ugens Aarhushistorie: Brabrand - fra oldtid til stationsby
Forskellige fund af flinteredskaber, rester af oldtidshøje og et lille grubehus viser, at der har levet mennesker ved nuværende Brabrand i tusindvis af år. Efter den sidste istid var området – ligesom resten af landet dækket af skov – men gennem århundreder blev ny jord taget ind til dyrkning, og efterhånden opstod det område, der kom til at udgøre landsbyen Brabrands markområde. Det ældste Brabrand har bestået af en række gårde med beliggenheden langs en landevej fra øst til vest og var dermed en såkaldt vejby.
Billede: Kvinde med lille dreng ved den nybyggede Villa Egede på Voldbækvej 12 i Brabrand. Huset tilhørte laboratoriechef ved Ceres, Johannes Høyrup. Ukendt fotograf, ca. 1913, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Brabrand.
Oldtid og middelalder
Indtil middelalderen var det bønderne selv, der i udgangspunktet ejede deres egne gårde, men herefter kom mange gårdejere i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Under middelalderen blev kirken ejer af så godt som alle fæstegårde i Brabrand Sogn. Altså bortset fra gårdene inde i selve landsbyen Brabrand, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. Brabrands gårde var i stedet ejet af en adelsslægt fra Brabrand Hovgård, der lå sydvest for kirken ned mod søen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store områder. På dette tidspunkt fandtes der 13 gårde og tre huse med jord i landsbyen.
Billede: Udsnit af kort over Brabrand anno 1780. Opmålt af Andreas Haar. Kopieret af Braadan. Historiskekort.dk.
Kirken
Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis også en kirke, der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse.
Kirken i Brabrand fremstår dermed i en ganske anden form end i katolsk tid. Der er dog endnu bevaret detaljer fra romansk tid, idet korbuen og et par af vinduerne stammer fra denne tid, ligesom syddørens karmsten i 1924 blev anbragt i døren mellem skibet og det nuværende tårn. Også kirkens inventar kan siges at repræsentere forskellige perioder i dens historie. Kirkens nuværende altertavle var oprindeligt en renæssancetavle fra 1595, og i tavlen er indsat et værk af kunstneren Jens Hansen, Aarslev. Motivet er Jesu vandring på søen. Prædikestolen er fra 1650, og er blevet ændret flere gange, senest i 1924. Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont fra 1200-tallet.
Billede: Brabrand Kirke fotograferet i 1962. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
Jernbanen
I 1862 kom jernbanen til byen, da banen mellem Aarhus og Randers blev indviet. Indvielsen fandt sted den 3. september under pomp og pragt med deltagelse af blandt andre kong Frederik 7. og grevinde Danner. Efter kongens ordre stoppede toget flere gange på sin tur nordpå, og første stop var på Brabrand Station. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå nogle år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Jernbanen var en luksus mange ikke havde råd til, hvorfor turen til Aarhus i årene efter 1862 stadig blev tilbagelagt til fods.
I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen langs Hovedgaden, hvilket er det område. Byen havde indtil 1862 kun en gennemgående gade, men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. Jernbanen skabte ligeledes vækst i byen, og Brabrand ændrede sig stille og roligt fra landsby til stationsby. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse.
Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse, og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.
Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.
Broge i Brabrand
En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er Hans Broge. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien. På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag Hans Broges Bakker.
I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag Hans Broges Have, som består af boligblokke opført i røde sten.
Billede: Bogtrykker Thrue fra Aarhus på udflugt med familie til Hans Broges Bakker. De høje træer, der i dag kendetegner området omkring stenen, er endnu ikke vokset op. Ukendt fotograf, ca. 1899, Den Gamle By.