Ugens Aarhushistorie: En ejendommelig vej

Billede: Udsigten fra Frederiks Bro mod Hovedbanegården. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv, 1962.

Udsigten

Mange fodgængere på de tre broer Bruuns Bro, Frederiks Bro og Ringgadebroen er gennem tiderne standset op og har nydt udsigten over baneterrænet. Måske er opholdet blevet krydret af solnedgangen mod vest, og måske har de fået udlængsel, når toget er gledet forbi under broerne. Da Ringgadebroen blev indviet i 1938, beskrev Århus Stiftstidende broen med begejstring: ”Aarhusianerne har fået en promenade, der byder dem på en smuk og levende udsigt til begge sider. Ingen steder får man et stærkere indtryk af, at Aarhus er blevet en stor by.”

Andre har tænkt store tanker om at overdække de store arealer og anvende dem til byformål, herunder store parkeringspladser. Nogle har tænkt, at arealerne kunne anvendes til vej. Det sidste kom i spil, da omdannelsen af centralværkstedsarealet, hvor blandt andet DGI-Huset ligger i dag, tog sin begyndelse i slutningen af 90’erne.

Det var på et tidspunkt, hvor byomdannelse af gamle erhvervsarealer for alvor var i spil, samtidig med at der lå forskellige ideer til udvikling af de overordnede vej- og baneforhold i Aarhus. I 1998 blev der nedsat et infrastrukturudvalg med repræsentanter fra Aarhus Kommune, Århus Amt og Trafikministeriet. Udvalget havde til opgave at analysere de mange ideer, der var i spil og at komme med forslag til løsninger og en handlingsplan. Handlingsplanen blev vedtaget i 2000. Med hensyn til banegraven blev det konkluderet, at den ikke var egnet til at bygge en overordnet vej til havnen som et alternativ til en tunnel i Marselis Boulevard. Til gengæld anbefalede handlingsplanen, at der blev etableret en bygade fra Spanien til Frederiks Bro med mulighed for forlængelse til Søren Frichs Vej.

Fra stolpevej over rampevej til Værkmestergade

En af de store og komplicerede brikker i forbindelse med omdannelsen af centralværkstedsarealet var etableringen af storcentret Bruuns Galleri. Mange frygtede trafikalt kaos især på Frederiks Alle og butiksdød i naboområderne. Derfor var vejbetjeningen af Bruuns Galleri et varmt politisk emne.

Den første handlingsplan vedrørende trafikale initiativer i tilknytning til Bruuns Galleri, og Centralværkstedernes udbygning i øvrigt, blev vedtaget i Byrådet den 21. marts 2001. Handlingsplanen tog udgangspunkt i ideerne om en bygade fra Spanien via Frederiks Bro til Søren Frichs Vej. Bygaden skulle være færdig i 2006. Dog skulle strækningen fra Spanien til Frederiks Bro være etableret senest samtidig med ibrugtagningen af Bruuns Galleri.

En stolpevej smuldrer

Vejstrækningen over baneterrænet fra Frederiks Bro til Søren Frichs Vej skulle nødvendigvis stå på søjler placeret imellem jernbanesporene. Derfor blev vejen døbt ”Stolpevejen”. Som nævnt skulle Bygaden stå færdig i sin fulde udstrækning i 2006. Men forudsætningen var, at der var skabt et plangrundlag for omdannelse af godsbanearealerne. Derudover blev det vurderet, at Bygaden miljømæssigt, æstetisk, by- og trafikplanmæssigt samt banemæssigt ville få afgørende betydning for området. Så derfor ville den forudsætte omfattende miljøundersøgelser.

Der blev udarbejdet et forslag til Lokalplan nr. 649 for Bygaden, som byrådet den 19. juni 2002 vedtog at sende i offentlig høring. I takt med at planerne blev mere konkrete, voksede beboermodstanden mod en tilslutning til Frederiks Allé. Dermed var problemstillingen på vej ind i en gordisk knude.

På den ene side var det aftalt med bygherren for Bruuns Galleri, at der skulle være en vejadgang både fra øst og fra vest, når Bruuns Galleri åbnede. Det kunne lade sig gøre ved at anlægge Bygaden op til Frederiks Allé. I de heftige diskussioner der bredte sig, blev denne løsning døbt ”Rampevejen”.

På den anden side ville en tilslutning til Frederiks Allé nærmest forudsætte, at Bygaden skulle føres videre hen over baneterrænet. Efter valget i 2001, hvor Venstre fik borgmesterposten, var den politiske enighed om Stolpevejen ved at smuldre. Venstre kastede et forslag om at anlægge vejen frem til Ankersgade uden tilslutning til Frederiks Allé ind i diskussionen, og Socialdemokratiet blev splittet i spørgsmålet. Men en vej til Ankersgade kunne ikke nå at blive anlagt inden for tidsfristen. Skulle Rampevejen så anlægges og fjernes efter nogle år, når plangrundlaget for en linjeføring under Frederiks Bro til Ankersgade var klar?

Billede: Rampevejen. Foto Trafik og Veje, Aarhus Kommune, 2003

Rampen

Løsningen blev en let stålkonstruktion med færgeramper som inspirationskilde. Stålkonstruktionen blev dimensioneret, så den kunne genanvendes ved bygning af broer over åen, hvis dette tidsmæssigt og beslutningsmæssigt kunne passes ind. Løsningen kastede et nyt politisk forlig mellem S, V og K af sig med en justeret Handlingsplan af 28. oktober 2002 vedrørende trafikbetjening af Centralværkstedsområdet og Bruuns Galleri.

Den midlertidige rampe blev tilsluttet Frederiks Bro ved det sydligste brofag. Rampen gav mulighed for, at der kunne køres ind i et højresving fra Frederiks Allé og ensrettet mod øst til Bruuns Galleri med forbindelse til den del af Værkmestergade, der på dette tidspunkt stod færdig, til Spanien.

Rampevejen stod dermed klar ved åbningen af Bruuns Galleri den 12. oktober 2003. Den blev nedtaget igen den 22. maj 2006 for – efter en tilpasning – at blive genanvendt i sektioner som broer over Aarhus Å, da denne blev frilagt på strækningen mellem Immervad og Grønnegade.

Vejen blev den mest omtalte vej i perioden. Den vil nok også gå over i historien som den mest ejendommelige vej med en stormomsust tilblivelse, en kort karriere, men med en grundlæggende langtidsholdbar konstruktion. På gode dage kørte der op til 800 biler i døgnet på rampen.

Værkmestergade

Den 17. august 2005 vedtog byrådet Lokalplan 695 for Bygaden i banegraven fra Bruuns Bro under Frederiks Bro til Ankersgade / Søndre Ringgade. Da der var tale om banearealer, skulle der forhandles en aftale på plads mellem parterne, som på det tidspunkt var Trafikstyrelsen, Banedanmark og Aarhus Kommune. Aftalen blev vedtaget af byrådet samtidig med vedtagelsen af lokalplanen.

Bygaden blev indviet den 25. september 2007. Den blev navngivet Værkmestergade efter stillingsbetegnelsen ”Værkmester” på det gamle centralværksted og var nu en sammenhængende vejforbindelse mellem Spanien og Søndre Ringgade. Siden har gaden været en yndet smutvej ikke bare fra Ringgaden til Bruuns Galleri men til hele sydhavnsområdet.

Billede: Værkmestergade set fra Frederiks Bro. Fotograf Niels Schmidt, 2024