Ugens Aarhushistorie: Da karréerne indtog Trøjborg
På Trøjborg ligger nogle af byens ældst bevarede villaer, der stammer helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet. Trøjborg er i dag dog ikke kendt som et kvarter med store, fine patriciervillaer, men tværtimod som et arbejderkvarter med etageejendomme og forholdsvis små lejligheder.
Billede: Trøjborgvej ved Tordenskjoldsgade omkring 1907 med sporvogn og legende børn. I højre side af billedet ses indgangen til Nordre Kirkegård. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Trøjborg.
De første karréer
Trøjborg var oprindeligt en del af Aarhus Bymark, hvor byens kreaturer blev græsset, men i 1800-tallets to sidste årtier opstod, der to separate villakvarterer – først et ved bunden af Dronning Margrethes Vej, der blev opført fra 1886-1900 og få år efter et omkring Barthsgade, der blev opført fra 1886-1900. Her boede byens bedre borgerskab i smukke, moderne villaer omgivet af marker og frisk luft.
Samtidig med at villaerne blev opført omkring Barthsgade, begyndte en hel anden og mindre mondæn beboelsesform at skyde op langs Trøjborgvej. Her begyndte private jordejere nemlig at opføre kvarterets første etageejendomme langs den nordlige side af Trøjborgvej. Fra 1896 og seks år frem forvandlede Trøjborgvej sig fra en markvej med et par villaer til en travl bygade.
De første ejendomme på Trøjborgvej blev startskuddet til et sandt byggeboom, og fra 1896 til 1902 blev der opført omkring 5.000 lejligheder spredt over hele Trøjborg. Ejendomme på Trøjborgvej blev eksempelvis hurtigt efterfulgt af lignende ejendomme i Niels Juels Gade, Tordenskjoldsgade, Ivar Huitfeldts Gade og Willemoesgade, og Trøjborgs første karréer tog hurtigt form.
De fleste af ejendommene blev opført i røde mursten med tegltage med renæssanceinspirerede detaljer som pudsede gesimser og konsoller og detaljer ved vindues- og dørindfatninger.
Kirke og skole
Med Trøjborgs hastigt voksende befolkning, blev der også behov for at oprette et nyt kirkesogn. Det kom den 19. februar 1905, da Skt. Johannes Kirke blev indviet. Kirken blev tegnet af den navnkundige arkitekt og kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der i Aarhus blandt andet også har stået bag Aarhus Teater, den gamle toldbodsbygning og Marselisborg Slot, samt arkitekt Waldemar Schmidt, der senere også stod bag andre kirker i Nordjylland.
En ny skole, til at servicere kvarteret, kom i 1907, da Finsensgades Skole blev indviet. Ligesom skolerne på Ingerslevs Boulevard, N.J. Fjords Gade, Samsøgade og Læssøesgade blev Finsensgades Skole tegnet af arkitekt L.A. Petersen. Skolen lagde senere kulisse til den Bodilvindende film fra 1973 “Lars Ole, 5c” instrueret af Nils Malmros, der selv havde været elev på skolen. I 1988 blev Finsensgades Skole lukket og bygningerne overtaget af privatskolen N. Kochs Skole.
Både kirken og skolen blev i øvrigt opført lige syd for Trøjborgvej, der i dag markerer grænsen mellem 8000 Aarhus C og 8200 Aarhus N, og dermed også ofte opfattes som Trøjborgs grænse.
Billede: Finsensgade Skole (i dag Kochs Skole) med Skt. Johannes kirke i baggrunden. Fotograf Poul Pedersen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.
For mange og for få boliger
Etageejendommene blev den dominerende byggeform på Trøjborg, men bestemt ikke den eneste. Rundt omkring på Trøjborg blev der også opført en række små 1-etagers rækkehuse, som på Herluf Trolles Gade 51-59, ligesom der fortsat blev opført villaer, som langs Dronnings Margrethes Gade. I det hele taget blev Trøjborg præget af forskelligartede bygninger, hvor villaer, dobbelthuse, rækkehuse, små og store etageejendomme og industribygninger lå side om side.
Mange af etageejendommene blev opført af håndværksmestre og lignende, hvor mange af bygherrerne selv fik lejlighed i deres nye ejendom og desuden kunne tjene penge på udlejning til de nye trøjborgensere. Lejlighederne var små og henvendte sig primært til arbejdere.
Den hurtige byudvikling viste sig dog at have været for hurtig. Udlejerne kæmpede med at skaffe lejere, hvorfor mange af Trøjborgs nye lejligheder stod tomme de første par år, og flere af bygherrerne gik fallit. Man sagde dengang, at Trøjborg var et sted, man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.
Konsekvensen blev, at byggeaktiviteten, der indtil da havde bestået af 25-30 opførte etageejendomme pr. år, for en periode helt stoppede. Da 1. verdenskrig ramte verden blev byggematerialer både dyrere og sværere at få fat i, så selv om der atter var rift om boligerne, var byggeriet på Trøjborg stadig på meget lavt blus. Konsekvensen blev, at Aarhus på ganske få år gik fra at have haft for mange boliger til at have boligmangel. I perioder var situationen så grel, at familier måtte indkvarteres i gymnastiksale på byens skoler.
Boligforeninger
Boligmanglen kom blandt andet til at betyde, at flere og flere boligforeninger blev dannet for selv at opføre ejendomme, som foreningernes medlemmer kunne leje lejligheder i. Fra 1920’erne og frem til besættelsen sad boligforeningerne tungt på byggemarkedet på Trøjborg.
Den meste aktive på Trøjborg blev Arbejdernes Andels Boligforening (ABA), der blev stiftet i 1919, og i 1920 opførte Trøjborgs første boligforeningsetageejendom, der fik adresse på Tordenskjoldsgade 22-24. Året efter opførte ABA også en stor etageejendom på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Skovvangsvej samt en ejendom på hjørnet af Skovvangsvej og Cort Adelers Gade. ABA fortsatte resten af 1920’erne med at opføre ejendomme rundt omkring på Trøjborg.
Også de to mindre boligforeninger Andels Boligforeningen Fremad og Andels Boligforeningen Cimbria opførte i 1920’erne en række ejendomme.
Der var også Arbejdernes Byggeforening, der allerede fra 1887-1893 havde opført ejendommene på Skovvejen 21-51 lige syd for Trøjborg, samt ejendomme langs Sandgravvej 3-5 i 1894. På Trøjborg opførte de i perioden 1928-1938 hele 45 ejendomme i en samlet karrébebyggelse langs Willemoesgade 26-50, Otte Ruds Gade 41-65, og Ivar Huitfeldts Gade 39-51 samt 24-52.
Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende.
Billede: Arbejdernes Andelsboligforenings ejendom på hjørnet af Skovvangsvej og Tordenskjoldsgade. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, ca. 1927, Aarhus Stadsarkiv.